16. september 2013

Danskerne klar til international folkeskole

Et flertal af danskerne bakker op om internationale linjer i folkeskolen, viser ny Momentum-undersøgelse. Det er et stort ønske fra både erhvervsliv og kommuner, men Dansk Folkeparti blokerer for at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at undervise på andre sprog end dansk. Selv mange DF-vælgere er ellers positive over for idéen.

Erhvervslivet vil have det. Kommunerne vil have det. Et stort flertal i Folketinget vil have det. Og nu viser en ny Momentum-undersøgelse, at danskerne også vil have det: Internationale linjer i folkeskolen, hvor undervisningen primært foregår på et andet sprog end dansk. Et flertal af danskerne (53 procent) mener, at folkeskoler skal kunne oprette internationale linjer, mens kun en fjerdedel er imod idéen. Den sidste femtedel er i tvivl eller har ingen holdning til spørgsmålet.

Dermed er det ikke nogen folkesag, som Dansk Folkeparti forfægter, når partiet blokerer for, at folkeskoler må oprette internationale linjer. Det gav senest anledning til megen debat under forhandlingerne om folkeskolereformen i foråret, da DF’s uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen slog fast, at partiet under ingen omstændigheder ville acceptere internationale linjer som en del af reformen. Og sådan blev det: Danske folkeskoler har fortsat ikke ret til at oprette internationale linjer.

Dermed er det udelukkende op til privatskoler at tilbyde undervisning på fremmedsprog til udenlandske børn i Danmark eller til danske børn, hvis forældre er vendt hjem fra udlandet eller har ambitioner om en udlandskarriere. Og det ærgrer i høj grad Tine Horwitz, direktør i Consortium for Global Talent, en organisation nedsat af 18 store danske virksomheder med det formål at tiltrække flere udenlandske talenter til dansk erhvervsliv.

»Det er sindssygt vigtigt, at man har mulighed for at få sine børn i en god international skole, når man overvejer at flytte til Danmark. Og det er ikke alle udlændinge i Danmark, som tjener så mange penge, at de har mulighed for at sende deres børn i en privatskole. Derfor vil det være en kæmpe fordel med internationale linjer i folkeskolen. Det vil også have den meget positive effekt, at udlændingene får en bedre forståelse for det danske sprog og kultur,« siger Tine Horwitz.

Hun peger på, at internationale linjer i folkeskolen også vil være gavnligt for danskere, der kommer hjem efter nogle år i udlandet eller forbereder sig på at rejse til udlandet om nogle år.

Kolding savner international linje

Kolding Kommune er en af de kommuner, som gerne vil have lov at oprette en international linje i folkeskolen, hvor der undervises på engelsk i alle fag undtaget dansk. Kommunen har flere gange søgt – og fået afslag på – dispensation i Undervisningsministeriet. Senest var begrundelsen i april blandt andet, at spørgsmålet om internationale linjer ville indgå i de politiske forhandlinger om skolereformen. Men borgmester Jørn Pedersen (V) må desværre konstatere, at internationale linjer ikke blev en del af reformen.

»Vi har et behov på grund af de mange udenlandske medarbejdere, der er ansat i virksomheder i Kolding-området. Samtidig har vi den udfordring, at vi har haft en international skole i privat regi, som netop er lukket, fordi efterspørgslen ikke er helt stor nok til, at man kan drive en privatskole rentabelt. Derfor vil vi meget gerne oprette en international linje i folkeskolen,« siger Jørn Pedersen.

I dag er det nærmeste tilbud Legos internationale skole i Billund, som ligger cirka 30 kilometer fra Kolding. Men selv hvis den tur ikke skræmmer de udenlandske ansatte i Kolding-området, ønsker Jørn Pedersen en international linje på en lokal folkeskole:

»Vi tror også på, at der er en gruppe af danske borgere i Kolding, som overvejer at rejse ud i verden på et tidspunkt, og som derfor gerne vil have deres børn på en international skole. Så er de bedre rustet, når de på et tidspunkt skal til at gå i skole i Hong Kong eller et andet sted.«

Hverken erhvervslivets eller kommunernes argumenter får imidlertid Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen til at vakle i sin modstand mod internationale linjer i folkeskolen.

»Undervisningssproget i den danske folkeskole skal være dansk. Og jeg er rystet over, at det synspunkt kan være så provokerende for både erhvervsliv og kommuner. Man tager nogle underlige elitære hensyn til, at vi kan få nogle få mennesker med høje indkomster til at komme til Danmark. Så skal arbejdsmand Hansen og skolelærer Andersens børn pludselig til at gå på internationale linjer,« siger Alex Ahrendtsen, som mener, at privatskolerne fint kan løfte den opgave alene:

»Hvis dygtige danske børn vil i international skole, må de flytte til en privatskole efter det. Vi har også brug for dygtige børn, der klarer sig godt på deres modersmål. En folkeskole er, som navnet antyder, en dansk skole. Dertil kommer, at når 15-17 procent af folkeskoleeleverne allerede i dag har meget svært ved deres modersmål, er det jo lidt småskørt, at man gud hjælpe mig vil indføre internationale linjer, hvor de skal undervises på andet end dansk.«

DF-vælgere splittede

Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) ser dog ikke nogen modsætning i, at man både vil styrke elevernes danskkundskaber i folkeskolen og samtidig indføre en international linje, hvor der skal undervises på engelsk.

»Selvfølgelig skal vi have meget fokus på, at alle børn i folkeskolen skal lære dansk på et højt niveau. Men det ene udelukker jo ikke det andet. Uanset hvad nogle måtte mene, er vi nødt til at forholde os til, at Danmark er en del af en globaliseret verden, som det er vigtigt at ruste børnene til. Virksomhederne kan jo heller ikke bare vælge at koncentrere sig om Danmark og det danske sprog,« siger Jørn Pedersen.

Han ærgrer sig også over, at internationale linjer ikke blev en del af skolereformen, fordi reformen ellers blandt andet lægger op til, at skolerne i højere grad skal kunne profilere sig med særlige linjer.

I Kolding har Dansk Folkepartis medlemmer af byrådet støttet tanken om en international linje og er dermed gået imod partitoppens linje. DF-vælgerne i Momentum-undersøgelsen er også splittede på spørgsmålet. 41 procent af DF-vælgerne støtter internationale linjer i folkeskolen, mens 35 procent er imod. Resten er i tvivl.

Dansk Folkeparti vil dog fastholde sin modstand mod internationale linjer eller skoler i kommunalt regi, også selv om partiets vælgere vakler.

»Det siger noget om, hvor svær en pædagogisk opgave vi har med at forklare folk, hvor skør en idé det her er. Der er jo også nogle af vores folk, som har købt argumentationen om, at hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, har vi brug for internationale linjer i folkeskolen. Men jeg vil kraftigt advare mod de idéer. Lad os nu koncentrere os om at gøre eleverne dygtigere på dansk og holde fast i, at eleverne i folkeskolen undervises i dansk undtaget i fremmedsprogene,« siger Alex Ahrendtsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk