08. december 2014

Opgørelse bekræfter behovet for skolereformen

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser det samlede faglige niveau i matematik og læsning i folkeskolen. Tallene udgør en nulpunktsmåling til at vurdere, om skolerne når i mål med folkeskolereformens målsætninger.

Undervisningsministeriet offentliggør mandag nye tal baseret på de nationale test i dansk og matematik fra foråret 2014, som skal bruges som en nulpunktsmåling for, hvordan det går med at realisere målene i folkeskolereformen.

Tallene viser, at mellem 64,4 pct. (3. klasse) og 69 pct. (6. klasse) af eleverne er gode til matematik. Ca. 15-16 pct. af eleverne har mangelfulde eller utilstrækkelige matematikfærdigheder.

Samtidig viser tallene, at mellem 70,7 pct. og 76,3 pct. af eleverne på 2., 4., 6. og 8. klasse, som er de klassetrin, hvor der er test, er gode til at læse. Ca. ni til 12 pct. af eleverne har mangelfulde eller utilstrækkelige læsefærdigheder.

Tallene viser samtidig, at der er for få rigtig dygtige elever i læsning og matematik og for stor en andel med dårlige resultater.

Således er der på landsplan et stykke vej til at nå folkeskolereformens mål om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Behov for forandringer

”Opgørelsen bekræfter, at der er behov for forandringer i folkeskolen, hvor alt for mange elever går ud uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og det er netop kernefagligheden, som folkeskolereformen har fokus på,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, og fortsætter:

”Vi har brug for et øget fokus på arbejdet med elevernes individuelle læring, og vi ved fra KL’s spørgeskemaundersøgelse, som netop er offentliggjort, at kommunerne på nuværende tidspunkt har allermest fokus på, hvordan mål for den enkelte elev bliver styrende for elevernes individuelle læring.”

Tallene på landsplan er offentligt tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside i ledelsesinformationssystemet (LIS). Her kan de kommunale forvaltninger desuden finde tal på kommune- og skoleniveau, så de kan bruge dem i deres kvalitetsarbejde og generelle indsats for at følge op på folkeskolereformens mål.

”Jeg vil opfordre de enkelte kommuner og skoler til at dykke ned i deres egne tal og forholde sig åbent og nysgerrigt til, hvorfor de ser ud, som de gør. Tallene kan fx bruges i forbindelse med den kommende kvalitetsrapport til at træffe beslutninger om konkrete mål og indsatser, som kan fremme elevernes individuelle læring,” siger Anna Mee Allerslev.

Læs mere her.