20. januar 2014

Gode råd skal styrke kommunale akutfunktioner

Akutpladser og akutteams bliver mere og mere udbredt i kommunerne, viser ny undersøgelse. De skal blandt andet forebygge indlæggelser og ikke mindst genindlæggelser på sygehus. Samtidig går KL nu for første gang ud med gode råd til kommuner om indretning af akutfunktioner. Forsker bifalder, at kommunerne får mere fokus på ensartet behandling i kommunerne.

Flere og flere kommuner har akutfunktioner, hvor sygeplejersker og SOSU-assistenter står klar 24 timer i døgnet til at tage hånd om komplekse og akutte pleje- og behandlingsopgaver som eksempelvis sårpleje og intravenøs medicin, der tidligere blev løst på sygehusene. Ifølge en ny KL-undersøgelse med svar fra 97 kommuner har 72 procent oprettet særlige akutpladser eller akutteams, som kan rykke ud til borgerens hjem. Derudover har mindst ni procent planer om at oprette akutfunktioner.

På baggrund af den store udbredelse, som kommunale akutfunktioner har fået i løbet af få år, er KL lige på trapperne med et katalog om god praksis i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Her er samtidig oplistet de centrale aspekter i, hvordan kommunerne sikrer velfungerende akutfunktioner. KL har til formålet trukket på ekspertise fra en arbejdsgruppe med en stribe kommuner, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Selskab for Almen Medicin.

»Den hastige udbredelse af akutfunktioner i kommunerne er endnu et eksempel på, at kommunerne tager udviklingen af det nære sundhedsvæsen meget seriøst. Men det gør samtidig, at vi nu har et behov for at sætte fokus på, hvordan man understøtter god praksis. Det kan både hjælpe de eksisterende akutfunktioner til at blive endnu bedre og være vigtig viden for de kommuner, der vil etablere nye akutfunktioner,« siger Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Kvalitet i det nære sundhedsvæsen er også et af temaerne på KL’s Sundhedskonference, der afvikles i Kolding i dag.

Rød tråd i indsats

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet er positiv over for udbredelsen af akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Ifølge ham er det en naturlig konsekvens af et større pres på sundhedssystemet, som både medfører, at sygehusene udskriver patienter tidligere, og at der er behov for at reducere sygehusindlæggelserne, hvor de ikke er strengt nødvendige. Og derfor hviler en større opgave på kommunerne.

»Det er gået ret stærkt med udviklingen i kommunerne, hvor rigtig mange nu har en eller anden akutfunktion. Nu savnes der først og fremmest noget koordinering i indsatsen,« siger han og mener derfor, at der er behov for det praksiskatalog, som KL barsler med.

Jes Søgaard ser særligt to afgørende årsager til at udbrede de bedste erfaringer inden for den nære sundhed og stille skarpt på, hvad der fungerer.

»Borgerne taler sammen på tværs af kommunerne og kan hverken forstå eller acceptere store forskelle i behandlingerne. Det betyder meget, at man som borger kan se, at man bliver behandlet under samme vilkår, uanset hvor man bor. Derudover kan man også bruge det til at finde frem til den mest hensigtsmæssige måde at skrue det hele sammen på. Både fagligt og økonomisk,« siger Jes Søgaard.

KL har blandt andre inviteret Sundhedsstyrelsen med i drøftelserne om god praksis i akutfunktionerne. Sundhedsstyrelsen er, parallelt med KL’s arbejde, ved at udarbejde faglige anbefalinger for de kommunale akutfunktioner, som skal bidrage til udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed i akutfunktionerne.

Ifølge overlæge Bente Møller fra Sundhedsstyrelsen bør god praksis fokusere på samarbejdet mellem sygeplejersker og læger og på at sikre, at de rette kvalifikationer er til stede i akutfunktionerne.

