30. januar 2014

Tre kommuner tænker børn og unge på tværs

En ny valgperiode byder på rum til nye visioner, og tre kommuner delte på Børnetopmødet i Aalborg ud til inspiration for de nyvalgte. Tendensen er at tænke på tværs.

Med sidste års kommunalvalg lagt bag sig, er politikerne så småt ved at sætte sig til rette i diverse børne-, skole- og ungeudvalg. Men inden ærmerne smøres op, blev der suget lidt inspiration ind. Det skete på et af temamøderne torsdag eftermiddag på Børnetopmødet i Aalborg

Her var tre kommuner repræsenteret for at fortælle om deres arbejde. Fælles for eksemplerne fra Esbjerg, Gentofte og Roskilde er, at der tænkes på tværs af grupper, politikker og strategier.

Progression ser barnets behov

I Gentofte Kommune iværksatte man for år tilbage arbejdet med nye strategier for børne-, skole- og ungeområderne. Formålet var bl.a. at skabe en større sammenhæng i overgangene, og det blev til to nye politikker og en strategier – men det var ikke nok. Med afsæt i tre spor – Læringsprocesser, personlige udfordringer og sundhed - ser man på det enkelte barn på tværs af strategierne.

Filosofien er, at hvis man skal arbejde med progression, så skal man vide, hvad man kommer fra.

”I udgangspunktet skal der være en dialog mellem barn og forældre, så man derfra kan arbejde med målsætninger og opsætte rammen for en ny dialog. Det skal være en kontinuerlig udvikling. Det betyder, at alle børn 0 til 6-årige får lavet en børneprofil, så eks. sundhedssygeplejerskerne, som laver indskolingsundersøgelserne, er bekendt med barnets udfordringer,” fortalte Pia Nyring (K), formand for Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune.

Systematik med Roskilde-metoden

Fra Roskilde Kommune fortalte Claus Larsen (S), at det ikke er lige så nemt at tænke helhedsorienteret, som det lyder. Derfor arbejder man i Roskilde systematisk, når det kommer til udsatte børn.

”Vi har en Roskilde-model: Et fælles redskab at handle efter, hvis et barn har brug for hjælp. Dermed sikrer vi, at barn og familie får den rette hjælp, men vi undgår også at systemet svigter,” fortalte Claus Larsen, formand for Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune

”Når man oplever problemer med et barn, så skal man turde tage teten. Derfor arbejder vi meget med tværfaglighed mellem sundhedsplejersken, institutioner, skoler osv.”

Esbjergs røde tråd til erhvervslivet

I Esbjerg tænker man på tværs af strategierne fra vækst-, viden- og til børn- og ungestrategierne.

”Der er en bevidst strategi at få børnene til at interessere sig for olie, vand og naturgas. Vi kan ikke tiltrække arbejdskraften, så derfor er det nødvendigt at få vores børn til interessere sig for erhvervslivet i område,” siger Diana Mose Olsen (SF), fra Børne- Familieudvalget i Esbjerg

Tidligere har Esbjerg haft både en børne-, skole- og ungepolitik, men med én så de muligheden for at skabe sammenhæng med egnens offshore udvikling.

”På den måde er det vores politiske vision, at institutioner underbygger og tilbyder undervisning som understøtter læring og science. Derfor har vi eksempelvis etableret læringsmiljøer, hvor børn og unge kan eksperimentere og lege viden ind. Det er eksempelvis med en hytte, hvor børnene selv lagrer den energi, som hytten skal bruge om natten,” siger Diana Mose Olsen.