10. januar 2014

Anbringelser giver anledning til læring over Øresund

I Sverige har man lavere udgifter og kortere anbringelsestider på området for udsatte børn og unge. Derfor er det ifølge KL’s Rådgivningspanel en god ide at vende blikket mod Sverige og lade sig inspirere

Der er behov for at nytænke området for udsatte børn og unge. Det er udgiftstungt, og der er behov for færre og kortere anbringelser. Vi behøver dog ikke at kigge længere væk end til Sverige for at hente inspiration.

Sverige har nemlig både lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelsestider og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Og det tyder ikke på, at det går ud over kvaliteten. 

Derfor drog KL’s Rådgivningspanel til Sverige i 2013 for at finde ud af, hvordan vi i Danmark kan opnå svenske tilstande på området for børn og unge. Det skriver KLK.dk

Sverige har fat i noget

Ifølge Niels Erik Kjærgaard, der er kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune, er der især én væsentlig forskel på Sverige og Danmark.

”I den svenske model er der en meget stærk kultur i at fastholde barnet i de eksisterende rammer, hvorimod vi i Danmark til tider kan få en oplevelse af, at det mere går ud på at få barnet anbragt, så det ikke forstyrrer i skolen eller hjemme hos familien. Alle anbringelserne i Sverige er midlertidige, så fokus er på at få barnet tilbage i de oprindelige omgivelser. Derudover er der en væsentlig forskel i, at sagsbehandleren er omdrejningspunktet i Sverige,” siger han til klk.dk

Flemming Storgaard, der er økonomidirektør i Ikast-Brande Kommune, mener også, at der er meget at hente, hvis vi i Danmark lader os inspirere af Sverige.

”Det er især interessant, at svenskerne har en investeringstilgang. Lidt karikeret kan man sige, at de investerer administrativt og høster på driftsområdet. Sverige har det halve antal sager pr. medarbejder i forhold til Danmark. Det betyder, at de bruger længere tid på hver eneste sag og den forebyggende indsats,” siger han. 

Dansk oversættelse

Deltagerne i KL’s Rådgivningspanel kan sagtens se en dansk model for sig, men det sker ikke fra den ene dag til den anden.

”Der er tale om et anderledes fokus, hvor sagsbehandlerne bliver omdrejningspunktet for de tværgående indsatser og handlinger, herunder at skoleindsatsen er afgørende for succes. Det politiske niveau skal være meget klar i deres mål, målsætninger, fælles sprog og ansvar. Som i Sverige er det vigtigt med et fælles ejerskab til mål, evaluerings- og opfølgningsskemaer,” siger kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune Niels Erik Kjærgaard og fortsætter:

”Der er masser af ting, som vi kan tage til os; den tidlige indsats, fokus på barnets behov, den massive inddragelse af barnets netværker og kulturen om at få barnet tilbage i egne omgivelser.”

Artiklen er en forkortet udgave. Du kan læse hele artiklen og mere om emnet her

Om KL's Rådgivningspanel

KL’s Rådgivningspanel faciliteres af KLK. Panelets opgave er at drøfte, inspirere og rådgive KL og kommunerne om tendenser mv. inden for styring og økonomi i det kommunale landskab. Panelet består af kommunal- og økonomidirektører med særlig interesse og viden inden for feltet. Læs mere om panelet og den svenske model på www.klk.kl.dk.