04. februar 2014

Unge ledige på barsel skal ikke ned i ydelse

Beskæftigelsesministeriet har udsendt en ny vejledning, efter det har vist sig, at kommunerne har vurderet unge ledige på barsel meget forskelligt. Nu er alle aktiveringsparate.

13.952 eller 8196 kroner. Det er beløbene, som en ledige på barsel for udbetalt, afhængigt af om kommunen vurderer, om den ledige er aktivierings- eller uddannelsesparat. Men sådan er det ikke længere.

Kommunernes vurderinger har nemlig  været så forskellige – fra 14 til 87 % er uddannelsesparate - at Beskæftigelsesminiseriet har udsendt en ny vejledning. Den fastslår, at ledige på barsel pr. definition er aktiveringsparate, og dermed beholder den høje ydelse. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

“Der er jo sket det, at lovgiverne er blevet lidt bange for, hvad denne reform betyder for rigtige mennesker. Det har jeg stor respekt for. Så må de rette ind, og så skal vi nok også rette ind i forhold til de vejledninger, der kommer,” siger Jammerbugts borgmester Mogens Gade (V) til Jyllands-Posten

I strid med reformens hensigt

Formand for Socialdrådgiverforeningen Majbrit Berlau glæder selv om tilpasningen.

“Det strider mod politikernes hensigt om, at lavere ydelser skullle give et incitament til at gå i gang med en uddannnelse. Men når man sidder med en to måneder gammel baby, så kan man ikke flytte sig over i uddannelsessystemet, i hvert fald ikke uden, at det giver nogle andre problemer,” siger hun til Jyllands-Posten.