16. september 2013

Internationale skoler lever stadig på Christiansborg

Dansk Folkeparti blokerer for internationale linjer i folkeskolen. Men nu opfordrer Venstre regeringen til at fremlægge et lovforslag, der åbner for, at kommuner kan etablere internationale skoler uden for folkeskoleregi.

Den politiske debat om internationale skoler syntes stendød, da det lykkedes Dansk Folkeparti at blokere for, at internationale linjer i folkeskolen blev en del af folkeskolereformen. Men nu får debatten nyt liv. Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann opfordrer nemlig undervisningsministeren til at fremlægge et lovforslag, der tillader kommunerne at etablere internationale skoler uden tilknytning til folkeskolen.

»Venstre har hele tiden ment, at internationale linjer i folkeskolen ville være en rigtig god idé, og det mener vi stadigvæk. Men vi må erkende, at vi ikke kunne opnå enighed om det i folkeskolereformen. Derfor har vi en forventning om, at ministeren kommer med et udspil til, hvordan kommuner i stedet kan oprette internationale skoler,« siger Karen Ellemann.

Udmeldingen kommer som en reaktion på Momentums nye undersøgelse, der viser, at et flertal af danskerne – og af Venstres vælgere – også bakker op om internationale linjer i folkeskolen. Karen Ellemann mener, der er brug for, at kommunerne kan supplere de internationale skoler i privat regi.

»Det er afgørende for Danmark i dag og i fremtiden, at vi skaber de bedst mulige rammer for at tiltrække international arbejdskraft. Skolerne skal både være målrettet udlændinge og danske børn, som måtte have et ønske om at blive undervist på et fremmedsprog. Kommunerne kan sikre, at der er tilstrækkeligt med pladser til at opfylde behovet. Og samtidig besidder kommunerne en ekspertise i forhold til at drive en skole, som det er oplagt at udnytte,« siger Karen Ellemann.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over Momentum-undersøgelsen, der viser, at befolkningen er positiv over for internationale linjer.

»Borgerne synes bredt over det politiske spektrum, at det er vigtigt, at danske elever også har mulighed for at vælge en international linje. Det er der ikke noget at sige til. Vi er jo et land, der er afhængig af at være gode til fremmedsprog. Derfor ville det være et godt tilbud, hvis man kunne vælge et særligt forløb, hvor det fyldte mere,« siger Christine Antorini.

Hun vil ikke tage stilling til, om regeringen vil følge Venstres opfordring til at gøre det lovligt for kommuner at etablere internationale skoler uden for folkeskoleregi. Dermed kan man nemlig komme uden om, at Dansk Folkeparti kan blokere som et af partierne bag folkeskolereformen.

»Vi synes i regeringen, det er rigtig ærgerligt, at det ikke var muligt i forbindelse med folkeskoleforhandlingerne at give folkeskolen mulighed for at kunne tilbyde internationale linjer. Men det var det så ikke, og vi har ikke taget stilling til, hvad vi så gør,« siger Christine Antorini.

Hun slår til gengæld fast, at folkeskoler stadig har mulighed for at søge om dispensation til at eksperimentere med internationale linjer i udskolingen.

»Der er nogle, der har haft indtryk af, at de forsøg, der kører med internationale udskolingslinjer, hvor man fra 7. klasse kan undervise for eksempel på engelsk, også i andre fag end engelsk, også er forsvundet med folkeskolereformen. Men de forsøg kører fortsat, og dem kan man anmode om at være med i,« siger undervisningsministeren.

Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen mener, kommunerne skal koncentrere sig om at drive folkeskoler.

»Vil du virkelig have, at kommunernes sparsomme midler skal bruges til at drive skole for udenlandske børn? Det er imod ånden i folkeskolereformen. Vi skal ikke lave alle mulige krumspring, fordi nogle mener, at skolerne skal internationaliseres. En kommunes fornemste opgave er at drive en folkeskole. Hvis erhvervslivet vil det her så meget, må de spytte penge i en privatskole,« siger Alex Ahrendtsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk