03. december 2014

Finanslov med gaver i forkert indpakning

Finansloven for 2015 indeholder mange gaver til at styrke den borgernære velfærd i kommunerne. Men den er gal med indpakningen, da gaverne kommer i form af øremærkede puljer, som kun kan åbnes ved bureaukratiske ansøgnings- og dokumentationskrav til følge.

Finansloven for 2015 indeholder mange gaver til at styrke den borgernære velfærd i kommunerne – både i daginstitutioner, over for de ældre og i det nære sundhedsvæsen. Det er alle områder, som står højt på den kommunalpolitiske dagsorden. Men den er gal med indpakningen, da gaverne kommer i form af øremærkede puljer, som kun kan åbnes ved bureaukratiske ansøgnings- og dokumentationskrav til følge. Dermed spildes penge på bureaukrati og papirarbejde, som i stedet kunne være brugt på service til den enkelte borger. Samtidig reducerer de øremærkede puljer kommunernes muligheder for at levere service fleksibelt og målrettet til borgerne. Behovene er forskellige fra den ene kommune til den anden. Derfor skal ansvaret for at udmønte pengene til dagtilbud og ældreområdet overlades til de lokalt folkevalgte. De er tættere på borgerne, de kender de lokale behov, og vigtigst af alt: Det er dem, der står til ansvar over for de lokale vælgere.

Arbejdsmarkedet og borgerne i centrum

Regeringen indgik 13. november en finanslovsaftale med SF og Enhedslisten. Aftalen løfter velfærden på blandt andet ældre-, sundheds- og dagtilbudsområdet. Samtidig indføres en ny kontantydelse for jobsøg-ende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, og endelig øges fradraget for fagforeningskontingenter.

Finansloven indeholder nye initiativer for mere end 14,5 mia. kr. i 2015-2018. Flere af de nye initiativer har betydning for kommunerne, se faktaboks. Det drejer sig ikke mindst om løftet på ældre- og dagtilbudsområdet og et fokus på kommunernes indsats på flygtningeområdet, hvor der afsættes 250 mio. kr. i 2015. Ydermere er målet mere fleksible regler på boligområdet, så det bliver lettere at opføre billige, almene boliger. 

Fokus på sundhed

Sundhedsområdet får også en markant vitaminindsprøjtning med 6,5 mia. kr. over de næste fire år. Hovedvægten er lagt på en styrket almen praksis, bl.a. ift. tidlig opsporing af kronisk sygdom og kræft, en styrket kræftbehandling, ældre medicinske patienter samt sårbare grupper. 5 mia. kr. er målrettet regeringens sundhedsstrategi. 1,5 mia. kr. er prioriteret til konkrete indsatsområder. I forhold til kommunerne, så udmøntes midlerne først i 2016.

Milliard til pædagoger

Der har op til finansloven været meget fokus på dagtilbudsområdet, og hvordan man kunne øge det pæda-gogiske personale i landets daginstitutioner. Resultatet af forhandlingerne blev en pulje på 250 mio. kr. årligt frem til 2018 – samlet 1 mia. kr.

Med baggrund i den nuværende sammensætning af pædagogisk personale i dagtilbud estimeres et løft på 250 mio. kr. isoleret set at kunne give en stigning i det pædagogiske personale på ca. 530 årsværk, hvilket vil sige, at kommunerne i gennemsnit kan ansøge om at ansætte 5,4 pædagoger.

Figur 1 i nedenstående bilag viser at størstedelen af kommunerne skal udfylde ansøgninger og kontrolskemaer for at kunne ansætte mellem 1 til 4 pædagoger. På landsplan er der ca. 4.000 institutioner, hvilket betyder, at de 250 mio. kr. årligt svarer til, at kommunerne kan ansætte 15 procent af en pædagog pr. daginstitution. Der er dermed ikke tale om et stort løft, som kan mærkes på blå stue. Dermed er der en oplagt risiko for, at borgernes forventninger til, hvad de nye penge kan tilføre, ikke harmonerer med, hvad kommunen kan levere. 

