08. december 2014

Nye regler bremser kommunale solceller

Nye regler for opsætning af solceller har fået 85 procent af landets kommuner til at opgive planer om solcelleanlæg, der ellers er vigtige for overgangen til vedvarende energi. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Kommunerne forstår ikke, hvorfor der skal være dårligere vilkår for dem end for regioner og staten. Udviklingen ærgrer også naturfredningsforeningen og Enhedslisten.

Solceller spiller en vigtig rolle i kommunernes bidrag til målet om, at Danmark i 2050 skal være fri for fossile brændstoffer og omstillet til vedvarende energi. Et større regelcirkus og klart forringede vilkår har dog fået 45 procent af landets kommuner til at opgive alle planer om yderligere solcelleanlæg, mens 40 procent har opgivet nogle af planerne, og 10 procent i øjeblikket overvejer, om de skal opgive planerne om yderligere solcelleanlæg. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes teknik- og miljøchefer.

Mange kommuner havde ellers store planer og var allerede i gang med at opsætte solcelleanlæg, da staten i 2013 meddelte, at kommunale solcelleanlæg nu er omfattet af elforsyningsloven og dermed sidestillet med eksempelvis et kraftvarmeværk. Det betyder, at kommunerne skal oprette selvstændige selskaber for hvert eneste nyt solcelleanlæg, uanset størrelsen. Samtidig bliver et eventuelt overskud modregnet bloktilskuddet til kommunen. Og de nye regler gør ifølge 94 procent af teknik- og miljøcheferne, at det ikke længere giver økonomisk mening for kommunerne at opstille solcelleanlæg.

For at komme kommunerne i møde lavede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en dispensationspulje på 20 megawatt, hvor solcelleanlæg ikke skal laves til selskaber. Kommunerne havde dog planlagt solcelleanlæg for næsten det dobbelte. Og det betyder, at mange kommuner har lagt deres solcelleplaner i graven.

I kommunernes forening, KL, har Jørn Pedersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, overordentlig svært ved at forstå, hvorfor kommunale solcelleanlæg skal sidestilles med elforsyningsvirksomheder, da det for kommunerne ikke handler om at ville tjene penge på solcelleanlæggene.

»Lovgivningen er så bureaukratisk og trak det økonomiske grundlag væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille solceller. Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen. Hvorfor i alverden vil man lægge hindringer i vejen for det,« spørger Jørn Pedersen.

Ikke flere solceller på solskinsøen

Han er til daglig borgmester i Kolding Kommune og har her mærket konsekvenserne af de ændrede regler. Kommunen har måttet sætte en stopper for samtlige ellers planlagte investeringer i solceller for fem millioner kroner. Den investering kunne ellers have betydet en CO2-reduktion på cirka 120 ton om året og en driftsbesparelse på cirka 400.000 kroner.

Også på Bornholm har stramningen af reglerne betydet, at man har droslet kraftigt ned på ambitionerne. I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen at opsætte solcelleanlæg for cirka 14,6 millioner kroner, plus de penge man kunne få i tilskud fra EU. Kommunen havde derfor allerede opsat flere solcelleanlæg og var langt henne i planerne om flere, da reglerne blev strammet, og man fik langt fra dispensation til alle de ønskede anlæg. Derfor har kommunen måttet droppe investeringer i solcelleanlæg for hele 9,5 millioner kroner.

»Det er jo noget af en bet i forhold til vores ambitiøse mål om, at Bornholm allerede i 2025 skal være fuldt dækket af energi fra vedvarende kilder. Samtidig synes vi jo også, det er underligt, hvis vi netop her, hvor solen skinner mest i Danmark, ikke skal satse på solcelleanlæg,« siger teknik- og økonomidirektør i Bornholms Regionskommune Claus Stensgaard Jensen.

Irritationen over de dårlige vilkår for at opsætte solcelleanlæg i kommunerne bliver ikke mindre, når kommunerne samtidig kan se regioner og statslige institutioner have langt mere fordelagtige vilkår. Regioner og stat skal således hverken gøre deres solcelleanlæg til selskaber eller blive modregnet et eventuelt overskud. Alle kommuner i Momentums undersøgelse mener, at reglerne bør være ens for hele den offentlige sektor, og det er KL-udvalgsformand Jørn Pedersen helt enig i.

»Jeg har svært ved at se en logisk forklaring på, hvorfor der skal gælde strammere regler for kommunerne. Hvad er forskellen på at opsætte et solcelleanlæg på et regionalt sygehus og et tilsvarende på et kommunalt sundhedshus? Det giver ingen mening for mig,« siger Jørn Pedersen.

Ingen fornuftig forklaring

Heller ikke Karl Sperling, lektor tilknyttet forskningsgruppen for energiplanlægning på Aalborg Universitet, har nogen god forklaring på, at der gælder andre regler for kommunerne end regioner og staten.

