20. januar 2014

Lærernes kompetencer er afgørende for elevernes læring

Den nye reform stiller nye krav til undervisernes kompetencer. Derfor er det afgørende, at de tilbydes kompetenceudvikling, der virker. På KL’s konference om strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere giver skoleleder gode råd til, hvordan man vælger de rigtige kurser.

Folkeskolereformen stiller helt nye krav til folkeskolens personale. Kompetenceudvikling af medarbejderne er derfor et af redskaberne til, at implementeringen af folkeskolereformen kan lykkes. Fx skal pædagogerne have stærke kompetencer i at understøtte undervisningen i nye læringsfællesskaber, og lærerne skal opkvalificeres til at have undervisningskompetence i de fag, de underviser i.

På den baggrund holder KL d. 25. februar konferencen ”Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere”. Her vil skoleleder på Kokkedal Skole og medlem af Skolerådet, Kirsten Birkving, fortælle om, hvilke former for udviklingskurser, der rent faktisk virker. KL.dk har talt med hende for at høre, hvad hendes vigtigste budskaber bliver:

Hvilke nye krav stiller reformen til folkeskolens personale?

”Den betyder rigtig meget, forstået på den måde, at hvis vi skal løfte alle elevers niveau, så er det lærerne og pædagogerne, der skal gøre det. Derfor er vi også nødt til at se på, hvad det er, folkeskolens medarbejdere skal kunne mere af, for at løfte alle elever og kunne bryde den sociale arv.”


Hvilken indflydelse har medarbejdernes kompetencer da på elevernes læring?

”Næst efter forældrenes baggrund så er det undervisernes kompetencer, som har størst betydning for, hvordan det går eleverne. Det viser forskningen. Derfor er det et vigtigt område at have fokus på.”

Hvordan sikrer skolelederne, at lærerne og pædagogerne får tilbudt kompetenceudvikling, der virker?

”For det første viser forskningen, at det er den praksisnære kompetenceudvikling, som har størst effekt. Kort sagt skal det, du bliver uddannet i også kunne sættes i relation til din hverdag.

Den kompetenceudvikling, der virker dårligst, er korte kurser, hvor man er væk fra ens praksissted og samtidig tager afsted alene. Kompetenceudvikling i grupper er altså også afgørende.

Endelig er det vigtigt, at den viden, man får, skal formidles videre til skolen bagefter. Og så skal ledelserne lære at lede kompetenceudviklingen.”

Er det nogen råd, som du bruger, når du skal godkende kompetenceudvikling på din skole?

”Ja. På Kokkedal Skole har vi et mål om at styrke alles metode og evalueringsniveau markant i samtlige fag. Derfor sender vi heller ikke enkeltfolk afsted til tilfældige kurser. Vi tager derimod en afvejning af, hvad skolen har brug for.

På den baggrund prøver vi at finde kurser, som er på dele af diplomniveau, så den også byder på en høj faglighed. Vi foretrækker samtidig efteruddannelse, som er her på stedet. Fx starter vores børnehaveklassepersonale om to uger på et kursus, hvor de udveksler erfaringer og viden med andre folkeskoler i kommunen. Her vil en inklusionsvejleder undervise holdene, og så skal de til sidst ’jobswoppe’ – hvor de overværer hinandens undervisning sammen med kursets underviser. Ud over det har vi bl.a. to talentvejledere i gang, to AKT vejledere i gang og et inklusionspanel, hvor alle vores 5. årgangslærere er på kursus sammen.”

Hvad håber du, at folk får med sig hjem efter dit oplæg?

”Viden om hvad forskningen siger, hvad vi har af evidens, og hvilken retning vi skal gå i praksis. Samtidig håber jeg, at jeg kan give noget sparring i forhold til, hvordan man flytter fokus fra at sende folk ud af huset på kurser, til at hive kursusholderne ind på skolen i stedet.”

Du kan læse mere om konferencen ”Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere” og tilmelde dig her.