09. december 2014

Nye regler er stopklods for kommunale solceller

Nye regler for opsætning af solceller har fået 85 procent af landets kommuner til at opgive planer om solcelleanlæg, der ellers er vigtige for overgangen til vedvarende energi. Det viser ny Momentum-undersøgelse.

Kommunerne forstår ikke, hvorfor der skal være dårligere vilkår for dem end for regioner og staten, og Enhedslisten ønsker at gøre op med kommunernes dårligere vilkår.

Solceller spiller en vigtig rolle i kommunernes bidrag til målet om, at Danmark i 2050 skal være fri for fossile brændstoffer og omstillet til vedvarende energi. Et større regelcirkus og klart forringede vilkår har dog fået 45 procent af landets kommuner til at opgive alle planer om yderligere solcelleanlæg, mens 40 procent har opgivet nogle af planerne, og 10 procent i øjeblikket overvejer, om de skal opgive planerne om yderligere solcelleanlæg. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes teknik- og miljøchefer.

Mange kommuner havde ellers store planer og var allerede i gang med at opsætte solcelleanlæg, da staten i 2013 meddelte, at kommunale solcelleanlæg nu er omfattet af elforsyningsloven og dermed sidestillet med eksempelvis et kraftvarmeværk.

Det betyder, at kommunerne skal oprette selvstændige selskaber for hvert eneste nyt solcelleanlæg, uanset størrelsen. Samtidig bliver et eventuelt overskud modregnet bloktilskuddet til kommunen. Og de nye regler gør ifølge 94 procent af teknik- og miljøcheferne, at det ikke længere giver økonomisk mening for kommunerne at opstille solcelleanlæg.

For at komme kommunerne i møde lavede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en dispensationspulje på 20 megawatt, hvor solcelleanlæg ikke skal laves til selskaber. Kommunerne havde dog planlagt solcelleanlæg for næsten det dobbelte. Og det betyder, at mange kommuner har lagt deres solcelleplaner i graven.

I KL har Jørn Pedersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, overordentlig svært ved at forstå, hvorfor kommunale solcelleanlæg skal sidestilles med elforsyningsvirksomheder, da det for kommunerne ikke handler om at ville tjene penge på solcelleanlæggene.

"Lovgivningen er så bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen. Hvorfor i alverden vil man lægge hindringer i vejen for det?," spørger Jørn Pedersen.

Ingen fornuftig forklaring

Irritationen over de dårlige vilkår for at opsætte solcelleanlæg i kommunerne bliver ikke mindre, når kommunerne samtidig kan se regioner og statslige institutioner have langt mere fordelagtige vilkår. Regioner og stat skal således hverken gøre deres solcelleanlæg til selskaber eller blive modregnet et eventuelt overskud. Alle kommuner i Momentums undersøgelse mener, at reglerne bør være ens for hele den offentlige sektor, og det er KL-udvalgsformand Jørn Pedersen helt enig i.

"Jeg har svært ved at se en logisk forklaring på, hvorfor der skal gælde strammere regler for kommunerne. Hvad er forskellen på at opsætte et solcelleanlæg på et regionalt sygehus og et tilsvarende på et kommunalt sundhedshus? Det giver ingen mening for mig," siger Jørn Pedersen.

For Per Clausen, energi-, klima-, og miljøordfører for Enhedslisten, er der ingen tvivl om, at kommunerne straks bør ligestilles med regioner og stat, så det igen bliver fornuftigt for kommunerne at opstille solcelleanlæg på deres eksisterende bygninger.

"Solenergi er et vigtigt supplement til vindenergi, hvis vi skal blive uafhængige af fossile brændstoffer. Men de nuværende regler er dybt urimelige og udgør en effektiv blokade for, at kommunerne for alvor satser på solceller. Der er jo ingen fornuftig forklaring på, at kommunerne har andre regler end regionerne og staten," siger Per Clausen.

Enhedslisten er et af partierne bag energiforliget, og Per Clausen har flere gange forsøgt at få de øvrige partier bag energiforliget (SR-regeringen, SF, DF, Venstre og Konservative) til at ændre reglerne for kommunernes opsætning af solcelleanlæg.

"Jeg er desværre blevet fejet af banen af regeringen og de andre partier. Man ønsker åbenbart ikke flere solceller, selv om det ville hjælpe i forhold til klimamålsætningerne. Men sandheden er, at de ikke ønsker flere solceller, fordi de er bange for, at det vil reducere statens indtægter fra energiafgifter," siger Per Clausen.

Du kan læse hele artiklen her, hvor du blandt andet kan læse om solcelleanlæggenes indflydelse på målet om blive fossilfrit i 2050 samt forsker og Naturfredningsforeningens syn på solcellereglerne.