28. april 2014

Kommuner vil skaffe stemmer til Europa-parlamentsvalget

16 kommuner regner med at lave særlige initiativer for at øge valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet, mens yderligere 20 overvejer det. Brevstemmer på herberger og opfordringer på sociale medier er et par af metoderne. Valgforsker mener, at det kan være en god investering for kommunerne for at øge valgdeltagelsen fremover.

En lang række kommuner vil bruge tid og kræfter på at få danskerne til at stemme til Europa-parlamentet. 16 kommuner meddelte i en KL-undersøgelse gennemført hen over årsskiftet, at de forventede at lave særlige initiativer for at øge valgdeltagelsen ved Europa-parlamentsvalget. Og yderligere 20 kommuner overvejede at gøre en særlig indsats.

Odense Kommune er en af de kommuner, som vil gøre en indsats. Kommunen har ikke ressourcer til at rulle det helt store valgapparat ud, men har alligevel valgt at gøre noget – ikke mindst for de unge.

»Vi prøver at bygge videre på det set-up, som vi lavede ved kommunalvalget. Det hed ”Mit aftryk”, og det aktiverer vi igen på de sociale medier. Vores anbefaling til valgbestyrelsen er, at vi ved EP-valget skal være til stede med brevstemmesteder i vores studenterhus og i en af vores varmestuer,« siger ydelseschef og ansvarlig for brevstemmeafgivningen Lone Kastberg Sunesen fra Odense Kommune.

En vane at stemme

Kommunerne skal bruge deres egne midler på at promovere valget. Men det kan på sigt være en god investering for kommunerne, fortæller valgforsker Yosef Bhatti fra forskningsinstituttet KORA.

»For mange er det en vane at stemme. Stemmer folk til andre typer valg, kan det smitte af på kommunalvalget. Derudover vil kommunerne gerne have vidende og aktive borgere. Der bliver besluttet en hel del i EU, og derfor vil man gerne have, at borgerne udøver deres indflydelse, hvor de kan. Men kommunerne har selvfølgelig ikke den samme egeninteresse som ved kommunalvalget,« siger Yosef Bhatti.

Han vurderer, at det er en god idé at forsøge at nå ud til særligt de unge og de grupper, der ikke har lange uddannelser.

Det rationale har man også taget til sig i Herning kommune. Chefjurist og valgkoordinator Steen Dahl Pedersen fortæller, at kommunen gerne vil udnytte, at de som følge af en lovændring før kommunalvalget nu må stille brevstemmesteder op, hvor de har lyst, så længe borgerne kan få ro til at stemme. I Herning gjorde kommunen det blandt andet muligt at brevstemme på herberger under kommunalvalget, og det er et initiativ, man regner med at gøre brug af ved alle valg fremover.

»Det er væsentligt, at folk stemmer, uanset hvilket valg der er tale om. Og så er det vigtigt, at folk overvejer, hvad Europa-Parlamentet egentlig laver. Taget i betragtning hvor meget magt de har, gør EU ikke meget for at fortælle, hvad man stemmer til,« siger Steen Dahl Pedersen.

EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) mener, at alle kommuner burde gøre en aktiv indsats for at øge valgdeltagelsen til EP-valget.

»EU består af 28 medlemslande, som aktivt har valgt at melde sig ind i samarbejdet, og dermed bliver det medlemsstaternes ansvar at gøre noget. Jeg synes, at kommunerne har en forpligtelse til at gøre en indsats,« siger Christel Schaldemose.

Hun ærgrer sig over, at debatten ikke fylder mere og mener, at både kommuner, staten, partier og interesseorganisationer kunne gøre en større indsats.

»I virkeligheden har alle et ansvar, men når alle har et ansvar, sker der ofte det, at ingen tager ansvar. Nu er der få uger til valget, og jeg møder stadig mange mennesker, der siger: ”Gud, er der valg”,« siger Christel Schaldemose.

Vigtige stemme-jomfruer

Valgdeltagelsen til Europa-parlamentsvalget har traditionelt været lav blandt de unge. Og derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) også valgt at sende et idékatalog ud til kommunerne med tiltag, der havde effekt ved kommunalvalget. 

»Vi ser os selv som en slags fødselshjælpere, der kommer med gode og billige idéer til kommunerne. Og der er allerede rigtig mange kommuner, der har kontaktet os for at høre, hvad der virker bedst,« fortæller DUF-formand Signe Bo.

DUF’s foreløbige dialog med kommunerne tyder på, at mere end hver femte kommune vælger at sende sms’er til førstegangsvælgere om, hvornår det er tid til at stemme. Og omtrent det samme antal vil formentlig udlevere klistermærker på stemmesedlerne, så folk kan vise, at de har stemt. Det er et alternativ til at tage billeder af stemmesedlen, som en del unge gjorde til kommunalvalget, selv om det er ulovligt.

Spørgsmålet er så, om de initiativer kan rykke ved valgdeltagelsen. Ved det seneste Europa-parlamentsvalg skulle der samtidig stemmes om tronfølgeloven. Og her landede stemmeprocenten på historisk høje 59,5 procent. Dengang lavede Statsministeriet en større kampagne, der opfordrede borgerne til at stemme om tronfølgeloven. Men den form for opmærksomhed har afstemningen om patentdomstolen – som denne gang afholdes på samme dag som Europa-parlamentsvalget – ikke fået.

»Min vurdering er, at vi lander på en stemmeprocent på lidt over 50. Men det er enormt svært at vurdere. Med patentdomstolen er der en mulighed for meget tydeligt at give udtryk for, om man er for eller imod EU, og det kan måske trække flere til,« siger valgforsker Yosef Bhatti.

Han vurderer, at selv små tiltag kan gøre en stor forskel for valgdeltagelsen, fordi de bliver bragt videre af medierne, som også gerne vil dække valget.

Af Lise Møller Schilder, lls@kl.dk

Analyse: Rasmus Scheelke, rsc@kl.dk