24. april 2014

Debatindlæg: Den nye skole kræver knofedt og opbakning

De seneste dages massive fokus på folkeskolereformen har desværre i høj grad været på hullerne i osten, og resultatet er, at vi taber det store fokus, mener Martin Damm og Anna Mee Allerslev i en kommentar i Berlingske i dag.

Af Martin Damm, Formand for KL, Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og integrationsborgmester (R) og formand for KLs Børne- og Kulturudvalg

Som skoleejere, arbejdsgivere og kommunalpolitikere med folkeskolen som vores hjertesag vil vi gerne her hejse flaget for det kæmpe arbejde, der foregår rundt om på landets skoler. De seneste dages massive fokus på folkeskolereformen har desværre i høj grad været på hullerne i osten, og resultatet er, at vi taber det store fokus.

Der er en vigtig og fundamental omstilling i gang i den danske folkeskole, som får betydning for hele vores velfærdssamfunds fremtid. Først og fremmest for vores børns livsmuligheder mange generationer frem.

Den brændende platform er klar: I dag får vi ikke alle børn med, for mange forlader folkeskolen uden de grundlæggende kompetencer, og for få får en ungdomsuddannelse. Der er brug for en ny skole. Målet er at vende udviklingen markant – midlet er en spændende, fagligt stærk og varieret skoledag for vores børn og unge. Som forandringsprocesser er flest, så medfører også denne naturligt bekymringer, utryghed og overvejelser om alternativer hos medarbejdere og ledere. En reform af den størrelse og vigtighed skal skabe debat. Alt andet ville være mærkeligt.

Når vi alligevel synes, at folkeskolereformen er det hele værd, er det, fordi vi mener, at ændringen af den danske folkeskole er en afgørende nødvendighed for at fremtidens generationer bliver bedre uddannet og får flere livsmuligheder, end vi har i dag. Og vi tror på, at vi i fællesskab kan lykkes med at skabe de nødvendige ændringer.

Et bredt flertal i Folketinget har udstukket rammerne for den ny skole – nu er det vores opgave i kommunerne at udfylde de rammer på bedste vis. Forældre, lærere, pædagoger, elever og alle andre parter omkring folkeskolen skal inddrages, og vi har alle et fælles ansvar for, at visionen for den ny folkeskole bliver en realitet.

Kommunerne knokler med opgaverne, som er store og komplekse – alligevel er vi ikke færdige på første skoledag. Vi er kun lige begyndt. Det vil altid være sådan, at omstillinger er lettere at skabe nogle steder end andre, og derfor ser vi også eksempler på kommuner og skoler, hvor det ikke går helt så hurtigt og effektivt, som hos andre, der allerede har taget hul på reformen. Heldigvis hører vi mange flere eksempler på kommuner, hvor arbejdet er rigtig godt i gang, end medierne giver indtryk af.

I Holbæk kommer den længere og mere varierede skoledag fx til udtryk gennem kombination af bevægelse og faglig undervisning. I Holstebro inddrager de den kommunale ungdomsskole og sætter motion på skoleskemaet sammen med det lokale foreningsliv.

I Fredericia inddrages forældrene i deres børns undervisning og faglige forberedelse gennem bl.a. uddannelsesaftener og undervisning af forældrene i hjemmet. Og i samarbejde med Thy Sangskole og Thisted Musikskole gennemføres der fælleskurser for idræts-, musik- og børnehaveklasselærere i Thisted Kommune for at give dem kompetencer i forhold til at tilrettelægge en varieret skoledag.

Alle sammen er eksempler på den nye skole, som vil være en del af hverdagen fra august. Rammerne er brede, og det er op til de enkelte skoler og kommuner lokalt at finde løsninger på, hvordan alle børn kan trives og blive så dygtige, som de kan. Og der er meget nyt, vi skal vænne os til.

Lærerne og pædagoger skal fx vænne sig til, at deres arbejdsdag forandrer sig og får nye former. De skal bruge mere tid sammen med eleverne, hinanden og nye samarbejdspartnere og undervise i nye rammer, der motiverer flere elever på tværs af fag, klasser og årgange.

Skolelederne skal i højere grad lede. De skal samarbejde med personale fra alle faggrupper og forældre, så reformen trygt bliver indarbejdet i den lokale virkelighed.

Forældrene skal vænne sig til, at deres børn skal gå lidt længere tid i skole. For nogen kan det måske udfordre planlægningen i familien – men det forhindrer ikke børnene i at gå til klaver, fodbold eller tennis. Investeringen af mere tid i skolen vil give et godt afkast. Hele meningen med reformen er, at forældre samlet set skal opleve, at deres børn kommer glade og berigede hjem med stærke faglige og sociale kompetencer.

Endelig skal eleverne have en skoledag, som i langt højere grad tager hånd om den enkeltes læring og trivsel. En skoledag, som er mere varieret, bygger på de digitale muligheder og motiverer elevernes mange forskellige kompetencer og evner, hvor nogle lærer mere projektorienteret, mens andre lærer ved at bruge deres krop og bevæge sig.

Folkeskolereformen er historisk vigtig, og grundlæggende handler de ændringer, som planlægges i netop disse uger ude på skolerne, om Danmarks fremtid – om vores børn.

Det er et kæmpe arbejde, som lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltninger lægger for dagen. De fortjener al den opbakning, de kan få. Hele folkeskolen fortjener opbakning – fra os alle sammen. Så lad os holde fast i visionen og arbejde fremad sammen om vores børns skole og fremtid.

Kommentaren er bragt i Berlingske den 24. april 2014.