15. januar 2014

Kommunikatører opfatter sig selv om blæksprutter

Ny miniundersøgelse blandt kommunikationsansatte viser hvilke opgaver, kommunikatørerne varetager. Konklusionen er, at kommunikatører ofte arbejder som faglige blæksprutter. For nogle er det en fordel, for andre en udfordring.

Af Stine Bjerre Herdel, journalist på Kommunikationen.dk

En miniundersøgelse, som Dansk Journalistforbund har udført i samarbejde med Bjerg Kommunikation, giver et interessant indblik i de konkrete opgaver, som kommunikationsansatte både i det private, det offentlige og inden for freelancefeltet udfører. UEn udersøgelse, som også blev sendt til kommunernes kommunikatører.

Knap halvdelen af de 254 kommunikationsbeskæftigede respondenter i undersøgelsen svarer, at de føler sig som ”blæksprutter” i deres job. I kommentarfelterne kan man læse begrundelserne, som vidner om, at kommunikationsansatte varetager et væld af funktioner inden for kommunikationsfeltet, som kan spænde fra meget forretningsstrategiske og analytiske opgaver til mere udførende opgaver såsom at producere pressemeddelelser, video, tekster, fotografier og layout.

Jeg varetager alle kommunikationsopgaver i en organisation med 2000 medarbejdere. Både internt og eksternt. Dvs. nyheder og video til intranet, personaleblade, infoskærme, og rådgivning af ledelse + ekstern pressemeddelelser, pressehenvendelser, facebookside, medvirken i tv-udsendelser, annoncer mm. Så blæksprutte!,” skriver en af respondenterne.

Kommunikationsfolk må helst gerne være generalister

At have alsidige opgaver og bevæge sig meget rundt inden for sit fagfelt kan for nogen være en gave, fordi de trives med konstant at prøve kræfter med noget nyt, som en anden respondent beskriver det:

”Jeg har et særdeles alsidigt job, der kalder på kompetencer fra de mest lav-praktiske udførende færdigheder til det køligt analytiske strategiske rådgivningsarbejde samt bunker af organisationsforståelse, pædagogisk indsigt og flair, viden om samfundet og meget mere - I love it.”

Kommunikationsfaget er altså tydeligvis ikke et job, hvor man varetager én funktion i mange år. Snarere tværtimod. Det oplever DJ’s faglige konsulent for kommunikationsansatte inden for det private, Nanna Mielche: 

"Som kommunikationsansat med en bred titel, fx ”kommunikationskonsulent” eller ”kommunikationsmedarbejder”, kan man regne med at blive pålagt stort set alt. Både store og små opgaver. Fagligheden ligger både i strategi og udførelse – at man kan følge en opgave til dørs. Fra at tænke strategien til at sætte klæbepuder på flyeren," siger hun.

"Derfor er det absolut ikke en dårlig ting at være generalist, når man arbejder med kommunikation. Min erfaring er, at når cheferne i branchen ser på et cv, så er det ofte interessant at se, at folk netop kan eller har lavet lidt af hvert. Det betyder også, at man ofte kan kyle os kommunikationsfolk ud på dybt vand, og så kan vi faktisk svømme i mange typer af farvand," siger Nanna Mielche og tilføjer:

"Men når det er sagt, så kan det at være tung på et specialeområde absolut også stadig være en karrieremæssigt fordel – hvis bare man samtidig er indstillet på også at fungere som generalist, for det undgår man altså sjældent."

Manglende faglig retning kan skabe usikkerhed og stress

At kunne favne stort set alt inden for feltet er altså ofte et vilkår. Både fordi, det som nævnt ligger i faget, og fordi mange kommunikationsfolk arbejder på mindre faglige øer i virksomheder og offentlige organisationer og sjældent i store, velordnede kommunikationsteams med fast defineret hierarki.

”Manglende respekt for kommunikationsdisciplinerne og små budgetter har gjort mit arbejde på min seneste arbejdsplads til en funktion, der dækker 10-20 specialområder. Mindst…” som en noget mismodig respondent udtrykker det.

Og at skulle mestre så mange discipliner i et job, der, ud fra flere andre af respondenternes svar, ofte er uforudsigeligt og mere end travlt, kan for selv de bedst kvalificerede skabe frustration, faglig usikkerhed og stress.

Det oplever både Nanna Mielche og karriererådgiver Mads Løkke Rasmussen.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange, der får stress i kommunikationsbranchen. Klicheen med at skulle have 'mange bolde i luften' rammer en del kommunikationsansatte hårdt, fordi der ganske enkelt bliver for mange bolde, og de begynder at ryge på gulvet," siger Nanna Mielche.

"Et kommunikationsjob stiller som oftest krav om, at man er god til at prioritere, ligesom det kan være en kunst at finde faglig tilfredsstillelse i et felt, hvor man skal kunne lidt af alt frem for at være super skarp til én eller to ting," siger Mads Løkke Rasmussen. Han har hvert år samtaler med mange af DJ’s kommunikationsbeskæftigede medlemmer om, hvordan de kan rykke sig i deres karriere eller blive gladere for deres job, der hvor de er.

