03. oktober 2013

Social-, Børne- og Integrationsministeriets definition af en underretning i en verserende børnesag

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i et brev af 25. september 2013 til KL defineret, hvad der skal forstås som en underretning i en allerede verserende sag.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet definerer en underretning i både nye sager og i verserende sager således:

 ”En underretning er en henvendelse til relevant offentlig myndighed, der indeholder bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Oplysningen kan være fra professionelle eller borgere. Oplysningen kan også være en henvendelse fra barnet/den unge selv eller fra forældremyndighedsindehaveren. Oplysningerne kan være meddelt mundtligt eller skriftligt.”

Ønske om en klar og tydelig definition af en underretning

KL anmodede den 1. juli 2013 Social-, Børne- og Integrationsministeriet om klart og tydeligt at definere, hvad der skal forstås som en underretning i en allerede verserende sag.

KL rettede henvendelse fordi, det ifølge de nye krav i Overgrebspakken fremgår, at alle henvendelser, hvori der en bekymring for et barn, skal betragtes som en underretning. Dette gælder også for henvendelser der kommer ind i allerede verserende sager. Det er ganske mange!

Det betyder, at der ved henvendelser, hvori der er en bekymring for et barn, i en allerede verserende sag, altid skal sendes en kvitteringsskrivelse ligesom underretteren skal gives besked om sagens videre forløb. Dette gælder således også uanset om henvendelsen fx kommer fra kommunens egne foranstaltninger, kommunens egne medarbejdere eller unge, der selv har søgt om hjælpen.

Flere kommuner har arbejdet ihærdigt med at definere, hvad der skal betragtes og behandles som en underretning. Flere arbejder ud fra en definition af, at henvendelser fra egne foranstaltninger fx egne døgninstitutioner, henvendelser fra barnet eller den unge og eller forældremyndighedsindehaveren samt ansøgninger om hjælp ikke skal behandles som en underretning.

Med ministeriets definition af hvad der skal forstås som en underretning, skal alle henvendelser, hvori der er en bekymring for et barn, således, uanset hvem der er afsender, betragtes om en underretning. Dog er det værd at bemærke, at henvendelser (se ministeriets svar), der er indkommet på kommunens egen foranledning, og hvor sagsbehandleren selv bliver opmærksom på forhold, som i sig selv giver anledning til at antage, at barnet/den unge kan have behov for særlig støtte, ikke skal betragtes som en underretning. Der skal naturligvis handles på henvendelsen, men der skal således ikke sendes en kvitteringsskrivelse ligesom underretteren ikke skal gives besked om sagens videre forløb.

Í bunden af artiklen finder du KL’s henvendelse til Social-, Børne- og Integrationsministeriet samt ministeriets svar på KL’s henvendelse

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • KL's henvendelse om definition af en underretning

  • Svar på henvendelse vedr definition af en underretning i en verserende ...