20. januar 2014

Leder: Urbaniseringen udfordrer hele Europa

Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL, skriver i sin leder om, at urbanisering ikke er et rent dansk fænomen. Og at det kommer til at udfordre både by- og landkommuner.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL

Momentum bringer i dag en historie om rykket fra land til by i Europa. Artiklen ser nærmere på de nyeste tal for urbaniseringen i de europæiske lande og er på flere måder interessant. Dels viser tallene, at Danmark faktisk er et af de mindst urbaniserede lande i Vesteuropa, når man bruger statistikerne i Eurostats definition af et byområde.

Men tallene viser også, at der i næsten alle lande er foregået en udvikling i de seneste år, hvor en stigende andel af befolkningen bor i byområder. Udviklingen er markant i Danmark, men vi havner alligevel lige uden for top fem målt på de lande, hvor rykket mod byerne har været størst. Vi kan altså med andre ord konstatere, at den stigende koncentration af befolkningen i de største byer langt fra kun er et dansk fænomen, men en europæisk og ifølge forskerne også en global tendens. De samme forskere peger også på, at udviklingen er helt naturlig og reelt har stået på siden 1950’erne. I Danmark og en række andre lande har udviklingen blot været sat ”kunstigt” i stå i nogle årtier.

I Danmark oplever to tredjedele af kommunerne i disse år, at de har flere fraflyttere end tilflyttere, og både by- og landkommuner er udfordret af udviklingen. Det siger sig selv, at de kommuner, hvor befolkningstallet daler markant, også mærker en nedgang i skatteindtægterne, men det ville jo i selv ikke være et økonomisk problem, hvis udgifterne faldt i samme takt. Det gør de imidlertid sjældent, fordi der som regel er en større andel tal af de erhvervsaktive – der lægger flere skattekroner, end de ”trækker” på de kommunale serviceydelser – som forlader kommunen. Og samtidig kan der være investeringer forbundet med at tilpasse sig nedad – når for eksempel institutioner skal sammenlægges.

Og det handler ikke kun om økonomi. Psykologi spiller også en rolle. De kommuner, der år for år taber indbyggere, ramler også ofte ind i en ”mental nedtur”, hvor krisesnakken fylder meget, tomme huse og forretninger skæmmer bybilledet, og i de værste tilfælde er realkreditinstitutterne tilbageholdende med at låne ud til familier, der gerne vil bosætte sig i kommunen.

Men det er ikke kun landkommunerne, der udfordres af urbaniseringen. Også de bykommuner, der får flere og flere indbyggere, er tvunget til at forholde sig til udviklingen. Ikke mindst ved løbende at bygge nye anlæg og institutioner, som kan rumme det stigende antal børn, der skal passes, undervises og gå til fritidsaktiviteter. Det kan være vanskeligt i storbyer, hvor de ledige byggegrunde er få og særdeles dyre.

I KL er vi meget opmærksomme på udviklingen og arbejder i disse måneder med en stribe analyser, som kan gøre os klogere på udviklingen og udfordringen for både land- og bykommuner. Det er afgørende, at politikerne har det bedst mulige grundlag for at forholde sig til udviklingen og træffe de nødvendige beslutninger.