16. september 2013

Sverige har knækket kurven for valgdeltagelse

Efter en længere periode med faldende valgdeltagelse ved svenske kommunalvalg har svenskerne fået vendt udviklingen. En af de væsentligste forklaringer er bedre muligheder for at stemme før valget, vurderer svensk valgforsker. Det er den samme medicin, som vi nu også afprøver i Danmark.

Mens vi i Danmark kæmper hårdt for at øge valgdeltagelsen til det forestående kommunalvalg, er det allerede lykkes for svenskerne at vende skuden. Og det gælder ikke mindst blandt de unge, som også i Danmark stemmer langt mindre end de ældre årgange. I Sverige nåede man lavpunktet i 2002, hvor kun 77,9 procent stemte til kommunalvalget. Ved de to efterfølgende valg er valgdeltagelsen steget, og ved det seneste valg i 2010 nåede man op på 81,6 procent.

Henrik Ekengren Oscarsson, professor i valgforskning på institut for statskundskab ved Göteborgs Universitet, peger især på to årsager til den stigende valgdeltagelse.

»Den faldende valgdeltagelse og især det store fald fra 1994 til 1998 skabte stor bekymring og førte til flere undersøgelser af demokratiets tilstand. Det endte blandt andet med en ændring af valgloven, der har givet bedre muligheder for at førtidsstemme (brevstemme, red.), hvilket sammen med mere spændende valg med tydeligere alternativer har været vigtige faktorer for den stigende valgdeltagelse,« siger Henrik Ekengren Oscarsson.

Han forklarer, at begge dele har stor betydning for, at ikke mindst de unge og politisk uerfarne vælgere får stemt. Tallene viser også sort på hvidt, at valgdeltagelsen for de 18- til 29-årige er steget fra 68,7 procent i 2002 til 74 i 2010.

Tidlige kryds giver pote

Mange kommuner har også gjort en ekstra indsats for at øge valgdeltagelsen blandt unge vælgere. Det fortæller Lotta Liedberg, konsulent i sektionen for demokrati og styring i Sveriges Kommuner och Landsting, der er Sveriges pendant til KL i Danmark.

»Mange skoler har åbnet op for politiske debatter og demokratiprojekter. Information om valget er blevet gjort nemmere tilgængelig via aviser, internettet og sociale medier. Ligesom man flere steder har brugt muligheden for at førtidsstemme ude på gymnasierne. Det var eksempelvis med til at øge valgdeltagelsen blandt førstegangsvælgere fra 64 procent i 2006 til 72 procent i 2010 i Eskilstuna Kommune,« siger Lotta Liedberg.

Arbejdet ser også ud til at have båret frugt på landsplan. En gennemgang af valglisterne i 250 ud af 290 kommuner viste, at førstegangsvælgernes valgdeltagelse er steget fra 70,7 procent i 2006 til 74,1 procent i 2010. Desuden viser Statistika Centralbyråns undersøgelser, at valgdeltagelsen blandt de 18-24-årige er steget fra 66,1 procent i 2002 til 74,1 procent i 2010.

Modsat Danmark har man i Sverige haft en stærk tradition for at brevstemme eller førtidsstemme, som det kaldes i Sverige. Allerede i 1942 blev det muligt, men blev først for alvor brugt fra 1982, hvor det blev frit for alle at førtidsstemme. I 1980’erne og 1990’erne stemte cirka 35 procent af svenskerne før tid, men i takt med faldet i antallet af posthuse, som var det eneste sted, man kunne stemme, faldt andelen af førtidsstemmer til 29,8 procent i 2002. Et fald, som ifølge professor Henrik Ekengren Oscarsson også var medvirkende til faldet i den generelle valgdeltagelse.

 

Med den nye valglov overtog kommunerne ved valget i 2006 ansvaret for at førtidsstemme fra det svenske postvæsen. Samtidig blev der åbnet for, at kommunerne kunne indrette valgsteder, hvor de ville – og det blev muligt at lave mobile valgsteder.

Den mulighed har kommunerne i høj grad taget til sig. Antallet af stemmesteder er steget fra 1.496 i 2002 til 2.100 i 2010. Og derudover var der 1.230 valgsteder på institutioner, ældrecentre og lignende, der ikke var åbne for offentligheden.

»Opfindsomheden har været stor i forhold til at finde valgsteder tæt på, hvor folk færdes. Kommunerne har anvendt alt fra rådhuse, biblioteker, skoler, sygehuse, dagcentre, kulturhuse og museer til bus- og togstationer, idrætsanlæg, bogbusser og butikker,« siger Lotta Liedberg, konsulent i Sveriges Kommuner och Landsting.

