28. april 2014

Danskerne dumper kommunale veje og bygninger

Hver anden dansker mener, at de kommunale bygninger og anlæg generelt er utidssvarende. Det viser ny Momentum-analyse. Specielt veje, folkeskoler og kloakker får en hård bedømmelse. KL-formand erkender, at der er behov for at investere markant i nybyggeri og vedligeholdelse de kommende år. Men det kræver, at regeringen giver kommunerne frihed til at bruge penge på anlægsinvesteringer.

De kommunale veje og bygninger trænger til en særdeles kærlig hånd. Det mener hele 49 procent af danskerne, som generelt finder deres kommunes bygninger og anlæg utidssvarende. Det viser en ny måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Kun 42 procent mener, at de er tidssvarende, mens ni procent ikke har taget stilling.

Når der spørges til de specifikke områder, får de kommunale veje den hårdeste medfart. 56 procent finder dem utidssvarende, mens henholdsvis 43 og 37 procent anser folkeskolerne og kloakkerne for utidssvarende.

Lars Bolet, lektor med speciale i veje på Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet, mener, at borgerne har fat i den lange ende, når de er kritiske over for standarden af de kommunale bygninger og ikke mindst veje. Og han er faktisk forundret over, at ”kun” 56 procent dumper de kommunale veje.

»De resterende 44 procent må have misforstået noget, eller også kører de ikke bil. Det er måske for meget at tale om utidssvarende, men de kommunale veje er i hvert fald misligholdt. Det er svært at sige eksakt, hvor meget det vil koste at bringe vejene i ordentlig stand, men det er et meget stort beløb,« siger Lars Bolet.

Han mener, at vejstandarden nu har nået et niveau, hvor huller og dårlig belægning koster borgerne og samfundet dyrt i form af slitage på biler, dårligere benzinøkonomi og længere transporttid.

Politisk logik trækker mod service

Kurt Houlberg, programchef med speciale i kommunaløkonomi på forskningsinstituttet KORA, vil ikke gøre sig til dommer over standarden af de kommunale bygninger og anlæg. Men han fremhæver, at den politiske logik historisk altid har trukket i retning af, at politikerne prioriterer service på de borgernære områder fremfor nybyggeri og vedligeholdelse af bygninger og anlæg.

»Det er generelt svært over for vælgerne at forklare, hvis man bruger penge på at renovere og bygge nyt frem for service til borgerne. Hvis borgerne skal vælge, vil næsten alle vælge at bruge to millioner kroner på ældreplejen frem for et nyt rådhus eller renovering af en skole. På nogle områder er besparelsen samtidig mere synlig på serviceområderne end på vedligeholdelse af en bygning eller en vej, hvor det ikke får en synlig konsekvens før om nogle år,« siger Kurt Houlberg.

Han påpeger samtidig, at dårligere service og fyringer af lærere eller plejepersonale giver langt flere protester fra velorganiserede bruger- og personaleorganisationer, end hvis man sparer på vedligeholdelsen af vejene eller udskyder byggeriet af eksempelvis en ny skole.

KL-formand Martin Damm, der til daglig er borgmester i Kalundborg Kommune, mener, at det er hårdt sat op, når halvdelen af danskerne kalder de kommunale bygninger og anlæg for utidssvarende. Men han erkender, at kommunerne har et årelangt efterslæb på vedligeholdelsen af mange bygninger og ikke mindst veje.

»KL fik i 2009 udarbejdet en analyse, som gennemgik behovet for nybyggeri og vedligeholdelse på alle de kommunale områder. Den viste desværre et betydeligt efterslæb og behov for investeringer, og selv om vi faktisk i de seneste år har fået hævet niveauet for anlægsinvesteringer, har det slet ikke været nok til at indhente efterslæbet,« siger Martin Damm.

De kommunale anlægsinvesteringer steg markant omkring årtusindskiftet, men siden 2001 har de ligget konstant mellem 16 og 20 milliarder kroner om året. I de seneste offentliggjorte regnskaber for 2012 brugte kommunerne 19,7 milliarder kroner (i 2014-kroner) på anlægsinvesteringer, men som følge af økonomiaftalen med regeringen skal de i 2014 holde sig under 18,1 milliarder.

Efterslæb kræver store investeringer

Det store problem med manglende løbende vedligeholdelse er, at det med tiden kræver endnu større investeringer at få veje, kloakker og bygninger i god stand. Måske er det forklaringen på, at 46 procent af befolkningen også mener, at standarden af de kommunale bygninger og anlæg er blevet relativt dårligere i forhold til det øvrige samfund i de seneste år. Kun tre procent mener, at den er blevet relativt bedre.

Martin Damm mener derfor også, at kommunerne er tvunget til at investere markant i nybyggeri og renoveringer de kommende år. Her støder kommunerne imidlertid på en hård barriere i form af regeringen personificeret af finansminister Bjarne Corydon, som allerede har bebudet, at kommunerne tværtimod skal skrue ned for anlægsinvesteringerne i de kommende år.

KL-formand Martin Damm lægger ikke skjul på, at han ved de kommende forhandlinger med finansministeren om kommunernes økonomi for 2015 – der løber af stablen om få uger – vil kæmpe hårdt for at undgå et loft over de kommunale anlægsinvesteringer.

»Kommunerne bør have lov at investere i nybyggeri og vedligeholdelse i det omfang, som hver enkelt kommune nu finder passende og har råd til. Ikke blot skal vi have indhentet et efterslæb i vedligeholdelsen, men den tiltagende flytning fra land- til bykommuner gør også, at mange kommuner har brug for at bygge om eller bygge nyt for at tilpasse sig udviklingen. Det bør regeringen ikke stå i vejen for i en situation, hvor samfundsøkonomien godt kan tåle, at der kommer lidt mere tryk på kedlerne,« siger Martin Damm.

Programchef Kurt Houlberg fra KORA mener, at det loft, som skiftende regeringer i de seneste år har lagt ned over kommunernes anlægsinvesteringer, er en reel barriere for, at kommunerne får investeret tilstrækkeligt i nybyggeri og vedligeholdelse af bygninger og veje.

»Anlægsloftet i sig selv og truslen om økonomiske sanktioner, hvis kommunerne overskrider det, er naturligvis én ting. Men dertil kommer, at anlægsudgifter typisk falder i store klumper, og det kan være svært at planlægge så nøjagtigt, at udgifterne kommer til at flugte med anlægsloftet. Derfor kan anlægsloftet gøre, at kommunerne ender med at udskyde nogle projekter, der godt kunne have været gennemført inden for rammen« siger Kurt Houlberg.

Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen kan godt genkende, at ikke mindst vejene trænger til en kærlig hånd i mange kommuner. Men han vil ikke love kommunerne noget op til de kommende økonomiforhandlinger.

»Jeg tager sådan en måling fra borgerne som udtryk for, at der skal være en høj kvalitet, også når det handler om de fysiske rammer for den service, der bliver leveret. Og med et historisk set meget højt investeringsniveau går regeringen så langt, som det overhovedet er ansvarligt. Man vil altid kunne ønske sig mere, men når man også forsøger at føre en ansvarlig politik, er der jo bare grænser for, hvor mange penge man kan bruge,« siger Jesper Petersen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk, og Lise Møller Schilder