28. april 2014

Kommuner gør sig attraktive for virksomheder

Mange kommuner har iværksat initiativer for at tiltrække og gøre det lettere at stifte virksomheder, viser ny Momentum-undersøgelse. Den peger på, at servicering af erhvervslivet har fået en langt større rolle i kommunernes arbejde i de seneste år. Udviklingen vækker glæde i erhvervslivet og hos Socialdemokraternes erhvervs- og vækstordfører.

Kommuner og erhvervsliv har ikke altid rimet på samarbejde og gensidig interesse, men de seneste år er der sket en tydelig forandring. Mange kommuner arbejder i dag hårdt på at få flere virksomheder i kommunen og skabe et godt samarbejde med erhvervslivet. Det viser en ny Momentum-rundspørge blandt kommunernes teknik- og miljøafdelinger.

Her svarer 57 procent af kommunerne, at de har indført tiltag, der skal tiltrække nye virksomheder til kommunen, mens yderligere 20 procent er i gang med det. Samtidig har 46 procent af kommunerne indført, og 14 procent er i gang med at indføre tiltag, der skal gøre det lettere at stifte nye virksomheder i kommunen.

Vejen Kommune er en af de kommuner, der arbejder for at få flere virksomheder til kommunen. Vejen har valgt en strategi, hvor man primært satser på virksomheder inden for fødevareområdet, fortæller afdelingschef for Udvikling og Erhverv i Vejen Kommune Peer M. Rexen.

»Vores markedsføring er målrettet fødevarevirksomhederne og få dem fortalt, at vi ved meget om, hvordan man indretter fødevarevirksomheder og har rigtig mange kompetente medarbejdere, de kan rekruttere i vores område. Vi laver også meget opsøgende arbejde, hvor vi tager på messer og mødes med fødevarevarevirksomheder. Derudover bruger vi de lokale fødevarevirksomheders netværk til at opsnuse, om nogle virksomheder inden for branchen ser ud til at skulle ekspandere eller flytte,« siger Peer M. Rexen.

Også iværksætterlysten er der megen fokus på, og kommunen fik sidste år titlen som årets iværksætterkommune. Kommunen gennemfører i samarbejde med det lokale erhvervsliv blandt andet individuelle vejledningsforløb, kurser og arrangementer om, hvordan man bliver leverandør til det offentlige, kommer ind på det kinesiske marked eller helt andre emner.

Godt erhvervsklima kan skabe vækst

Hos Dansk Industri (DI), der repræsenterer 10.000 større danske virksomheder, glæder underdirektør Hanne Schou sig over, at så mange kommuner arbejder med at gøre sig attraktive for virksomheder og iværksættere. Hun oplever desuden, at mange kommuner i de senere år har gjort rigtig meget for at forbedre deres generelle erhvervsservice.

»Det er en virkelig positiv udvikling. Vi har jo en fælles vækstudfordring. Virksomhederne vil gerne tiltrække investeringer til landet og beholde dem, vi har, mens kommunerne ønsker sig arbejdspladser, og den udfordring er vi nødt til at stå sammen om at løse. Vi konkurrerer jo med andre lande, der også tilbyder gode vilkår. Derfor er det meget vigtigt, hvad kommunerne tilbyder virksomhederne,« siger Hanne Schou.

Hun hæfter sig desuden ved, at hele 95 procent af teknik- og miljøafdelingerne i undersøgelsen svarer, at kommunalpolitikerne har en langt større interesse for kommunens servicering af erhvervslivet, end de havde for fire år siden.

På Christiansborg er Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, også meget positiv over for kommunernes øgede fokus på at gøre sig attraktive for virksomhederne, da det er med til at skabe vækst.

»Vi kan gøre meget fra Christiansborg, men i sidste ende handler det om, at man i de enkelte kommuner engagerer sig. Fra erhvervslivets side er der oftest fokus på at sænke afgifter og skatter, men jeg tror, det har langt større betydning, hvordan man oplever kommunens service. Det er langt sværere at lave en helhedstænkning end at sænke afgifter, men heldigvis er der mange kommuner, der har taget bolden op,« siger Benny Engelbrecht.

Ifølge Bjarne E. Jensen, sekretariatschef i REG LAB, en medlemsfinansieret organisation til formål at fremme viden, kompetencer og netværk inden for regional erhvervsudvikling, er der ingen tvivl om, at den økonomiske krise har været øjenåbneren, som har skubbet på udviklingen i kommunerne.

»Efter kommunalreformen og ikke mindst krisen kom der en erkendelse i kommunerne af, at kommunalpolitik ikke kun handler om at prioritere offentlige serviceydelser. For hvis vi ikke har virksomheder og jobs, er der ingen penge at prioritere. Derfor er det kommet meget højere på dagsordenen, og kommunerne er blevet meget bedre til at få den basale erhvervsservice til at fungere,« siger Bjarne E. Jensen.

Blandt andet har knap halvdelen af kommunerne ifølge Momentums rundspørge oprettet én indgang for erhvervslivet i kommunen, hvor erhvervslivet kan henvende sig om alle spørgsmål og problemer inden for det tekniske forvaltningsområde. Herudover er 18 procent i gang med at indføre én fælles indgang.

Fra skrankepaver til dialog og samarbejde

Erhvervslivet har igennem årene ofte klandret kommunerne for i høj grad kun at ville være sagsbehandlere – og i de værste tilfælde ”skrankepaver” – i stedet for at indgå i dialog og samarbejde med virksomhederne. Momentums undersøgelse viser, at der også her er sket et skred i de senere år. I 48 procent af kommunerne indgår netværk og partnerskaber mere i kommunens servicering af erhvervslivet end for fire år siden, mens hele 95 procent af kommunerne i højere grad arbejder med at etablere samarbejde og dialog med virksomhederne end for fire år siden.

DI-underdirektør Hanne Schou er også glad for, at kommunerne ønsker at være mere end blot sagsbehandlere. Dialogen, kontakten og kendskabet til virksomhederne er vigtig for, at kommunerne kan målrette deres arbejde både i forhold til tiltrækning og servicering af virksomheder.

»Ingen kommuner ligner hinanden, og derfor er det godt, at mange kommuner er i gang med at lære deres virksomheder at kende og finde kommunens styrker, så man eventuelt kan satse ekstra på nogle bestemte erhverv. Hvis man skal have tiltrukket investeringer fra udlandet, bliver de typisk placeret i områder, hvor der er virksomheder inden for de samme erhverv eller er nogle på vej,« siger Hanne Schou og tilføjer:

»Også virksomheder er vidt forskellige. Derfor skal kommunerne, når det gælder kontakten mellem kommune og virksomhed, vælge den model, der passer bedst til de virksomheder og de kompetencer, man har i kommunen. Og det kræver selvfølgelig, at man kender sine virksomheder godt,« siger Hanne Schou.

Jørn Pedersen (V), formand for KL’s teknik- og miljøudvalg og borgmester i Kolding Kommune, er heller ikke i tvivl om, at kommunerne fortsat vil udbygge samarbejdet med erhvervslivet.

»Erhvervslivet er en vigtig samarbejdspartner for kommunerne og omvendt. Derfor er det godt, at vi i de senere år er kommet tættere på hinanden i et styrket samarbejde og dialog, og at kontakten ikke kun tager udgangspunkt i sagsbehandling. Det er jo til vores fælles bedste, at vi får skabt gode forhold for virksomhederne,« siger Jørn Pedersen.

Kulturændring skal videre

Sekretariatsleder i REG LAB Bjarne E. Jensen mener, at kommunerne stadig har behov for at komme skridtet videre med en kulturændring, hvor god dialog, tæt samarbejde og ikke mindst hurtig ageren kommer endnu mere i højsædet.

»Vores analyser viser, at kulturen i kommunen og ikke mindst entreprenørskabsånd og risikovillighed har en effekt på virksomhedernes vækst, og her kan kommunerne stadig blive bedre. Det gælder især i forhold til at være proaktive, fleksible og handle på de idéer og chancer, der opstår,« siger Bjarne E. Jensen, som blandt andet støtter sig til resultater fra en dugfrisk REG LAB-analyse med titlen "Vækstkulturens DNA".

Han understreger, at mange kommuner allerede er gode til det i dag, men at flere kommuner trods større dialog og samarbejde stadig ender i de gammelkendte mønstre, som signalerer til erhvervslivet, at det kommer til at tage lang tid og ender i noget bureaukrati.

I Vejen Kommune arbejder man allerede målrettet med måden, hvorpå man møder virksomhederne.

»Lige meget hvor de henvender sig i organisationen, skulle de gerne opleve en imødekommende og erhvervsvenlig kultur. Fra man kun opfattede sig selv som myndighed, er vi blevet offensive og opsøgende. Selvfølgelig skal vi lave sagsbehandling og overholde lovgivningen, men det er ikke noget, vi sidder i et lukket kontor og laver. Vi sidder i stedet sammen med virksomhederne og forsøger at finde løsninger,« siger afdelingschef Peer M. Rexen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE