20. januar 2014

Flere og flere ældre har gode indtægter

En stigende andel ældre har en indkomst i pensionslivet, som er så høj, at de ikke får det fulde tillæg til folkepensionen, viser nye tal. Om få år vil mindre end halvdelen af pensionisterne få fuldt pensionstillæg. Det er godt for samfundsøkonomien, mener forsker. De Radikale mener, at det stigende antal velhavende ældre bør give anledning til et opgør med de aldersbetingede ydelser.

Indtægterne holder ikke op med at trille ind på lønkontoen, selv om man har sagt farvel til arbejdslivet. Sådan er virkeligheden i hvert fald for et stigende antal pensionister, som har gode indtægter ved siden af folkepensionen. Siden januar 2007 er andelen af ældre, der får det fulde pensionstillæg til folkepensionen, faldet fra 58,0 procent til 52,9 procent.

Det viser Momentums kortlægning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, vil under halvdelen af pensionisterne om tre år modtage det fulde pensionstillæg. Det fulde pensionstillæg gives ikke længere, når en pensionists indtægt ud over folkepensionen er over 66.500 kroner om året, eller et pars supplerende indtægt når over 133.400 kroner.

Udviklingen skyldes ifølge professor i økonomi Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet først og fremmest mere erhvervsarbejde, større arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Det betyder, at de ældre får flere penge mellem hænderne, og den udvikling er god for samfundsøkonomien.

»Det betyder, at den demografiske udfordring – det, som nogen med et træls ord kalder ældrebyrden – vil blive lettere at bære. Over tid vil en stigende selvfinansiering af pensionsindkomsten i hvert fald komme til at betyde et fald i samfundets udgifter til pension,« konstaterer Peder J. Pedersen.

Ifølge docent ved forskningsinstituttet KORA Eigil Boll Hansen, der primært forsker i ældres velfærd, er lavere udgifter til pensionstillæg ikke den eneste fordel for samfundet, når de ældre får flere penge på lommen. Ud over et større beskatningsgrundlag vil der kunne høstes nogle gevinster i kommunerne, mener han.

»Der er en sammenhæng mellem økonomi og helbred, så der vil være en tendens til, at færre får brug for hjælp, og tidspunktet, hvor behovet opstår, udskydes. Derudover ved vi også, at hvis de ældre har en større indkomst, så vil flere også foretrække at købe den rengøringshjælp, de har brug for, frem for at skulle visiteres gennem en bureaukratisk proces i kommunen,« siger Eigil Boll Hansen.

Generelt billede i kommunerne

At ældre generelt bliver mere velstillede opleves blandt andet i Allerød Kommune, hvor kun 33,2 procent af pensionisterne nu får det fulde pensionstillæg.

»Allerød er en velstillet kommune, og vi kan godt mærke, at vi har nogle ressourcestærke ældre. Vores ældre får senere behov for pleje end andre steder. Det betyder, at vi kan bruge forholdsvis flere ressourcer på dem, som behøver pleje, uden at vi må skære i servicen,« forklarer borgmester Jørgen Johansen (K).

Næsten alle kommuner har siden 2007 oplevet et fald i andelen af pensionister, som har behov for det fulde pensionstillæg. Men der er store forskelle kommunerne imellem, hvor de traditionelt velstillede kommuner har flest pensionister uden behov for det fulde tillæg. Og ifølge Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen, vil forskellene mellem pensionister blive øget i de kommende år.

»Der vil ske det fremover, at økonomien i pensionsalderen i stadig stigende grad vil afspejle den indkomst og løn, man har haft som erhvervsaktiv. Meget firkantet vil man kunne drage lighedstegn mellem stor indkomst i arbejdslivet og en stor supplerende pension som pensionist,« siger Jens Højgaard og finder det derfor meget rimeligt, at folkepensionen er bygget op med indkomstbestemte tillæg:

»Pensionstillægget er på den måde også med til at mindske uligheden blandt pensionister. Vi synes egentlig, det er en fin egenskab ved systemet.«

Tryk på billedet for at se det i høj opløsning.

I løbet af de senere år er debatten om velhavende pensionisters rettigheder – de såkaldte aldersbetingede ydelser – blusset op flere gange. For mens folkepensionen i kraft af pensionstillægget allerede tager forbehold for pensionisternes økonomiske forhold, er det ikke tilfældet for alle områder, der har med ældre at gøre.

Alle folkepensionister har for eksempel ret til rabat på offentlig transport. Og hjemmehjælp er også gratis for alle, som visiteres til fast hjemmehjælp af en kommune. I 2005 fremlagde Velfærdskommissionen beregninger, der viste, at indførsel af indtægtsbestemt brugerbetaling på praktisk hjemmehjælp kunne give en samlet gevinst på 1,3 milliarder kroner pr. år.

Lige nu er der dog langtfra politisk flertal bag det forslag, men ønsket om at se på tilbuddene til velhavende pensionister er fortsat til stede hos de radikale, fortæller socialordfører Zenia Stampe.

»De her tal bekræfter jo, at ældre er meget forskellige. Mange har en rigtig god økonomi, og derfor synes vi, at tiden er moden til at gøre op med nogle af de generelle rabatordninger, der gælder for alle ældre. Vi er også parate til at diskutere muligheden for at indføre brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp for de mest velhavende pensionister,« siger hun og understreger, at de radikale ingen planer har om at røre ved folkepensionen.

Hos Ældre Sagen er souschef Jens Højgaard lodret imod at indføre brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp for de velhavende.

»Med de økonomiske ydelser er det fornuftigt at se på indkomsten, fordi det jo netop er en økonomisk hjælp. Hjemmehjælp ser vi til gengæld som en velfærdsydelse, der afhænger af helbredet. Derfor mener vi, at det skal gives til dem, som har behov for hjælp, uden man går ind og kigger på den økonomiske formåen. Og udviklingen med flere velstillede ældre ændrer ikke på det,« siger Jens Højgaard.

Et spørgsmål om principper

Ifølge docent Eigil Boll Hansen fra KORA er det vigtigt at holde sig for øje, at der på trods af den positive udvikling fortsat er en meget stor gruppe pensionister, som får størstedelen af deres indkomst fra folkepensionen. Og så kan det, ifølge ham, være vanskeligt at indrette en brugerbetalingsordning, som ikke rammer skævt.

»Diskussionen om brugerbetaling for de mest velhavende pensionister handler først og fremmest om, hvad der er ret og rimeligt. Nogle vil sige, at hvis man har en stor indkomst, så er det rimeligt, at man også skal betale for at få praktisk hjælp. Andre vil være imod, at der gøres forskel i forhold til en ydelse, som gives, fordi man er svagelig,« tilføjer han.

Det dilemma kender Allerød-borgmester Jørgen Johansen fra sin kommune. Han mener dog godt, at man kan indføre en slags brugerbetaling på den praktiske hjemmehjælp, hvis man gør det rigtigt.

»Det skal gøres fleksibelt, så der også bliver mulighed for eksempelvis at tilkøbe mere hjælp, end man umiddelbart har krav på. Hele vores system er bygget op omkring, at dem, som har mere, også skal betale lidt mere. Det gælder naturligvis også, når man er ældre. Hvis man har noget på kistebunden, så mener jeg også, at man skal bidrage lidt mere,« siger Jørgen Johansen.

 

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • Danmarkskort - andel folkepensionister med fuldt pensionstillæg

  • Notat - Pensionisters indkomst som afspejlet i niveau for pensionstillæget

  • Om undersøgelsen (1)