»Det kræver nogle sygeplejersker, som har stærke kvalifikationer. Erfarne sygeplejersker eller erfarne SOSU-assistenter, som ud over grunduddannelsen også har erfaring med patientgruppen. Patienterne er færdigbehandlede i sygehusregi, når de bliver udskrevet fra sygehusene, men oftest har de fortsat behov for behandling. Derfor er der behov for en kvalificeret hjemmesygepleje, som i samarbejde med læger på sygehuset eller i almen praksis kan varetage opgaven efter udskrivningen,« siger Bente Møller.

Personalets særlige kompetencebehov er også et af de mest fremtrædende budskaber i KL’s kommende praksiskatalog om velfungerende akutfunktioner. Ifølge KL kræver en akutfunktion, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har brede faglige kompetencer. De brede kompetencer er der også fokus på i Varde Kommune, som siden maj 2013 har haft et akutteam. Det fortæller sundhedschef Kirsten Enevoldsen Myrup.

»Sygeplejerskerne i vores akutteam skal have nogle års erfaring og skal både kunne akutbehandling og have nogle pædagogiske kompetencer til at håndtere kronisk syge. For at vores akutteam kan tilegne sig ny faglig viden, har vi også en aftale om, at de indimellem kommer på besøg på sygehuset og bliver sat ind i nye opgaver i samarbejde med det sundhedsfaglige personale dér,« siger Kirsten Enevoldsen Myrup. 

Viden skal bredes ud

Ifølge KL’s undersøgelse om udbredelsen af akutfunktioner gør de fleste kommuner generelt en indsats for at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i akutfunktionerne. For eksempel har 59 procent af kommunerne med en akutfunktion et samarbejde med et sygehus om fælles uddannelse af personale, 74 procent tilbyder løbende efteruddannelse, og 80 procent af kommunerne benytter sig af sidemandsoplæring i akutfunktionerne.

Kompetenceudviklingen bør ikke stoppe i akutfunktionen. Overførslen af opgaver fra sygehus til hjemmepleje betyder ifølge KL, at fagligheden også skal rykke fra akutfunktionen til almindelig hjemmesygepleje. Og næsten alle (98,5 procent) kommuner fortæller, at de netop bruger personalet i deres akutfunktion til at sikre vidensdeling i hele organisationen.

»En af fordelene ved at oprette akutfunktioner i kommunerne er, at specifikke og komplekse opgaver i starten bliver fordelt på forholdsvis få ansatte. Det sikrer et højt fagligt niveau. Når en opgave på sigt bliver mere hyppig, kan akutsygeplejerskerne brede deres viden ud til kolleger i den almindelige hjemmesygepleje. På den måde kan vi sikre, at hjemmesygeplejen løbende får opbygget nye fagligheder,« siger KL-udvalgsformand Anny Winther.

Akutfunktionerne bygger på et tæt samarbejde med sygehusene og de praktiserende læger. De kan nemlig sørge for, at de rette patienter bliver henvist til de kommunale akutfunktioner og dermed undgå en uhensigtsmæssig indlæggelse på et sygehus, der både er samfundsøkonomisk dyrere og mere indgribende i borgerens hverdagsliv.

KL’s undersøgelse viser, at 82 procent af de kommuner, som har oprettet akutfunktioner, får henvisninger fra praktiserende læger eller vagtlæger. Af de 82 procent mener to tredjedele dog også, at akutfunktionerne vil være i stand til at tage imod endnu flere henvisninger.

Det er også tilfældet i Varde Kommune, hvor sundhedschef Kirsten Enevoldsen Myrup i første omgang har haft mest dialog med sygehuset. På sigt regner hun med, at flere praktiserende læger også vil henvise til akutfunktionerne.

»Jeg tror, det kommer stille og roligt. Lægerne skal lige lære tilbuddet at kende, og det er nok på sygehusene, at de lærer det først. Vi skal tale med lægerne og vise, at vi godt kan løfte opgaven uden en kvalitetsforringelse. Og så skal vi også huske at være opmærksomme på vores begrænsninger. Vi skal ikke overtage noget, som vi ikke er klar til,« siger Kirsten Enevoldsen Myrup.