Stem, når du køber ind

Ved det seneste valg var der eksempelvis cirka 40.000 svenskere, som førtidsstemte i Nordstan, et stort indkøbscenter i Göteborg. Lotta Liedberg påpeger, at kommunerne også har tænkt meget i at komme ud til områder, hvor valgdeltagelsen førhen har været lav.

»Eksempelvis har man i Botkyrka, en kommune med mange indvandrere uden for Stockholm, brugt mobile valgbusser og inddraget lokale valginformatører, der har været på gaden for at informere om valget, og hvordan man kan stemme. Andre kommuner har med stor succes anvendt Røde Kors’ lokaler og derved nået ud til folk, der ellers sjældent stemmer,« siger Lotta Liedberg.

Kommunernes arbejde med at skabe bedre muligheder for at førtidsstemme har tilsyneladende været godt givet ud. Ikke bare er andelen, der førtidsstemmer, steget fra 29,8 procent i 2002 til 31,8 procent i 2006 og til det rekordhøje 39,4 procent ved valget i 2010, men det har også haft en positiv indvirkning på den samlede valgdeltagelse.

Det forklarer valgforsker ved Göteborg Universitet Henrik Ekengren Oscarsson. Han har på baggrund af valget i 2006 været med til at undersøge førtidsstemmers indvirkning på valgdeltagelsen.

»Vores undersøgelser viste, at den større tilgængelighed til at førtidsstemme, som vælgerne fik i 2006 i mange af kommunerne, havde en positiv effekt på valgdeltagelsen. Man må derfor sige, at målet med valglovens ændringer blev nået. Samtidig viser det, at det via valgadministrative forandringer er muligt at øge valgdeltagelsen,« siger Henrik Ekengren Oscarsson.

Han mener derfor også, at Danmark gik den rette vej i bestræbelserne på at øge valgdeltagelsen, da det pr. 1. januar i år blev muligt for kommunerne at placere afstemningssteder på andre steder end folkeregistre og borgerservicecentre, hvor det typisk har været. Samtidig er der også åbnet for, at kommunerne kan lave mobile valgsteder som i Sverige.

Den store valgdag

Ud over de øgede muligheder for at førtidsstemme hænger den øgede valgdeltagelse i Sverige også sammen med, at valgene er blevet mere spændende siden 1998. Det vurderer professor og valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at man i Sverige har valg til rigsdag, kommuner og landsting den samme dag hvert fjerde år, hvilket ifølge Henrik Ekengren Oscarsson har en mærkbar indflydelse på ikke mindst valgdeltagelsen til kommunalvalget.

»Der er ingen tvivl om, at det er med til at mobilisere flere vælgere, at vi har valg til alle niveauer den samme dag. Når borgere, som er lokalt interesserede, går til stemmeurnerne, stemmer de også til rigsdagen, og modsat,« siger Henrik Ekengren Oscarsson og peger på, at valgdeltagelsen til rigsdagen har oplevet nogenlunde det samme mønster som kommunalvalget.

Den ”store valgdag” i Sverige er formentlig også den væsentligste forklaring på, at valgdeltagelsen til kommunalvalg i Sverige generelt er højere end i Danmark. Samtidig er forskellen på valgdeltagelsen ved nationale og kommunale valg meget mindre i Sverige end Danmark. I Sverige stemte 84,6 procent i 2010 til rigsdagsvalget, mens 81,6 procent stemte til kommunalvalget. I Danmark stemte kun 65,8 procent ved sidste kommunalvalg i 2009, mens 87,7 procent stemte til folketingsvalget i 2011.

Den forskel kunne ifølge Henrik Ekengren Oscarsson mindskes, hvis man i Danmark afholdt valg til kommunalbestyrelsen og Folketinget den samme dag. Den tese bakkes op af det danske kommunalvalg i 2001, hvor valgene blev afholdt samme dag, og der kun var en forskel på 2,1 procentpoint i valgdeltagelsen til kommunal- og folketingsvalg. Det vil dog ikke være en succes uden torne, hvis man ændrer systemet, forklarer Henrik Ekengren Oscarsson:

»Ulempen for kommunerne er selvfølgelig, at det især er det nationale niveau og den nationale valgkamps temperatur, som er afgørende for folks interesse. Den øgede valgdeltagelse i 2002, 2006 og 2010 hænger derfor også sammen med, at disse valg ifølge vores vælgerundersøgelser blev opfattet som mere spændende, interessante og engagerende end 1998, som var et meget trist valg.«

Henrik Ekengren Oscarsson henviser til, at der ved disse valg var tydeligere regeringsalternativer at vælge imellem, flere partier var tæt på spærregrænsen, og ved det seneste valg var der oven i købet et nyt og omdiskuteret parti (Sverigedemokraterne) at stemme på.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk