09. december 2014

Hvert tredje barn har ikke bedsteforældre i nærheden

Et ud af tre danske børn under 11 år har ingen bedsteforældre inden for 20 kilometers afstand, viser ny Momentum-undersøgelse. Over halvdelen af børnene i København har over 20 kilometer til bedsteforældre, mens det kun gælder 14 procent af børnene på Mors.

Hvert tredje danske barn kan ikke bare tage cyklen eller en smuttur med bus eller bil, før de kan komme på besøg hos deres bedsteforældre. Det viser en ny undersøgelse fra Momentum på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Andelen varierer dog kraftigt fra kommune til kommune. På Frederiksberg og i København har henholdsvis 46 og 47 procent af børnene under 11 år en bedsteforælder inden for 20 kilometers radius, men det i den modsatte ende af spekteret gælder 86 procent af børnene på Mors.

Anne Leonora Blaakilde, forskningslektor på Københavns Universitet med speciale i alderdom og familierelationer, mener, at lange afstande mellem børnebørn og bedsteforældre kan være et problem. Det gælder især på det praktiske plan for børnefamilierne, hvor det uden en hjælpende hånd fra bedsteforældre i nærheden kan blive sværere at få arbejds- og familielivet til at gå op og finde ledige stunder, hvor forældrene kan pleje deres parforhold i tosomhed.

"Forældre i dag har nærmest i højere grad end tidligere brug for bedsteforældre, fordi arbejdsmarkedet er blevet mere krævende for forældrene. Men også bedsteforældrene skal arbejde længere og kan derfor ikke så nemt bo langt væk og samtidig hjælpe, hvis de også skal passe et arbejde," siger Anne Leonora Blaakilde.

Nye former for samvær

Lange afstande behøver dog ifølge Anne Leonora Blaakilde ikke give en dårligere tilknytning mellem bedsteforældre og børnebørn.

"Tilknytningen bliver lidt anderledes, men min undersøgelse blandt ældre danskere, der har bosat sig i udlandet, viser, at de mener, de har et godt forhold til deres yngre familie. De er glade for det forhold, de får ved at være sammen i lang tid af gangen, når de endelig er sammen".

"Samtidig er de gode til at bruge den nye teknologi, så de kan følge med i børnebørnenes udvikling og dagligdag via Skype og lignende," siger Anne Leonora Blaakilde.

Ifølge Trine Groth Rasmussen, der bor i Høje-Taastrup, mens børnenes bedsteforældre bor i Svendborg og på Ærø, er der både fordele og ulemper ved den lange afstand til bedsteforældrene.

"Når man tager afsted, er man sammen i længere tid, og man lærer hinanden at kende på en anden måde, end hvis det kun var besøg i kortere tid. Man står jo op og er morgengrimme sammen og bliver en del af hinandens rutiner med fritidsinteresser, børnefødselsdage og legekammerater. Ligesom børnene jo også er anderledes om morgenen end aftenen," siger Trine Groth Rasmussen.

Hun mener dog også, der er ulemper ved ikke at have bedsteforældrene i nærheden.

"Man kan jo ikke lige mødes impulsivt, springe hurtigt til ved sygdom eller andre problemer eller mødes et par timer. Men vi er privilegerede ved at have nogle bedsteforældre, der rigtig gerne vil være en del af vores og børnenes liv og bruge deres tid på det. Så på trods af afstanden er jeg ikke sikker på, vi er færre timer sammen end dem, der bor tæt på hinanden. Det er bare på en anden måde," siger Trine Groth Rasmussen.

Selv om bedsteforældre og børnebørn bor tæt på hinanden og derved har bedre muligheder for at være en del af hinandens hverdag, så behøver det ifølge forskningslektor Anne Leonora Blaakilde ikke at give bedre familierelationer.

"Det handler jo uanset afstand om, hvorvidt man vil hinanden. Det er jo ikke altid, man ønsker at være en del af hinandens liv eller kan finde nogle gode rammer for samværet, selv om man bor tæt på hinanden. Eksempelvis fortæller nogle bedsteforældre i min undersøgelse, at de føler, de bliver brugt som børnepassere og ikke til at have en nær relation til børnene," siger Anne Leonora Blaakilde.

Du kan læse mere om hvordan man og hvordan nogle forældre benytter en reservebedsteordning til at hjælpe ved børnenes sygdom, i Momentums artikel.