Herunder kan du læse hans gode råd til kommunikationsblæksprutter, ligesom der er råd fra Nanna Mielche og faglig konsulent, Flemming Reinvard, der er ekspert på området for løn og forhandling.

Eksperternes råd til blæksprutten

Karriere:

Overblik, forretningsforståelse og ”voksendom” (mads, kan du lige uddybe hvad der ligger i det? Robusthed? Med voksendom mener jeg, at man er god til at anvende erfaringer erhvervet i forskellige stillinger i forskellige virksomheder under forskellige konjunkturer. En form for bred forretningsforståelse og evne til at være det rigtige på det rigtige tidspunkt. En rigtig voksen er god til at ud over egne opgaver og behov, og kan godt leve med, at der formelt er flere opgaver end der er mulighed for at løse. Den vokse et selvkørende, og forstår at selvom vi aftalte en ting i november, kan virkeligheden se anderledes ud i april.) er vigtigere end særlige specialistkompetencer.

På den lange bane får den firhjulstrukne generalist en bedre karriere, end den ethjulede specialist.

Det skyldes, at de fleste kommunikationsstillinger er en blandet landhandel. Du kan let få erfaring med alt muligt.

En blæksprutte skal kunne forstå verden set med chefens synsvinkel, og være med i helikopteren som rådgiver den ene dag, og så sidde med et dødssygt referat af et ligegyldigt møde den næste dag.

Slut fred med, at du skal løse opgaver, du ikke er specialiseret i. Slut fred med, at du skal løse opgaver, du ikke synes er sjove. For du vil også have god mulighed for at løse opgaver, hvor du er den bedste, og som du synes er sjove.

I et måske generelt kedeligt job kan du desuden sagtens have én ny og spændende opgave, der giver dig mulighed for et skift til en bedre stilling på lidt længere sigt.

Kilde: Mads Løkke Rasmussen

Trivsel:

Husk, at prioritering er din vigtigste evne. Når man er blæksprutte, behøver ikke alting være stor kunst. Vær god til at forventningsafstemme og få altid en klar udmelding fra dem, der stiller opgaven om, hvor godt den her skal løses og hvad der skal prioriteres først. Er det et prestigeprodukt med hæklede blonder i hjørnerne – eller skal det bare være færdigt. Nu? Eller i næste uge?

Det, at ens arbejde er lækkert, er for mange k folk vigtige, men det kan blive et problem, så man ikke kan styre opgaverne længere. Husk: Det er stadig kun et job.

Kilde: Nanna Mielche

Valg af efteruddannelse:

Når du er blæksprutte, så tag løbende kurser i alt muligt, så du ved og kan lidt om både web, sociale medier, projektledelse, strategi, salg, PR, PA, præsentationsteknik, facilitering og you name it. Tag gerne en større klump (diplom, master) med års mellemrum, men husk at du stadig skal være en slags blæksprutte. Og husk i øvrigt altid at sikre dig, at du har mulighed for efteruddannelse!

Kilde: Mads Løkke Rasmussen

Arbejdsvilkår
Mange kommunikationansatte bliver overraskede over, hvad jobbet ”i virkeligheden indeholdt”. At man fx som højtuddannet ”rådgiver” også kan komme til at lave mindre kvalifikationskrævende opgaver. Lav derfor altid grundig research på virksomheden og spørg altid ind til opgavernes karakter under jobsamtalen men vær forberedt på, at der alligevel altid kommer opgaver, du og din chef alligevel ikke kunne forudse.

Det vigtigste råd til kommunikationsansatte (og kommende kommunikationsansatte) er, at det er mindst lige så vigtigt at interessere sig for stillingsbeskrivelsen (ansvar, budget, referencer, hjælpefunktioner mv.), som det er at interessere sig for ansættelsesvilkårene: Løn, pension, arbejdstid, ferie.


Forhandling af løn og kontrakt
Lønmæssigt skal du forhandle ud fra stillingsbeskrivelsens højeste kvalifikationskrav, stillingens selvstændige ansvar og stillingens placering i virksomhedens hierarki. Lønnen skal også sættes ud fra i hvilket omfang, du har de præcise kvalifikationer, der samlet efterspørges, eller om det er kvalifikationer, virksomheden alternativt kan finde hos mange andre eller ganske få andre

Du skal også forhandle ud fra din arbejdstid, som i mange kommunikationsjob kan forudsætte en høj grad af fleksibilitet. Husk at komme ind på fx tillæg for weekender, aftener og for at stå til rådighed ved fx pressevagtfunktion.

Husk: Løn er ikke alt – det er hele pakken, du forhandler, og få altid tjekket din kontrakt i DJ, inden du skriver under.

Kilde: Flemming Reinvard

Artiklen er også bragt på Kommunikationen.dk