09. oktober 2013

Staten skal sikre bredbåndsdækning i hele Danmark

Mangelfuldt bredbånd truer velfærd og vækst – det rammer både land og by. Staten bør påtage sig ansvaret for at sikre den digitale infrastruktur, mener KL.

Regeringen må sætte sig for bordenden og tage lederskab, når det handler om bredbånd. Udrulningen og
dækningen af fibernet er nemlig så utilstrækkeligt, at det på sigt truer velfærden, fordi flere velfærdsopgaver i dag foregår gennem internettet – fx telemedicinske behandlinger.

Samtidig går mangelfuld dækning og hastighed ud over virksomheder og landbrug, som direkte kan måles i vækst. 

”Regeringen fremlagde sammen med Danske Regioner og KL i sidste uge nogle ambitiøse mål for den digitale velfærdsteknologi. Men hvis borgere skal have konsultationer med lægen over internettet, og hvis borgerne skal have effektiv sårbehandling i eget hjem via videoteknologi efter sin udskrivelse fra hospitalet, kræver det, at der er tilstrækkeligt bredbåndsdækning".

"Det er ikke kun et problem på landet, men også i byerne, ” siger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

KL mener, at staten skaltage det fulde ansvar for at sikre den digitale infrastruktur, med samme tilgang som man sikrer anden samfundsvital infrastruktur som veje, elforsyning  og jernbaner  

Regeringen fremlagde i marts et udspil til bedre dækning. Her er målet, at alle danske husstande og virksomheder i 2020 minimum skal have adgang 100 M/bit forbindelse i 2020. KL mener, målet er urealistisk, hvis man blot overlader det til markedet.

”Man lader markedet styre, hvor fibernettet graves ned og gøres tilgængeligt for kunderne, og det betyder, at især tyndt befolkede områder hægtes af, men også i byerne bruger man kobberledninger i stedet for fiber. Vi kan ikke leve op til vores mål om digital velfærd, hvis teknologien ikke understøtter de midler, vi vil bruge,”  siger Jacob Bundsgaard.

Fx har Ringkøbing-Skjern Kommune fået to tilbud på fiber til 21.000 husstande - svarende til 80 pct. dækning. Det ene bud var 62 mio. kr., det andet 860 mio. kr., på enslydende betingelser. Hvis det billigste tilbud i Ringkøbing-Skjern kan overføres til landsplan, taler vi om 8-10 mia. kr.

Den Europæiske Investeringsbank estimerer 27 mia. kr. kr. for hele landet, hvoraf de 10. mia. kr. allerede er investeret af energiselskaberne. Så uanset hvilket estimat vi lægger til grund, er det en investering i milliardklassen på landsplan. 

Derfor mener KL, at staten skal tage ansvaret for at sikre, at der sker udbredelse af fiberbredbånd i hovedparten af landet. 

Det kan fx ske ved, at staten køber ind, som hos DSB,  giver støtte til selskaber eller den enkelte kunde eller leverancekrav. Det kan også ske ved regulering af udbydere gennem licensudbud af frekvenser for mobiltelefoni og –bredbånd.

”Det vigtigste er, at vi finder en model, der ikke belønner teleselskaber for at vente med investeringer, indtil der er offentlig medfinansiering. Det skal være en løsning, der er fællesoffentlig. Bredbånd er en vital national infrastruktur, på linje med motorveje, jernbaner, el osv., og ikke en lokal opgave, hvor hver enkelt må hytte sig selv,” siger Jacob Bundsgaard.

Problematikken gælder ikke kun Danmarks vandkant og de store  landbrugsområder. I Flere større danske byer er nettet heller  ikke gearet til at løfte ambitionerne på det velfærdsteknologiske område. 

En vurdering fra The Boston Consultancy Group lyder, at hvis alle fik højhastigheds internet, ville internetøkonomiens bidrag til dansk BNP være på 200 milliarder kr. i 2015. Dermed gemmer der sig et uforløst vækstpotentiale.

”Højhastighedsbredbånd er en vigtig parameter for alle sider af vort samfund, og ikke mindst for kommuner beliggende uden for de store metropoler - og det er en investering, der kan betale sig”.

”Modellerne er mange, men det afgørende er, at staten tager ansvar og  lederskab, for det er en uundgåelig parameter for bosætning og arbejdspladser,” siger Jacob Bundsgaard.