»Reglerne for modregning i bloktilskuddet burde efter min mening også fjernes, hvis overskuddet fra solceller ellers bliver anvendt inden for energiområdet. De nuværende regler mindsker kommunernes incitament til at opføre solcelleanlæg, også selv om der trods alt er lidt at hente, da kommunen får lov til at beholde 40-60 procent selv,« siger Karl Sperling.

Han håber samtidig, at kommunerne vil bruge ”smuthullet” i lovgivningen, der gør det muligt at opføre solcelleanlæg på helt nye bygninger og i forbindelse med gennemrenovering uden at være underlagt den strammere lovgivning.

For Per Clausen, energi-, klima-, og miljøordfører for Enhedslisten, er der ingen tvivl om, at kommunerne straks bør ligestilles med regioner og stat, så det igen bliver fornuftigt for kommunerne at opstille solcelleanlæg på deres eksisterende bygninger.

»Solenergi er et vigtigt supplement til vindenergi, hvis vi skal blive uafhængige af fossile brændstoffer. Men de nuværende regler er dybt urimelige og udgør en effektiv blokade for, at kommunerne for alvor satser på solceller. Der er jo ingen fornuftig forklaring på, at kommunerne har andre regler end regionerne og staten,« siger Per Clausen.

Enhedslisten er et af partierne bag energiforliget, og Per Clausen har flere gange forsøgt at få de øvrige partier bag energiforliget (SR-regeringen, SF, DF, Venstre og Konservative) til at ændre reglerne for kommunernes opsætning af solcelleanlæg.

»Jeg er desværre blevet fejet af banen af regeringen og de andre partier. Man ønsker åbenbart ikke flere solceller, selv om det ville hjælpe i forhold til klimamålsætningerne. Men sandheden er, at de ikke ønsker flere solceller, fordi de er bange for, at det vil reducere statens indtægter fra energiafgifter,« siger Per Clausen.

Klimaplaner smuldrer

En øget opsætning af solcelleanlæggene har mange steder spillet en væsentlig rolle i kommunernes arbejde med klima og omstilling til vedvarende energi. Momentums undersøgelse viser, at udbygning af solceller indgår i kommunens klimaplan, klimamålsætninger, plan for energirenovering af kommunens bygninger eller lignende i hele 74 procent af kommunerne.

Blandt andet har 77 kommuner oprettet klimakommune-aftaler med Danmarks Naturfredningsforening og dermed forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Her skulle solcelleanlæggene have hjulpet flere af kommunerne på vej, men alene eksempelvis Aalborg Kommune har nu standset projekter, der ville have betydet en CO2-reduktion på cirka 700 ton pr. år.

Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening, ærgrer sig derfor også over, at 10 procent af kommunerne i Momentum-undersøgelsen allerede har måttet revidere klimamålsætningerne i en mindre ambitiøs retning, og 49 procent forventer at slække på ambitionerne på grund af vilkårene for at opsætte solcelleanlæg. Hun fremhæver, at solenergi er den mindst problematiske teknologi i forhold til vedvarende energi.

»Kommunerne bruger jo deres egne bygninger, hvilket er langt bedre, end når man bliver nødt til at bruge store arealer til opsætning af solcelleanlæg. Samtidig sender det et godt signal til borgerne om, at kommunen tager ansvar for dens energiforbrug, og at borgerne har mulighed for at gøre det samme,« siger Sine Beuse Fauerby.

Energiforsker Karl Sperling mener også, at solcelleanlæggene er en del af svaret, hvis det skal lykkes at leve op til målsætningen om, at Danmarks energiforbrug skal være 100 procent baseret på vedvarende energi i 2050.

»Tidligere undersøgelser har vist, at det ville være godt for systemet, hvis solceller står for 10 procent af den vedvarende energi i et samfund baseret udelukkende på vedvarende energi. Men siden da er teknologien blevet bedre og billigere, så jeg kan ikke se, hvorfor solceller ikke skulle kunne fylde mindst 15 procent. Solceller i kommunale institutioner er smarte, da solen jo oftest skinner mest i de timer, folk er i bygningen,« siger Karl Sperling.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg-Petersen (R) har desværre afvist at medvirke i denne artikel. I et svar på KL’s kritik skrev ministeren i maj, at regeringen ønsker en kontrolleret udbygning med solceller, og at man med dispensationspuljen ønskede at begrænse og kunne håndtere den fortsatte udbygning af kommunale solcelleanlæg. Rasmus Helveg-Petersen lovede samtidig, at han vil mødes med forligskredsen for at drøfte spørgsmålet, men foreløbig er der altså intet sket.

Af Jens Baes-Jørgensen

YDERLIGERE MATERIALE