13. juni 2014

Civilsamfundet øger kvaliteten af den kommunale velfærd

Frivillige må aldrig erstatte den kommunale kernevelfærd. Men de kan yde et værdifuldt supplement, lød det på KL-debatarrangement på Folkemødet.

Frivillige kan levere et vigtigt supplement til den borgernære velfærd, som den offentlige sektor har ansvaret for. Men de må aldrig træde i stedet for fagprofessionelle medarbejdere i blandt andet kommunerne.

Det var der bred enighed om, da KL fredag på Folkemødet indbød til debatarrangement om, hvorvidt civilsamfundet er løsningen på velfærdsstatens udfordringer.

”Vi skal som offentlig sektor løse de egentlige kerneopgaver. Men så er der et civilsamfund, der kan hjælpe med at løse de opgaver, der ligger rundt om kerneopgaven. Det er det, vi kalder samskabelse, og det gør, at vi i kommunerne kan løse vores opgaver endnu bedre,” sagde borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup.

Brug for samarbejde

En af de organisationer, der i stor stil leverer et supplement til den kommunale ældrepleje, er Ældre Sagen, der organiserer hen ved 16.000 frivillige. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup gav et eksempel på samskabelsen mellem kommunal kernevelfærd, og hvad civilsamfundet kan tilbyde.

”Når vi har spisevenner, der går en tur med de ældre inden et måltid, så de får større appetit, som lægger dug på, så det bliver mere hyggeligt, og som holder de ældre ved selskab under måltidet - så ligger det udover, hvad man kan forvente, at den kommunale ældrepleje tager sig af”.

”Men vi bidrager til, at de ældre får en bedre oplevelse, og at de spiser mere. På den måde sparer vi samfundet for store udgifter. Og det kunne vi ikke gøre, hvis ikke vi havde et tæt samarbejde med kommunen, der fx fortæller os, hvem af de ældre vi skal hjælpe,” sagde Bjarne Hastrup.

Han pegede også på, at Ældre Sagen har uddannet it-frivillige, der hjælper ældre med at blive mere it-kyndige, så de kan klare sig digitalt i stedet for at søge hjælp hos borgerservice med fx skat eller andre ting.

Kan noget, det offentlige ikke kan

Det var et gennemgående tema i debatten, at det er vigtigt at være skarp på, hvad henholdsvis det offentlige og civilsamfundet skal tage sig af.

”Civilsamfundet kan noget, som den offentlige sektor ikke kan. Frivillige arbejder fx gratis, og deri ligger der et stærkt signal til de mennesker, der har brug for omsorg”, sagde Lisbeth Zornig Andersen, direktør i Huset Zornig, der blandt andet har engageret sig i at øge valgdeltagelsen blandt socialt udsatte.

”Det, at nogen vil bruge et par timer på én uden at få en krone for det, og uden at det står i en jobbeskrivelse, giver en tro på, at man er noget værd”, sagde Lisbeth Zornig Andersen.

Bekymret for nedskæringer

Forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA var også positiv over for den indsats, der leveres af civilsamfundet. Men han udtrykte bekymring for, at kommunerne har skåret så dybt i deres budgetter, at man har gjort sig afhængig af de frivillige.

”Når vi spørger vores medlemmer i ældreplejen, svarer hver 10., at de ikke kunne løse deres opgaver, hvis ikke de frivillige var der. Vi bevæger os fra, at de frivillige er et supplement, til, at de er en erstatning for den kommunale arbejdskraft,” sagde Dennis Kristensen.

Michael Ziegler kunne slet ikke genkende det billede:

”Når vi har gennemført besparelser i kommunerne, er det, fordi vi har været igennem en økonomisk krise. Men det er jo ikke sådan, at vi i kommunerne har sagt, at de frivillige bare kan overtage de opgaver, som kommunalt ansatte tidligere har udført. Det er naturligvis kommunale medarbejdere, der skal levere den hjælp, som den enkelte borger er visiteret til,” slog Michael Ziegler fast.