02. september 2013

Et valg i krisebevidsthedens tegn

Beskæftigelse og skat bør være i fokus i kommunalpolitikernes valgkamp, viser en ny undersøgelse fra Momentum. Det er de emner, som vælgerne prioriterer højest til kommunalvalget. Krisen har fået os til at fokusere på arbejdspladser og økonomi frem for de klassiske velfærdsområder, mener forskere. Til gengæld er folkeskolen trods den megen fokus ikke blandt de vigtigste emner for vælgerne.

Det er ikke de klassiske kommunale velfærdsopgaver som ældrepleje, folkeskole og daginstitutioner, kandidaterne til efterårets kommunalvalg skal lægge mest vægt på, når de vil tiltrække vælgere. Det er nemlig emner som skat og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, der topper vælgernes prioriteringsliste, viser ny Momentum-undersøgelse.

33 procent af vælgerne rangerer beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik som et af de tre vigtigste emner til kommunalvalget, og 30 procent har skat i deres top 3. Derefter kommer emner som ældrepleje, sundhed, erhvervsudvikling og trafik/kollektiv transport, viser undersøgelsen. Den er foretaget af YouGov for Momentum blandt 1.009 danskere, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.

For Johannes Andersen, valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, er der ingen tvivl om, at danskernes prioritering skyldes de seneste års økonomiske krise.

»Velfærdspolitikken har traditionelt betydet meget for danskerne, og derfor har ældrepleje, daginstitutioner og andre velfærdsområder ligget rimelig højt på vælgernes prioriteringsliste. Når arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken nu er kommet derop, så afspejler det en krisebevidsthed hos vælgerne,« siger Johannes Andersen.

Folkeskolens lave placering overrasker

Han bakkes op af Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

»Folk er optaget af, hvad vi skal leve af, og hvordan vi får tiltrukket noget vækst og arbejdspladser. Det kan jo dels være, fordi man tænker på job til sig selv, men i høj grad også fordi man ser det som et af de store problemer i ens kommune. Der er jo en del kommuner, der bokser med de problemer i disse år,« siger Ulrik Kjær.

Han undrer sig dog over, at skat er så højt prioriteret, da den nationale skattepolitik med skattestop og stramme økonomiaftaler har gjort, at skat ikke har været debatteret så meget kommunalt i de seneste år. Da der ikke er spurgt til økonomi generelt i undersøgelsen, tror Ulrik Kjær, at vælgernes prioritering af skat skal ses mere bredt som ”noget med økonomi, service og skat”.

»Tolker du det på den måde, så er konjunkturfølsomme emner og det store økonomiske blik på kommunen de helt dominerende emner. Det er interessant, at det er de emner, vælgerne kigger på ved det her valg fremfor de klassiske velfærdsemner, og her spiller den økonomiske krise en væsentlig rolle,« siger Ulrik Kjær.

Ét velfærdsområde er dog ifølge Ulrik Kjær overraskende lavt prioriteret af vælgerne, og det er folkeskolen. Kun syv procent har folkeskolen som det vigtigste emne, og 19 procent har folkeskolen blandt de tre vigtigste emner, hvilket gør folkeskolen til det syvende vigtigste emne blandt vælgerne.

»Det er tankevækkende. Vi har haft en valgperiode, hvor skolestruktur og skolelukninger har været et meget debatteret emne rundt omkring, og oven i har du så en folkeskolereform og diskussion på nationalt plan, hvor alle er enige om, at uddannelse er vigtigt. Så hvis man skulle have et kommunalvalg, hvor folkeskolen blev det helt store dominerende tema, så skulle det være nu. Men det virker altså ikke til, at interessen er så stor blandt dem, der ikke lige er involveret i folkeskolen,« siger Ulrik Kjær.

Johannes Andersen mener, at folkeskolens lave placering hænger sammen med, at aftalen om folkeskolereformen allerede er indgået.

