20. januar 2014

Byboer er en sjælden race i Danmark

Mens debatten om afvandring fra land til by raser i Danmark, viser nye europæiske tal, at Danmark faktisk er et af de vesteuropæiske lande, hvor færrest bor i storbyer. Danmark er dog et af de lande, hvor andelen af byboer er steget mest de senere år. Forsker peger på, at danskerne nemmere kan bo uden for byerne, fordi vi er et lille land med en god infrastruktur, hvor man hurtigt kan komme på arbejde i byen.

I disse år foregår der et markant ryk af danskere mod byerne. I 2012 var der en samlet fraflytning fra 64 af de 98 kommuner, mens det nærmest kun var de største bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet, som havde flere tilflyttere end fraflyttere. Derfor er der også en stigende debat om udviklingen – ofte kaldet urbaniseringen – og hvorvidt politikerne bør gøre mere for at bremse fraflytningen fra bestemte dele af landet.

Men hvis man zoomer ud og kigger på urbaniseringen i hele Europa, er Danmark langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel af befolkningen bor i byområder. Ifølge nye tal fra EU-Kommissionens statistikkontor Eurostat, som Momentum har fået adgang til, boede kun 21,9 procent af danskerne i 2012 i byområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er vi dermed det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i byer.

Derudover er kun en række østeuropæiske lande mindre urbaniseret end Danmark, og vi kommer ind på en samlet 10. plads blandt 34 europæiske lande i forhold til, hvor den laveste andel af befolkningen bor i byområder. I de andre nordiske lande bor en lidt større andel i byer, og andelen af byboer er langt større i eksempelvis Frankrig (35,0 procent), Tyskland (41,5), Spanien (59,2), Holland (72,4) og Storbritannien (73,8).

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen er ekspert i blandt andet regional udvikling ved Nordisk Råds forskningsinstitution Nordregio. Han peger på en afgørende forklaring på, at en så relativt lille del af danskerne bor i byområder, selv om arbejdspladserne og den økonomiske aktivitet i samfundet i langt overvejende grad sker i de store byer.

»Det særlige ved Danmark er, at vi er et lille land med en god og effektiv infrastruktur, hvor man stadig kan blive boende på landet eller uden for byerne, mens man er en del af den økonomiske aktivitet i byerne. Der er jo ikke noget landområde i Danmark, hvor man ikke kan komme til en større by i løbet af en time,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Global tendens

Han tager dog samtidig forbehold for, at EU-Kommissionens metode til kategorisering af områder som enten byområder, mellemområder eller landområder gør, at Danmark får flere mellemområder, end vi ville have gjort ved brug af en anden metode. Eksempelvis bliver forstæderne uden for København til mellemområder i denne metode.

Høgni Kalsø Hansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, påpeger også, at man altid skal tage internationale sammenligninger med et gran salt, fordi den samme metode er lagt ned over mange lande med vidt forskellige geografiske og samfundsmæssige udgangspunkter. Men han hæfter sig også ved, at udkantsproblematikken i Danmark ikke er for meget at regne, når man sammenligner med andre europæiske lande.

»Jeg synes jo reelt ikke, at Danmark er tyndt befolket. Og da jeg fremlagde den danske udkantsproblematik på en svensk konference, rystede forskerne jo på hovedet, fordi de mener, at man ikke kan tale om udkantsområder i Danmark,« siger Høgni Kalsø Hansen.

Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, viser Eurostat-tallene, at vi er et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Andelen af danskere, der bor i byområder, er steget med 3,8 procent fra 2007 til 2012, og dermed er vi nummer 7 ud af 33 lande på den målestok. Den danske udvikling overgås kun i fire østeuropæiske lande, Sverige og Norge.

»Der er en klar europæisk og global tendens til, at folk flytter mod byerne i disse år. Det ser man i Danmark, men man ser det endnu stærkere i Sverige og i ekstrem grad i lande som Kina, Indien og Mexico,« siger lektor Høgni Kalsø Hansen.

Han kalder rykket fra land mod by for en ganske naturlig og langtfra ny udvikling.

»Det er jo en udvikling, der har været undervejs i mange hundrede år. Men så havde vi i Danmark en periode fra midten af 70’erne til starten af 00’erne, hvor den udvikling stoppede. Og det er nærmest den stilstand, som er anormal i forhold til andre lande,« siger Høgni Kalsø Hansen.

Kunstig forsinkelse

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio peger også på, at befolkningsrykket fra land mod by blot har været sat på standby i Danmark i forhold til en række andre lande.

»I Danmark oplevede vi en voldsom afvandring fra land til by ikke mindst i 1950’erne, men siden er den blevet forsinket blandt andet ved hjælp af EU’s landbrugsstøtte, som har fastholdt en delvist kunstig aktivitet i landområderne. Men effektiviseringen og stordriftstendenserne i dansk landbrug i de seneste år er medvirkende til, at flere rykker fra land til by igen,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Det samme skete i langt højere grad i de tidligere østbloklande, hvilket ifølge Rasmus Ole Rasmussen er forklaringen på, at de østeuropæiske lande i dag er de mindst urbaniserede lande i Europa, men samtidig dér, hvor rykket fra land til by går allerstærkest nu.

»I de østeuropæiske lande sker der et stort ryk i disse år, fordi man under kommunismen fastholdt folk i landområderne ved hjælp af den koordinerede samhandel mellem østbloklandene. På den måde kunne man kunstigt opretholde arbejdspladser og økonomisk aktivitet i landområder,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Én ting er, at urbaniseringen altså reelt er gået langsommere i Danmark end i resten af Vesteuropa. Noget andet er, om vi bør være bekymrede over, at der igen er kommet skred i vandringen fra land til by. Rasmus Ole Rasmussen er mere realistisk end pessimistisk.

»Tilgangen til emnet afgør, om man skal være bekymret. Hvis du gerne vil beholde tingene, som de var, da du var barn for 20-30 år siden, skal du afgjort være bekymret. Men hvis man ser realistisk på det, har bosætningsstrukturen i Danmark altid været under forandring,« siger Rasmus Ole Rasmussen.

Lektor Høgni Kalsø Hansen fra Københavns Universitet mener heller ikke, at udviklingen er hverken unaturlig eller alarmerende.

»Jeg tror ikke, man kan stille så meget op over for det, og set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det nok meget godt, at tingene samles mere. Skal man bremse den udvikling, kræver det i hvert fald en klar politisk beslutning, hvor man blandt andet accepterer, at man beholder de små skoler, selv om de koster noget mere at drive,« siger Høgni Kalsø Hansen.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Europakort - Andel af befolkningen, der bor i byområder