03. december 2014

Nu støbes fundamentet for fremtidens beredskaber

I juni måned aftalte KL med regeringen, at antallet af kommunale beredskabsenheder skulle reduceres til højst 20 senest 1. januar 2016. Det var en ambitiøs aftale, al den stund at sammenlægning af beredskaber er en ganske kompliceret affære – både politisk og administrativt.

Kommunerne er dog gået på med krum hals, og takket være en stor politisk indsats er en fremtid med højst 20 nye fælleskommunale beredskabsenheder ikke længere langt væk. Målet er dog ikke nået endnu, og ingen skal efterlades på startlinjen. Det er derfor vigtigt, at der ikke sættes to streger under de lokale sammenlægninger, før kabalen også går op på landsplan.

Vigtige overvejelser i forberedelsen

I forberedelsen af de nye beredskabsenheder skal der afklares en lang række spørgsmål, og den proces kan godt påbegyndes, selvom enhederne endnu ikke er helt på plads. De nye enheder skal kunne levere fra dag et og samtidig kunne stå i lang tid. Det er derfor vigtigt, at fundamenterne støbes solidt. Det gælder både politisk, juridisk, økonomisk og beredskabsfagligt.

Selve organisationsformen bør ikke give anledning til dybe overvejelser. En række kommuner har allerede samordnet deres beredskab, og hjemlen til dette i beredskabslovens §10 er fortsat gældende. Det betyder, at eftersom de nye beredskabsenheder skal kunne varetage myndighedsopgaver (som for eksempel byggeteknisk sagsbehandling), så skal de organiseres som fælleskommunale selskaber – også kendt som §60-selskaber. 

Når de nye enheder træder i kraft, vil der også skulle nedsættes en ny beredskabskommission, der dækker hele enheden. Samtidig vil der skulle laves en ny risikobaseret dimensionering, der fastlægger serviceniveauet for den nye beredskabsenheds samlede område. 

Det er ingen hemmelighed, at økonomien spiller en stor rolle i sammenlægningsprocesserne. De nye beredskabsenheder vil give nye muligheder for beredskabets opgavevaretagelse, og KL har aftalt med regeringen, at det kommunale beredskab kan effektiviseres for 50 millioner kroner i 2015 stigende til 75 millioner kroner i 2016 og frem. Derudover er det aftalt, at det kommunale beredskab kan effektiviseres for yderligere 100 millioner kroner årligt som led i moderniseringsaftalen. Disse penge bliver i kommunerne, men kan prioriteres til øvrige områder.

Mange kommuner har udtrykt bekymring for, om det skulle være aftalt mellem KL og regeringen, at kommunerne skal overtage en række statslige beredskabsopgaver uden at blive kompenseret herfor. Dette er ikke korrekt. Tanken er ganske rigtigt, at kommunerne kan overtage en række opgaver, men præcis hvilke opgaver der bliver tale om, er endnu ikke afklaret. Opgaveovertagelse vil dog ikke være anderledes end i andre tilfælde, hvor kommunerne overtager statslige opgaver. Der vil altså følge finansiering i form af DUT-midler med opgaverne.

Skab et solidt økonomisk fundament

Når der etableres et samarbejde på tværs af kommuner, vil der altid være en sund interesse for, hvad samarbejdet koster. Udfordringen er, at det sjældent lader sig nemt afgøre, hvad en opgaveløsning præcis koster i forskellige kommuner. Mange skeler til nøgletal og benchmark, og man kan komme langt med disse. Men det er vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der er på beredskaberne, og deres opgaver i de enkelte kommuner. Det har nemlig stor indflydelse på, hvordan de økonomiske nøgletal rent faktisk ser ud. Flere steder har det vist sig, at nabokommuner, der på papiret så ”dyre” ud, reelt ikke var det.

Danske Kommuner bragte i nr. 26, 2. oktober 2014, en artikel omkring forarbejdet til beredskabssamarbejdet i trekantsområdet. De seks kommuner havde som en del af forberedelsen kortlagt beredskabets sideaktiviteter, og udover fem opgaver, der blev varetaget af alle seks beredskaber, løste beredskaberne i alt 33 andre opgaver – men langt fra de samme i alle kommunerne. Den nye risikobaserede dimensionering fastlægger kun det beredskabsmæssige serviceniveau. Den siger intet om beredskabets sideaktiviteter, der fortsat godt kan variere mellem kommunerne inden for en beredskabsenhed. Til gengæld er det vigtigt at have sideaktiviteterne med i overvejelserne, når der skrives vedtægter for §60-selskabet.

Fælles principper for økonomien

Et godt eksempel på betydningen af de økonomiske spørgsmål kom også frem, da fem kommuner i Nordsjælland begyndte at drøfte en mulig sammenlægning af deres tre eksisterende beredskaber. En indledende afklaring af ressourceforbruget viste, at beredskaberne i de fem kommuner samlet set faktisk varetog sideaktiviteter for et større beløb, end der blev anvendt på myndighedsopgaver. Samtidig viste afklaringen, at der var stor forskel på ressourceforbruget til myndighedsopgaverne i de fem kommuner. Afklaringen rejste i virkeligheden flere spørgsmål, end den besvarede – for kunne det nu passe, at tallene så sådan ud? Afklaringen blev derfor startskuddet til en grundigere økonomisk analyse af blandt andet de punkter, der er nævnt nederst under Fakta. Denne analyse førte til et mere kvalificeret grundlag for debatten om ressourceforbruget, og til sidst blev man enige om en række fælles principper, som gav et mere solidt og sammenligneligt økonomisk grundlag at stå på.

Der er to vigtige pointer her. Den ene er naturligvis, at det er vigtigt at vide, hvor meget man bruger på beredskabet. Især i en situation, hvor midlerne fremover skal ud i et fælles §60-selskab. Den anden er, at når man overvejer, hvordan økonomien i den fælles beredskabsenhed skal fastlægges, er det helt centralt, at man er enige om de principper, der ligger til grund for økonomien. Der er ikke et sæt nagelfaste eller lovmæssige principper, der kan lægges til grund, så der er frit slag. Det vigtige er, at man anvender principperne ens i alle de deltagende kommuner.

De nye beredskabsenheder skal være holdbare i konstruktionen, og fundamentet må ikke sprække eller smuldre på grund af uenighed eller usikkerhed omkring økonomien! •

Se mere materiale omkring økonomi, opgaver, kommunaljura og personalejura i forbindelse med beredskabsreformen på www.kl.dk/nyeberedskabsenheder.

 

Fakta

Som en del af beslutningsgrundlaget omkring de nye beredskabsenheder bør der foretages en analyse af en række emner omkring økonomien, herunder:

  • Hvor stor er beredskabets opgaveportefølje på de beredskabsfaglige opgaver?
  • Hvordan er fordelingen mellem myndighedsopgaver og sideaktiviteter?
  • Hvordan afregnes administration, it og sekretariatsbistand mellem kommunen og beredskabet?
  • Hvem ejer bygninger og materiel – betales der leje, og til hvilken pris?
  • Hvem betaler for løbende vedligehold af bygninger og materiel?
  • Hvordan er vagtcentralen organiseret?
  • Hvordan indgår de frivillige i økonomien?
  • Er konteringspraksis ens på tværs af kommunerne?

YDERLIGERE MATERIALE

  • Nettodriftsudgifterne til redningsberedskabet