»De, der har børn i eller på vej ind i folkeskolen, synes, det er vigtigt, men de har ikke så mange andre at snakke med det om end de andre forældre i skolen. For resten af befolkningen er det et mere afsluttet kapitel,« siger Johannes Andersen.  

Han henviser til den markante aldersforskel i undersøgelsen, hvor 30 procent af vælgerne i aldersgruppen 35-49 år har folkeskolen som et af de tre højest prioriterede emner, mens det kun gælder hver ottende af vælgerne over 50 år.

På grund af den manglende brede appel uden for forældrenes rækker har han også svært ved at forestille sig, at eksempelvis Socialdemokraternes kandidater rundt om i kommunerne vil føre kampagne på, at regeringen har gennemført en folkeskolereform, og at kommunen nu kan skabe en bedre folkeskole.

Enhver er sig selv nærmest

Det er dog ikke kun forældrene til børn i folkeskolen, der især tænker på deres egne interesser. Generelt viser undersøgelsen ifølge Johannes Andersen en tendens til, at man er sig selv nærmest.

»Der er en vis form for snæversyn i vælgernes måde at vurdere det her på. Nogle af de emner, som bliver prioriteret højt, har tydeligt udgangspunkt i den situation, som vedkommende befinder sig i. Når man er ældre, synes man, ældrepleje er vigtigt. I arbejdsalderen at arbejdsmarked og beskæftigelse er vigtigt, og når man er ung og skal transporteres rundt, synes man, at kollektiv transport er vigtigt,« siger Johannes Andersen.

Han er ikke overrasket over, at det forholder sig sådan:

»Det er jo et udtryk for, hvor man befinder sig i sin livscyklus, og at det er afgørende for, hvilke emner man prioriterer i kommunalpolitik. Politik handler jo om at træffe beslutninger om knappe ressourcer, og dermed hvordan servicen skal være på de forskellige områder.«

Ser man på forskelle i prioritering kønnene imellem, springer især erhvervsudvikling og sundhed i øjnene. Mænd er mere interesseret i erhvervsudvikling og skat, mens kvinder er mere interesseret i sundhed.

»Når det gælder beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik, er man dog ligestillet, så selv om kvinder måske ikke prioriterer erhvervsudvikling, så mener de, beskæftigelse er vigtigt. Det ligger der selvfølgelig også en velfærdsomsorg i, som mændene ikke nødvendigvis har. Så selv om prioriteringen er ens, kan det være ud fra forskellige grundlag,« siger Johannes Andersen.

Enkeltsager kan blive afgørende

Selv om vælgernes overordnede prioritering af emner ligger klar, så er det langt fra det eneste, som kommer til at afgøre valget, påpeger kommunalforsker Ulrik Kjær.

»Enkeltsager kan blive utrolig afgørende i nogle kommuner. Når valgkampen starter, kan det pludselig være placeringen af fire kommunale arbejdspladser i en af byerne eller andet, der bliver afgørende, selv om man siger, at de her emner er de vigtigste for ens stemme,« siger Ulrik Kjær.

Samtidig ender mange ifølge Ulrik Kjær med at afgive et tillidsbaseret kryds. I stedet for at skulle sætte sig ind i, hvad alle partier mener på de forskellige områder, så stemmer folk på en kandidat, som de har tillid til vil mene nogenlunde det samme som dem.

»Det vil i mange tilfælde være, fordi vedkommende er en bekendt eller generelt et fornuftigt hoved, eller fordi vedkommende ser rigtig ud. Med det mener jeg den rigtige alder, køn og ikke mindst kommer fra det rigtige sted,« siger Ulrik Kjær og uddyber:

»Du kan godt sige, ældrepleje er vigtigt, men når du skal hen at stemme, vil det ofte vise sig, at du meget gerne vil have en, der kommer fra samme område som dig. Så ved du, at vedkommende vil varetage de interesser, og det betyder faktisk mere for dig end så meget andet.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk