02. september 2013

Udkantskommuner har flest seniorjobbere

Antallet af seniorjobbere fortsætter med at stige, viser nye tal. Og der er en betydelig geografisk skævhed i forhold til, hvilke kommuner der skal finde job til flest ledige seniorer. KL mener, det er en urimelig belastning for kommunerne og vil have stat og regioner til også at ansætte seniorjobbere. Venstre og Socialdemokraterne er parate til at diskutere en ændring.

Over 3.000 borgere over 55 år havde i maj et seniorjob i en kommune. Det er mere end en femdobling siden december 2012 og en stigning på 12 procent alene siden april. Men der er stor forskel på, hvor meget seniorjobberne fylder i de forskellige kommuner. Kerteminde, Nordfyn, Morsø og Struer er nogle af de kommuner, som har flest seniorjobbere målt på andelen af kommunalt ansatte i alt. Men også Langeland og en række nordjyske kommuner har mange seniorjobbere. Det viser de seneste tal, som Momentum har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

I Kerteminde udgør seniorjobbere 2,4 procent af samtlige fuldtidsansatte i kommunen, hvilket kun overgås af Fanø, og det ligger markant over landsgennemsnittet på 0,8 procent. Det kommer ikke bag på Kertemindes beskæftigelseschef Finn Udsen, at kommunen bonger ud i statistikken.

»Seniorjob fylder rigtig meget for os. Vi har været under et voldsomt pres for at skaffe seniorjob, specielt sidst i 2012 og først i 2013. Hvis vi på nogen måde kunne få de ledige ældre ud i ordinære job i stedet, ville vi selvfølgelig gøre det. Men vi har generelt en høj ledighed i kommunen, og det betyder også, at der bliver flere ældre ledige, som har ret til seniorjob,« siger Finn Udsen.

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde langtidsledige et seniorjob i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, når de langtidsledige har opbrugt deres dagpengeret mindre end syv et halvt år, før de når efterlønsalderen. Men mange kommuner kæmper hårdt for at finde meningsfyldte seniorjob, der samtidig opfylder ordningens betingelse om, at der ikke må være tale om ordinære job.

Kreative løsninger

Det har også krævet hårdt arbejde i Kerteminde at finde velegnede job til de 39 seniorjobbere, som var ansat i kommunen i maj, fortæller beskæftigelseschef Finn Udsen.

»Det er en svær vej, fordi seniorjobberne ikke må fortrænge ordinært ansatte og samtidig skal arbejdet give lidt mening for seniorerne. Men vi ved jo i beskæftigelsesafdelingen, hvilke kompetencer de enkelte ledige har, og så prøver vi i tæt samarbejde med personaleafdelingen at finde seniorjob, som matcher de enkeltes kompetencer bedst muligt,« siger Finn Udsen.

Hovedparten af seniorjobberne i Kerteminde er ufaglærte, og en større gruppe arbejdede på det nu nedlagte Lindø skibsværft. I dag arbejder seniorjobberne blandt andet i daginstitutioner, som chauffører og hjælpere i vej og park og køkkener, og nogle enkelte med en administrativ baggrund hjælper med at lave statistik i jobcentret. Hidtil er det lykkedes Kerteminde at finde egnede seniorjob, men Finn Udsen lægger ikke skjul på, at det bliver sværere og sværere.

»Vi håber og forventer, at tilgangen til ordningen aftager, også fordi vi generelt har fået et pænt fald i ledigheden i kommunen på det seneste. Men det er klart, at hvis vi får yderligere 30 seniorjobbere i de kommende måneder, har vi et stort problem,« siger Finn Udsen.

De kreative seniorjob breder sig i kommuner landet over. Rundt om i landet kan man blandt andet finde seniorjobbere, der deler turistbrochurer ud fra segways, fejer veje, renser strande og reparerer legepladser. Og det officielle skøn fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering går på, at stigningen i antallet af seniorjobbere vil fortsætte i 2014.

Kommunernes forening KL mener, at seniorjob-ordningen er et misfoster, som bør afskaffes eller reduceres hurtigst muligt. Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg lægger vægt på den uheldige signalværdi i, at kommunerne tvinges til at ansætte flere tusinde mennesker i ”særlige” job, efter at man i de seneste år har været tvunget til at reducere medarbejderstaben voldsomt på grund af den økonomiske krise.

»Ikke et ondt ord om seniorjobberne, men det er urimeligt, at de kommunalt ansatte i de senere år har måttet sige farvel til mange dygtige kolleger og nu kan se andre komme ind på arbejdspladserne, bare fordi de er omfattet af en særlig ordning. Vi har gjort rigtig mange bestræbelser på at effektivisere de kommunale arbejdspladser, og så virker seniorjob-ordningen som et skridt i den helt modsatte regning,« siger Michael Ziegler.

Flere må tage fra

Selv om kommunerne under ét bliver kompenseret for udgifterne til seniorjob over bloktilskuddet fra staten, gør Michael Ziegler opmærksom på, at de kommuner, som uforskyldt har en stor andel af seniorjobbere bliver hårdt ramt både personalemæssigt og økonomisk. Og tallene viser vel at mærke, at det ofte er udkantskommuner, som i forvejen er hårdt presset på økonomien. Det mærker man også i Kerteminde Kommune.

»Seniorjob-ordningen forbedrer jo i hvert fald ikke vores økonomi, som i forvejen er hårdt presset af den høje ledighed og store udgifter til forsikrede ledige. Selv om politikerne har håndteret det godt og afsat de nødvendige midler, er det klart, at det presser andre områder. Der er jo kun den samme kasse at tage pengene fra,« siger beskæftigelseschef Finn Udsen i Kerteminde.

Seniorjob-ordningen er kommet til at omfatte langt flere mennesker, end den oprindeligt var tænkt. Regeringens prognose gik i første omgang på, at der ved udgangen af 2013 kun ville være 1.100 seniorjobbere, men allerede i maj var dette tal altså næsten tredoblet. Derfor mener Michael Ziegler også, at det er på høje tid, at andre sektorer bidrager til at oprette seniorjob.

»Det giver ingen mening, at det kun skal være kommunernes problem at skaffe seniorjob med det omfang, ordningen har fået. Vi gør et stort stykke arbejde for at skaffe egnede seniorjob, men grænsen er nået nu. Det er oplagt, at regionerne og staten også får pligt til at oprette seniorjob,« siger Michael Ziegler.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen står ved seniorjob-ordningen, der var en del af den brede politiske velfærdsaftale fra 2006. Men han er parat til at diskutere, om staten og regioner også bør forpligtes til at tage fra.

»Vi må vi jo kigge på, om denne her hastige udvikling og skæve fordeling i antallet af seniorjob bliver en uacceptabel belastning for nogle kommuner. Jeg synes godt, vi kunne drøfte, om staten og regioner også bør ansætte seniorjobbere. Det ville også betyde, at den skæve belastning for nogle kommuner ville blive reduceret,« siger Hans Andersen.

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen vil heller ikke høre tale om at begrænse eller afskaffe seniorjob-ordningen. Men han vil gerne diskutere, om presset på kommunerne kan lettes.

»Jeg har ikke 100 procent taget stilling til, om ordningen bør udvides til at omfatte stat og regioner. Men hvis det kan løse nogle problemer i kommunerne, er jeg da villig til at drøfte det,« siger Leif Lahn Jensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Seniorjobberes andel af alle kommunalt ansatte