28. juli 2014

Udlicitering på vej- og parkområdet slår rekord

Kommunerne udliciterede sidste år flere vej- og parkopgaver end nogensinde før, viser ny analyse.

”Fremgangen viser, at vej- og parkområdet er yderst velegnet til udlicitering og ikke mindst, at kommunerne ser private virksomheder som en del af løsningen på at få skattekronerne til at løbe længst muligt.”

Sådan lyder meldingen fra Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, i en kommentar til en ny analyse fra Dansk Byggeri, der viser, at udliciteringen af vej- og parkopgaver er stigende. Udliciteringen på dette område er siden 2011 steget med knap fem procentpoint til 40,3 procent i dag.

Holstebro i spidsen

Analysen viser også, at der er store kommunale forskelle på, hvor mange vej- og parkopgaver, der udliciteres til private. Holstebro Kommune ligger i top ved at udlicitere over 90 procent af opgaverne på dette område, mens Bornholm fx har en udliciteringsgrad på 16,8 procent på vej- og parkområdet.

”Det er ærgerligt at se, at nogle kommuner desværre går glip af de store økonomiske gevinster, som udlicitering indebærer,” siger Lea Stentoft.

Det er tredje år i træk, at Holstebro Kommune indtager førstepladsen, når det handler om at udlicitere opgaver på vej- og parkområdet.

YDERLIGERE MATERIALE