30. september 2013

Psykisk syge falder ud af arbejdsmarkedet

Under halvdelen af dem, der havde en psykisk sygdom i 2007, kunne forsørge sig selv i 2011. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Kronisk syge og kræftpatienter er betydeligt bedre til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Forsker vurderer, at langt flere psykisk syge kan komme i job. Men det kræver et bedre samarbejde på psykiatriområdet.

En psykisk sygdom er ofte lig med et farvel til arbejdsmarkedet. Kun knap halvdelen af personer med en lettere psykisk lidelse som angst eller depression er i arbejde og blandt personer med sværere psykiske lidelser som skizofreni er det kun hver tredje, der er i arbejde. Det er betydeligt lavere end personer med en kronisk, fysisk sygdom eller med en kræftdiagnose. 63 procent af borgerne med en kronisk sygdom og 65 procent af de kræftramte er i arbejde.

Det viser en omfattende Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Forskerservice. Her har vi fulgt alle danskere, der ved indgangen til 2007 havde en kronisk sygdom, kræft eller psykisk sygdom og undersøgt, hvad der var deres dominerende indkomstgrundlag i 2011.

Langt flere med en psykisk sygdom burde kunne finde plads på arbejdsmarkedet, mener Lene Falgaard Eplov, overlæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center København. Hun leder i øjeblikket forskningsprojektet INKLUSION, hvor Region Hovedstadens Psykiatri forsøger at få flere psykisk sårbare helt eller delvist inkluderet i arbejdsstyrken.

»Tallene burde ikke være så meget lavere. Jeg mener bestemt, det er muligt at få flere med en psykisk lidelse ind på arbejdsmarkedet, end vi har i dag. Vi kan og bliver nødt til at få løst det her problem, for hverken samfundet eller individet kan være tjent med, at de ender på en overførselsindkomst,« siger Lene Falgaard Eplov.

Bedre samarbejde hjælper

Hun er dog optimistisk, fordi der netop nu er mange projekter med sigte på at fastholde psykisk syge på arbejdsmarkedet.

»Der er masser af initiativer i gang, og jeg tror, at vi inden for den næste 10-års periode kan blive rigtig gode til det. Det kræver dog, at vi sikrer, at viden fra både store og små projekter bliver opsamlet, så man kan implementere succeserne andre steder,« siger Lene Falgaard Eplov.

Hun peger på to ting, som er afgørende for at få mennesker med psykiske sygdomme tilbage på arbejde. For det første er støtte på selve arbejdspladsen langt bedre end diverse kurser og træning uden for arbejdspladsen.

»Ofte er det jo i interaktionen med andre mennesker, de har et problem. Derfor må man eventuelt lave et skånehensyn, der tager højde for det problem, de nu engang har. Men det finder man bedst ud af, hvis de er ude på arbejdsmarkedet, og man støtter dem dér,« siger Lene Falgaard Eplov.

For det andet skal der være et godt tværsektorielt samarbejde mellem de offentlige instanser, som borgeren møder. Og her kan vi stadig forbedre os i Danmark, hvor psykisk syge ofte møder både praktiserende læge, den regionale behandlingspsykiatri, kommunens socialpsykiatri og det kommunale jobcenter, og koordineringen mellem dem ikke altid er i top.

»Det er nødvendigt, at beskæftigelsessystemet og behandlingssystemet arbejder sammen om det her. Der skal viden fra begge sektorer til, og det er ikke bare på et overordnet plan, men også på individniveau. Behandlingssystemet må ikke sige, det er beskæftigelsessystemet, der skal tage sig af det og omvendt. Alle skal spille en aktiv rolle og hjælpe hinanden,« siger Lene Falgaard Eplov.

Hun oplever heldigvis, at både regioner og kommuner har viljen til samarbejde, men mener, det vil tage tid at gøre op med de indgroede vaner og skel mellem systemerne.

Fra kommunernes side mener man også, det er muligt at få flere personer med psykiske lidelser tilbage på arbejdsmarkedet. Det fastslår Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune. Hun ønsker generelt, at fremtidens løsninger på psykiatriområdet skal sikre, at borgernes ressourcer bringes langt mere i spil, end de er i dag, og det handler i høj grad også om, at borgere med psykiske lidelser skal være en del af arbejdsmarkedet.

»Vi skal have fokus på den enkeltes mulighed for og evne til aktivt at tage ansvar for sit eget liv. Det kræver, at vi finder løsninger, der tager udgangspunkt i borgerne og har en klarere ansvarsfordeling mellem myndighederne, så borgerne kender deres muligheder og ikke bliver tabt mellem systemer,« siger Anny Winther.

Svært at få behandling

Hvis det skal lykkes, kræver det ifølge Anny Winther også, at man får udviklet et stærkere samarbejde ikke mindst mellem de praktiserende læger, den regionale psykiatri og kommunens social-, sundheds- og beskæftigelsesindsats. Men også de pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder skal inddrages i samarbejdet.

»Vi har desværre begrænset viden om, hvordan vi gør det bedst, men vi må sammen afprøve forskellige modeller for tværsektorielt samarbejde, som i højere grad er tilpasset borgerens forløb, og udbrede de metoder, der virker,« siger Anny Winther.

Hun glæder sig derfor over, at flere kommuner i øjeblikket afprøver forskellige samarbejdsformer.

Udover samarbejdet er det ifølge Anny Winther også nødvendigt at sikre hurtigere hjælp. I kommunerne møder man oftere og oftere borgere med lettere psykiske lidelser på kanten af arbejdsmarkedet, som desværre må vente for længe på at få hjælp.

»Der er desværre begrænsede psykologtilbud med sygesikringsfinansiering til borgere med ikke-psykotiske problemstillinger som angst, stress og depression, og der er for lang ventetid på de tilbud, der er. Til dem, der har problemstillinger, der kræver psykiatrisk udredning, venter vi i jobcentrene desværre også ofte for længe. Det er afgørende, at vi får gjort noget ved det, så flere borgere kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet,« siger Anny Winther.

Flemming Stenild, formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg og medlem af Regionsrådet i Region Sjælland, er positiv over for at udvide samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien og nævner ”Psykiatriens Hus" i Silkeborg som inspiration for den fremtidige udvikling. Han mener dog også, at vi stadig mangler at se effekterne af nogle af de initiativer, som allerede er sat i gang. Det gælder blandt andet førtidspensionsreformen, den nye psykolog-ordning, hvor man kan få støtte til psykologbehandling, hvis man bliver henvist af lægen, samt et løft af de praktiserende lægers behandling på psykiatriområdet.

»Når det gælder de ikke-psykotiske patienter, bliver mange af dem behandlet i almindelig lægepraksis, og der er vi ved at lave et kvalitetsløft, som bliver rullet ud over hele landet, hvor lægerne kan få faglig opbakning fra psykiatrien på forskellig vis. Dermed vil man typisk komme hurtigere i behandling for de lettere lidelser,« siger Flemming Stenild.

Samtidig slår han fast, at det også kræver et holdningsskifte, hvis flere personer med en psykisk sygdom skal få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og det handler ikke kun om rummelighed på arbejdspladserne.

»Der er selvfølgelig nogle, der skal på førtidspension, fordi det er det rigtige for dem. Men jeg tror, det er meget vigtigt at huske alle på, at man kan komme rigtig langt ved at finde fodfæste i sit liv igen, og at det ikke behøver ende med en førtidspension. Det gælder både de ansatte på jobcentre og i psykiatrien og ikke mindst borgerne selv og deres pårørende,« siger Flemming Stenild.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Joanna Phermchai-Nielsen, KL’s Analyseenhed