18. august 2014

Øget inklusion i folkeskolen giver ikke elevflugt

Der er ingen tegn på, at flere børn skifter fra folkeskolen til privatskoler i de kommuner, hvor inklusionen af børn i normalklasser øges mest i disse år. Det viser ny Momentum-analyse. Klassekvotient, udgifter pr. elev, karakterer og sygefravær blandt lærerne kan heller ikke systematisk forklare, hvorfor andelen af børn i privatskoler stiger.

Debatten om inklusion af børn med særlige udfordringer i folkeskolens normalklasser fylder til tider meget i medierne, og indimellem ser man eksempler på forældre, som har flyttet eller vil flytte deres børn fra folkeskolen til en privatskole på grund af den øgede inklusion. Nu viser en ny Momentum-analyse imidlertid, at der ikke er nogen systematisk tendens til, at flere fravælger folkeskolen i de kommuner, hvor flere bliver inkluderet i den normale undervisning.

I analysen gennemgås for hver enkelt kommune, hvordan udviklingen af andelen af elever i folkeskolen har været i de seneste år, og hvordan andelen af inkluderede elever i folkeskolen har udviklet sig. Konklusionen er, at der ikke er nogen systematisk sammenhæng. De kommuner, hvor inklusionen er øget mest, har ikke fået en større afgang til privatskoler end andre kommuner. Og på samme måde har de kommuner, hvor andelen af inkluderede er blevet mindre, heller ikke fastholdt en større andel af elever i folkeskolen end kommunerne generelt. Der er heller ikke nogen sammenhæng, hvis man ser bort fra udviklingen de seneste år og blot kigger på kommunernes niveau for andelen af inkluderede og andelen af elever i folkeskolen.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, kalder Momentum-analysen meget interessant og aktuel i lyset af ikke blot debatten om inklusionen, men også den seneste tids mediehistorier om, at flere vil fravælge folkeskolen på grund af den nye skolereform. Han mener, at analysen bekræfter billedet af, at de fleste forældre søger privatskoler, fordi deres barn har nogle specifikke udfordringer, eller de søger en skole med en særlig profil til deres barn.

»Forældre forholder sig meget, meget konkret til deres eget barns situation, når de overvejer at skifte til en privatskole. Undersøgelser viser, at selv om mange forældre har et negativt billede af folkeskolen generelt, er langt de fleste positive over for deres egne børns skole. Og selv om forældrene måske går og tænker, at skolen kunne være bedre, vil børnene ofte ikke bryde sig om at skifte. De vil helst blive sammen med deres kammerater,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han vil dog ikke udelukke, at der om nogle år vil kunne ses en sammenhæng mellem andelen af inkluderede elever i en kommune og andelen, som fravælger folkeskolen. Han peger på, at den øgede inklusionsindsats endnu ikke har stået på så længe.

Fortegnet billede af inklusion

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, mener heller ikke, at den øgede inklusion i folkeskolerne generelt er en væsentlig forklaring på, at elever skifter til en privatskole.

»Medierne tegner næsten entydigt et billede af, at inklusionen ikke fungerer i folkeskolen. Men det er jo ikke sådan, at inklusion alle steder giver store problemer. Undersøgelsen kan også ses som et tegn på, at det lykkes fint på rigtig mange skoler. Inklusionsindsatsen er jo slet ikke så fortegnet, som den bliver gjort til. På en velfungerende skole i en velfungerende klasse med engagerede lærere kan man godt inkludere flere elever, uden at det giver problemer,« siger Kurt Ernst.

Anna Mee Allerslev, borgmester i København og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, glæder sig over, at inklusionsindsatsen ikke generelt har fået flere til at fravælge folkeskolen.

»Det var en uholdbar udvikling, at vi indtil for få år siden ekskluderede flere og flere børn fra folkeskolens fællesskab. Det var ikke godt nok, og derfor mener jeg, det er helt rigtigt, at vi nu arbejder meget målrettet på, at folkeskolen skal være for alle børn. Jeg skal være den første til at erkende, at inklusion ikke er nogen nem øvelse, og selv om det heldigvis ikke er en generel tendens, skal vi alligevel tage det alvorligt, når der er forældre, som ønsker et andet skoletilbud,« siger Anna Mee Allerslev.

Alle skoler er forskellige

I Momentums analyse har vi ikke blot undersøgt, om øget inklusion kan forklare, hvorfor flere vælger privatskoler i nogle kommuner end i andre, men også om en række andre parametre kan være en del af forklaringen. Men hverken udviklingen i eller niveauet for klassekvotienter, udgifter pr. elev, karaktergennemsnit eller sygefravær blandt lærerne viser nogen klar systematisk sammenhæng med udviklingen i eller niveauet for andelen af elever i privatskoler i de enkelte kommuner.

Kurt Ernst mener, at det er et meget individuelt og komplekst spørgsmål, hvorfor forældre flytter deres børn til en privatskole. Og kultur og traditioner på skoleområdet er vidt forskellige fra kommune til kommune og fra skole til skole.

»Alle skoler – både folkeskoler og private skoler – er forskellige, og skolekulturen kan være god og sund, eller den kan være usund og pilrådden. Og hvorfor skulle man flytte sit barn, hvis tingene generelt fungerer godt? Så er forældrene parate til at blive og kæmpe med de udfordringer, som der nu  engang kan komme, for eksempel i forhold til inklusion,« siger Kurt Ernst.

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, der repræsenterer forældre i folkeskolen, er helt enig i, at hverken inklusion, karakterer, klassekvotienter eller andet generelt kan forklare, hvorfor nogle forældre flytter deres børn til en privatskole.

»Langt de fleste forældre vælger den lokale skole. Det kan så være en folkeskole eller en privatskole, men det er vores udgangspunkt. Og så længe vores børn trives på den lokale skole, holder vi fast i det. Hvis børnene har problemer, går vi også meget langt for at finde en løsning, hvor de kan komme til at trives i skolen. Det kan så godt være, at vi har nogle holdninger til, hvordan skolen er og bør være, men vi skifter ikke skole, så længe børnene trives,« siger Mette With Hagensen.

Hun peger også på, at det er en meget stor beslutning at flytte sine børn til en ny skole:

»Det er et kæmpeskifte for et barn at skifte skole. Man kan selvfølgelig sige, at de også har skiftet fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Men jo ældre børnene bliver, jo mere bliver de bevidste om, at det er hårdt at skifte og være den nye i klassen. Derfor er forældre meget langmodige, før vi tager det skridt at flytte vores børn. Forældre er ikke nogle, der bare shopper skole.«

Mens de parametre, som indgår i Momentum-analysen, altså ikke kan give nogle generelle forklaringer på, hvorfor nogle forældre flytter deres barn til privatskoler, peger forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College på en anden sandsynlig forklaring. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at lukninger af folkeskoler i lokalområder har en klar sammenhæng med, at flere vælger privatskoler. Det kan være, fordi der åbnes en ny friskole i området, eller fordi forældrene vælger en privatskole i stedet for den folkeskole, som børnene ellers skulle flytte til.

Inden for de seneste uger har Danmarks Radio kørt flere historier om, at flere forældre forventes at ville flytte deres børn til privatskoler på grund af den nye skolereform. Men det tror hverken Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, eller Kurt Ernst, formand for privatskoleforeningen, på.

»Jeg tror ikke, at der vil komme en stor flugt fra folkeskolerne på grund af reformen. Hver gang der sker en reform, vil det skabe lidt røre, og nogle enkelte vil formentlig flytte skole. Men der er ikke noget nyt i det. Hver eneste sommer ringer journalisterne for at høre, om vi får flere elever. Og vi får som regel lidt flere elever. Men det er helt hen i skoven at udlægge det, som om både lærere og elever flygter fra folkeskolen,« siger Kurt Ernst.

Heller ikke Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, forventer, at reformen vil få markant flere til at fravælge folkeskolen, selv om der vil være en række udfordringer forbundet med den nye skoledag i det første års tid.

»De undersøgelser, der er lavet af forældrenes forventninger til folkeskolereformen, viser jo, at de er ganske positive over for reformen. Faktisk også i forhold til det meget udskældte element om lektiecafeer, som de også forventer, at deres børn skal gå i, selv om det jo faktisk er frivilligt,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE