25. juni 2014

Debatindlæg: Inklusion er til gavn for alle elever

I en ny rapport tegner der sig et tydeligt billede af, at kommunerne prioriterer opgaven med inklusion højt, skriver undervisningsministeren og formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg i et fælles debatindlæg.

Af undervisningsminister Christine Antorini og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev

I alt for mange år er en gruppe børn med særlige behov som for eksempel ADHD og autisme nærmest pr. automatik blevet placeret i en specialskole, selvom de med den nødvendige støtte kunne have haft en god skolegang i den almindelige folkeskole. Det er et stort problem, da børn, der har gået på specialskole, har vanskeligere ved at klare sig i forhold til deres videre liv og uddannelse.

Selvfølgelig har nogle børn så stort et støttebehov, at de får den bedste skolegang på en specialskole. Sådan vil det fortsat være. Men hovedparten af børn med særlige behov får mere ud af at deltage i den almene undervisning frem for at blive ekskluderet. For når børn føler sig som medlemmer af et fællesskab, er der grobund for, at de lærer bedst.

Alle partier bortset fra Enhedslisten stod derfor i 2012 bag en ny lov, der betyder, at færre børn skal ekskluderes til specialtilbud. Når man hører den offentlige debat, får man det indtryk, at en masse børn skal inkluderes i hver klasse. Men som det er nu, er det kun i gennemsnit tre børn på hver skole, og ved udgangen af 2015 er det syv-otte børn på hver skole. Det svarer til, at 96 procent af vores børn kan gå i den almindelige folkeskole, præcist som det så ud i slutningen af 1990'erne - og som det længe har set ud i vores nordiske nabolande.

Den offentlige debat giver også indtryk af, at der er tale om en sparerøvelse, når vi taler inklusion. Men det er ikke tilfældet. Skal inklusion lykkes alle steder, kræver det, at de nødvendige ressourcer følger med over i den almindelige folkeskole, så der er tale om en omprioritering og ikke en nedprioritering. Det er nødvendigt for at kunne bevare fokus både på den støtte, det enkelte barn har behov for og for klassens samlede behov.

Omstilling til bedre inklusion er langt fra nem, og der findes desværre eksempler på forløb med børn, der slet ikke er i orden. Her skal man gå ind og rette op. Men de få dårlige eksempler må ikke overskygge de mange gode erfaringer og den store viden, vi har om vellykket inklusion.

I en ny statusrapport, hvor regeringen og KL følger op på inklusionsindsatsen, tegner der sig et tydeligt billede af, at kommunerne prioriterer opgaven med inklusion højt. Ikke alle kommuner er lige langt, men rapporten viser, at alle kommuner lader ressourcer fra specialtilbuddene følge med over i den almindelige undervisning.

Skoleledernes opbakning til inklusion er også steget siden sidste års rapport. Desværre er lærernes opbakning til inklusion i samme periode faldet. Det tager vi dybt alvorligt, og derfor har vi givet hinanden håndslag på at vende den udvikling ved at arbejde tæt sammen med kommuner, skoleledelser og medarbejdere for at sikre de rette kompetencer til at kunne inkludere flere elever. 

Samtidig skal vi løbende være opmærksomme på, om der er behov for justeringer i kursen.

Regeringen og kommunerne har derfor aftalt, at vi gennem en forstærket indsats vil sikre en bedre viden om resultaterne og effekterne af prioriteringerne på området. På den måde kan vi understøtte en af folkeskolens vigtigste opgaver – nemlig at flere børn får mulighed for at blive en del af den fælles skole.

***

Debatindlægget er bragt i dag, den 25. juni, i Dagbladet Politiken.