Midlerne vil i 2015 og 2016 blive udmøntet gennem en ansøgningspulje. Den enkelte kommunes andel af midlerne forhåndsreserveres på baggrund af antallet af 0-5-årige. Fra 2017 overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud. 

250 mio. kr. til modtagelse af flygtninge

Det er positivt, at regeringen har lyttet til de bekymringer, som KL har fremført omkring modtagelsen af flygtninge. Regeringen har med finansloven afsat en pulje på 250 mio. kr. til kommunerne med henblik på at understøtte tiltag i forbindelse med kommunernes modtagelse af flygtninge i 2015 som følge af den ekstraordinære situation på området. 

Det forventes, at KL kan få stor indflydelse på, hvad pengene skal bruges til, og KL ser frem til at drøfte med regeringen, om de afsatte midler rækker.

Klippekort til de ældre

Sidste års finanslovsforhandlinger var præget af store uenigheder mellem parterne omkring lovfaste minimumsrettigheder til ældre. Også i forhandlingerne i år var der stort fokus på ældreområdet – og denne gang på de svageste ældre. Resultatet af årets forhandlinger blev en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i 2016, som skal anvendes til en klippekortordning til hjemmehjælp til de svageste ældre. Ordningen kan for eksempel give de svageste hjemmehjælpsmodtagere en halv times hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme over. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op til aktiviteter, der tager længere tid. De ældre kan for eksempel vælge at bruge klippekortet til hjælp til madlavning, indkøb eller ledsag-else til for eksempel museumsbesøg eller tur i svømmehal. 

Det vil være op til den enkelte kommune som led i sin visitation at afgrænse målgruppen for ordningen lokalt.

Midlerne udmøntes i 2015 og 2016 gennem ansøgningspuljer. Den enkelte kommunes andel af midler er forhåndsreserveret på baggrund af en demografisk nøgle for udgiftsbehovet. Kommunerne skal ansøge om at få del i midlerne og skal i den sammenhæng forpligte sig til at anvende midlerne til en klippekortmodel. Fra 2017 og frem overgår midlerne til det kommunale bloktilskud. 

Ønsker til fremtiden

Regeringen har dermed haft både borgerne og kommunerne i tankerne ved forhandlingsbordet om næste års samlede offentlige økonomi. Kommunerne er glade for gaverne, som giver nye muligheder i forhold til service over for borgerne. Men kommunerne havde hellere ønsket sig gaver, som ikke blev givet med forbehold og tilhørende krav.  •

 

Finanslovsaftalen 2015

Elementer med betydning for kommunerne:

  • En pulje på 250 mio. kr. årligt i 2015-2018 til pædagogisk personale i dagtilbuddene.
  • Klippekort til hjemmehjælp, 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i 2016-2018.
  • En pulje på 250 mio. kr. i 2015 til modtagelse af flygtninge i kommunerne.
  • En pulje på 25 mio. kr. årligt til inklusion i 2015-2017.
  • En ændring af planloven giver kommunerne ret til at øremærke op til 25 pct. af de kommende nyudlagte byggegrunde til byggeri af almene boliger. Desuden åbnes der for, via en ændring af almenboligloven, at kommunerne kan give de almennyttige boligselskaber 50-årige rentefrie lån for i alt 500 mio. kr. til at opkøbe byggegrunde i byer med få ledige almene boliger og stor forventet befolkningsvækst. 
  • Socialt taxameter på ungdoms-uddannelserne: Med finanslovsaftalen er det aftalt, at der indføres et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne. Derudover kommer der et øget geografisk tilskud til skoler i udkantsområder. 
  • Der afsættes 1 mia. kr. til grøn omstilling over de næste 4 år. Dette omfatter bl.a. 106,5 mio. kr. yderligere til realisering af regeringens Naturplan Danmark. 
  • Fuld afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere.
  • Ny kontantydelse til dem, der har opbrugt dagpengeretten.
  • Der afsættes 120 mio. kr. til en styrket indsats mod social 
  • dumping. I kommunalt regi skal udbredelsen af arbejdsklausuler i kommuner styrkes.
  • Letbane i Aalborg.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Figur 1 - Fordeling af antal ekstra pædagoger efter finanslov