07. januar 2014

Greve og Roskilde i front om akutpladser

Som de første kommuner i landet har Greve og Roskilde indgået en aftale om lægedækning på otte nye akutpladser med intensiveret sygepleje.

Greve og Roskilde kommuner har noget usædvanligt opnået en aftale med de praktiserende læger, som sikrer lægedækning på otte nye kommunale akutpladser med intensiveret sygepleje.

Det betyder, at de praktiserende læger kan komme på sygebesøg, hvis deres patienter får brug for lægehjælp under opholdet. Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Det usædvanlige ved aftalen er, at lægerne tidligere har udtrykt store betænkeligheder ved kommunale akutpladser.

”Det har været afgørende for os, at patienterne har været på sygehuset og har fået en diagnose. Det er væsensforskelligt fra at have akutpladser til ældre, som ikke er udredt på sygehuset, og hvor du reelt ikke ved, hvad de fejler. Du ved, de har feber og måske blærebetændelse, men hvis du ikke har adgang til blodprøver og røntgenbilleder, så vil jeg som læge være bekymret ved at påtage mig opgaven,” siger Gitte Krogh Madsen, praktiserende læge i Roskilde, til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Læs meget mere om den banebrydende aftale i denne uges udgave af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs hele artiklen i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner