06. januar 2014

KL vil tune uddannelser til fremtidens sundhedsvæsen

Kommunernes forening fremlægger udspil til, hvordan sundhedsuddannelserne skal justeres, så de tilpasses en fremtid, hvor det nære, kommunale sundhedsvæsen fylder mere. Forsker og flere aktører er positive. Sygeplejersker og læger peger på, at kommuner også selv må tage et større ansvar som uddannelsessted.

KL’s bestyrelse har netop vedtaget udspillet ”Next practice”, som indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan seks forskellige sundhedsuddannelser skal justeres, så de studerende i langt højere grad rustes til at arbejde i og samarbejde med det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, peger på, at den store omstilling i sundhedsvæsenet i disse år også kræver en omstilling af uddannelserne.

»Systemet undergår en forandring, hvor sygehusene bliver mere og mere specialiserede, og kommunerne tager sig af langt mere behandling og opfølgning på borgerne efter en indlæggelse. Det kræver nye og bredere kompetencer hos de ansatte i det kommunale sundhedsvæsen, og det kræver, at personalet i alle dele af sundhedsvæsenet er dygtige til at samarbejde på tværs af sektorer,« siger Anny Winther.

Udspillet fremlægges på en konference den 14. januar og er blevet til i dialog med næsten 100 ressourcepersoner fra 29 forskellige kommuner, som har medvirket til at kortlægge udfordringerne for sundhedspersonalet, og hvilke justeringer af uddannelserne som vil være gavnlige. Udspillet fokuserer på seks uddannelser: SOSU-assistent, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, tandlæge og speciallæge i almen medicin.

Anbefalingerne er forskellige fra uddannelse til uddannelse, men det går igen, at uddannelserne skal sikre, at de studerende introduceres til de sundhedsfaglige opgaver i kommunen. Og at de studerende gennem uddannelsen bliver i stand til at koordinere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer og internt i kommunen. Derfor skal uddannelserne også i højere grad tilrettelægges, så de understøtter et bedre samarbejde mellem de forskellige faggrupper.

Positiv modtagelse

Karsten Vrangbæk, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er grundlæggende enig med tankegangen i udspillet.

»Det er vigtigt, at man allerede på grunduddannelserne får indblik i, hvilke opgaver der ligger i det kommunale sundhedsvæsen. Det bør være en integreret del af grunduddannelserne, hvor man også får kendskab til snitfladeproblematikker, samarbejde mellem faggrupper, og hvad der skal til for at varetage et godt patientforløb,« siger Karsten Vrangbæk.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, tager også overordnet godt imod KL’s udspil.

»Jeg er enig i, at man gør klogt i løbende at justere sundhedsuddannelserne, så de studerende er tilstrækkeligt rustede til at arbejde i det kommunale sundhedsvæsen. Og det er ikke mindst vigtigt, at uddannelserne ruster de studerende til tværfagligt samarbejde med andre faggrupper. Men jeg er ikke nødvendigvis helt enig med KL i, hvordan der skal justeres,« siger Grete Christensen.

Derudover opfordrer hun kommunerne til ikke blot at kigge på ændringer i den teoretiske del af uddannelserne, men også selv at komme mere på banen i forhold til den praktiske del.

»Det er hverdagens virkelighed, der tæller. Og der er kommunerne nødt til at have mere respekt for, at det også kræver bedre tid til vejledning, hvis de studerende skal blive bedre rustet til den kommunale sygepleje. De studerende har kun et begrænset antal uger med kliniske uddannelsesforløb i kommunerne, og derfor skal vejlederne have mulighed for at prioritere tid til vejledning i den periode,« siger Grete Christensen, som også opfordrer kommunerne til at komme mere op på stikkerne for at gøre sig attraktive som kommende arbejdsgivere over for de sygeplejestuderende.

Erik Knudsen er rektor på University College Lillebælt og formand for Danske Professionshøjskoler, der udbyder en række af sundhedsuddannelserne, blandt andet til sygeplejerske. Og han tager også meget positivt imod kommunernes indspil til at justere uddannelserne.

»Der er ingen tvivl om, at udviklingen af det kommunale sundhedsvæsen gør det nødvendigt, at vi kigger på, om balancen mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen i sundhedsuddannelserne er den rigtige, eller om der skal justeres,« siger Erik Knudsen, der dog som Grete Christensen peger på, at kommunernes ansvar som uddannelsessted også bør under lup.

»Er samspillet mellem teorien og praksisdelen på uddannelserne godt nok? Har de folk, der skal understøtte de studerende i praktikken i kommunerne, de rette kompetencer til at sikre, at de studerende ikke blot ser på, men selv lærer at udføre opgaverne? Eller er der brug for et løft på det område,« spørger Erik Knudsen.

Kommuner skal mere på banen

KL-udvalgsformand Anny Winther er enig i, at kommunerne også skal spille en meget aktiv rolle i at ruste de studerende bedre:

»Udspillet handler netop om uddannelserne i deres helhed, og anbefalingerne går på både det teoretiske og det praktiske. Kommunerne beskæftiger næsten 100.000 ansatte inden for sundhedsvæsenet, og derfor har vi naturligvis også – på linje med uddannelsesinstitutionerne – en stor rolle i at sikre den kvalitet, som efterspørges hos de nyuddannede,« siger Anny Winther.

Lars G. Johansen, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, mener, at de fleste af KL’s anbefalinger til justering af speciallægeuddannelsen i almen medicin allerede indgår i målbeskrivelsen for uddannelsen. Men når det er sagt, erklærer han sig enig i målsætningen om at understøtte et bedre samarbejde mellem de praktiserende læger og sundhedspersonalet i kommunerne. Og han er åben over for KL’s anbefaling af, at flere uddannelseslæger bør i praktik i en kommune.

»Der er allerede mulighed for, at man i speciallægeuddannelsen kan komme på såkaldt fokuseret ophold i en kommune. Jeg kan sagtens forestille mig, at flere skal komme det, men det gavner kun, hvis kommunernes praksis bliver mere ensartet. Lige nu giver det ikke mening at være i praktik i Kolding, hvis man alligevel ender med at arbejde i Esbjerg, fordi kommunerne arbejder så forskelligt,« siger Lars G. Johansen.

Han fremhæver, som sygeplejerskernes formand og professionshøjskolernes formand også gør det, at de meget gerne vil i dialog med KL og kommunerne om, hvordan uddannelserne kan justeres. Og KL-udvalgsformand Anny Winther forsikrer, at dialogen er på vej.

»Vores udspil skal ses som et indledende bud på baggrund af en grundig proces i kommunerne. Men vi gør det helt klart i udspillet, at der i 2014 skal indledes en grundig dialog med både medarbejdergrupperne og uddannelsesinstitutioner om, hvordan vi finder de allerbedste løsninger til gavn for patienterne i sundhedsvæsenet,« siger Anny Winther.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Next Practice - Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser