14. oktober 2013

Mange danskere drømmer om at flytte på landet

Hver syvende dansker ville helst bo på landet, hvis de kunne vælge frit uden hensyn til job og familie. Det er næsten tre gange så mange, end der rent faktisk bor på landet i dag. Til gengæld ville færre bo i storbyer, end der bor i storbyer i dag.

I de seneste år har flyttebilerne primært haft retning mod de større byer, mens danskerne vinker farvel til livet på landet og i de mindre byer. Men paradoksalt nok vil mange danskere rent faktisk hellere flytte den anden vej, hvis de kunne vælge frit. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de voksne danskere.

Kun fem procent bor i dag i et område, som de selv betegner som ”ude på landet”, men hele 14 procent – næsten tre gange så mange – siger, at de allerhelst vil bo ude på landet. Samtidig er storbyerne ikke så tillokkende. 37 procent siger, at de bor i en storby i dag, mens kun 32 procent helst vil bo i en storby.

På den baggrund vurderer flere forskere, at der er et stort potentiale for at skaffe flere tilflyttere til de landdistrikter, som i de seneste år ofte er blevet omtalt med lidet flatterende udtryk som ”udkantsdanmark” og i forbindelse med socialt og økonomisk forfald.

Jens Fyhn Lykke Sørensen, adjunkt på Center for Landdistriktsforskning, var i 2005 med til at gennemføre en undersøgelse i Odense og på Ærø, hvor resultatet var stort set det samme som i den nye, landsdækkende Momentum-undersøgelse.

»Tallene dokumenterer jo, at der er nogle, der bor i byen i dag, som hellere vil bo på landet. Vores undersøgelse viste, at det, der primært afholder dem fra at flytte, er, at de har fået job eller uddannelse i byen. Tallene skyldes formentlig også, at mange er opvokset på landet. De er så drevet ind til byen på grund af uddannelse og arbejde, hvoraf nogle har et ønske om at vende tilbage,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Ikke bare drømmeri

Han mener, at der for mange ligger mere end utopisk drømmeri bag ønsket om at rykke på landet.

»Vores undersøgelse viste den sammenhæng, at de, der var mest tilfredse med at bo det sted, de boede, oftere havde ejerbolig. Man kan altså forestille sig, at dem, der gerne vil flytte på landet, bor i lejebolig, fordi de er lidt i en venteposition. Så kan de bo i lejebolig, mens de ser, om det kan lade sig gøre at flytte på landet,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ejer konsulentvirksomheden Futuria, og samtidig er hun medlem af hele to tænketanke om fremtidens byudvikling – nedsat af henholdsvis den norske og den danske regering. Hun forudser en modtendens til disse års ryk mod de store byer, hvor folk vil gøre alvor af den drøm om at flytte på landet, som Momentum-undersøgelsen er et udtryk for.

»Jeg tror på, at det i fremtiden faktisk vil blive en trend at søge ud på landet igen. Arbejdsbegrebet vil ændre sig markant, og det kan få store konsekvenser for vores bosætningsmønstre. Man vil ikke længere være fysisk knyttet til en arbejdsplads, som man er i dag. Man kan vælge at bo på landet, og så kan man være virtuelt til stede på arbejdspladsen og måske blot komme ind på en fysisk arbejdsplads en gang om ugen,« siger Anne-Marie Dahl.

Hun forudser, at en række landdistrikter kan blive attraktive for tilflyttere i de kommende år:

»Landet kan få en renæssance. De steder, der formår at have en flot natur kombineret med en autenticitet kan blive meget tillokkende. Men de enkelte landdistrikter skal finde ind til, hvad der netop gør dem attraktive. Det nytter ikke at opfinde noget, som man ikke har.«

Anne-Marie Dahl tror dog ikke, at fraflytningen vil ske fra de store byer.

»Jeg tror i høj grad, det vil blive et valg mellem enten storbyen fyldt med ramasjang, kultur, fest og ballade eller stille og rolige omgivelser på landet. En gennemsnitsby i provinsen kan derimod godt få problemer,« siger Anne-Marie Dahl.

Både Anne-Marie Dahl og adjunkt Jens Fyhn Lykke Sørensen fra Center for Landdistriktsforskning slår fast, at dårlig bredbåndsdækning kan være en afgørende barriere for at gøre alvor af drømmen om at flytte på landet.

»Udbygning af bredbåndsnettet er meget vigtig, hvis man vil gøre det nemmere at flytte på landet. Så behøver den fysiske afstand mellem bopælen og arbejdspladsen ikke betyde så meget. Hvis det lykkes at nedbringe transporttiden med tog mellem landsdelene, kan det også betyde noget,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

Ambassade skal lokke tilflyttere

Marianne Sørensen er chef for noget så usædvanligt som en dansk ambassade midt i København. Embassy of Lolland-Falster står der på bygningen, som er Lolland-Falsters utraditionelle forsøg på at skabe opmærksomhed om regionen og lokke nye turister, borgere og virksomheder til øerne. Og baggrunden er alvorlig nok. Alene i 2012 var der 927 flere, som flyttede fra Lolland-Falster til andre områder i Danmark, end der flyttede til området. Derfor glæder ambassadechef Marianne Sørensen sig også over resultatet af Momentums undersøgelse.

»Jeg oplever også, at folk er meget positive, når de besøger Lolland-Falster. ”Hold da op, hvor er der skønt”, siger de. Men derfor kan der alligevel være langt til at flytte. Rigtig mange er bekymrede for jobmulighederne. De spørger: ”Kan jeg få et job på Lolland-Falster, og kan jeg også få et job næste gang? Og vil der være job til min kone, mand eller kæreste?”,« siger Marianne Sørensen.

Hun byder meget gerne interesserede indenfor på ambassaden for at høre nærmere om mulighederne på Lolland-Falster. Men derudover gennemfører ambassaden en række events i København, hvor de eksempelvis lokker med kulinariske smagsprøver fra Lolland-Falster for derved at komme i dialog med interesserede. Eksempelvis deltog ambassaden aktivt i sidste uges kulturnat i København.

Og ikke mindst arrangerer ambassaden fire gange om året såkaldte eksilaftener for folk, der oprindeligt kommer fra Lolland-Falster. Marianne Sørensen kalder det en ”moderne hjemstavnsfest”, hvor ambassaden kan komme i dialog med den gruppe – som typisk i første omgang er taget til København for at studere – om mulighederne og udfordringerne ved at flytte tilbage til hjemstavnen.

»Det er en supervigtig målgruppe for os, fordi de jo allerede har en tilknytning til området. Og det er et meget vindende argument, at de kan komme tæt på bedsteforældrene, når de skal til at have børn,« siger Marianne Sørensen.

Som forskerne betoner hun dog også vigtigheden af, at bredbåndsdækningen bliver markant bedre i de kommende år:

»Det er afgørende, at vi får en bedre mobildækning og netforbindelse. Man kan jo ikke sige til folk, at de kan arbejde hjemmefra et par gange om ugen, hvis de så ikke kan komme på nettet eller skal ud i haven og stå på en bestemt måde under pæretræet for at kunne tale i mobiltelefon. Det holder simpelthen ikke.«

Tilflyttere skal tages bedre imod

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har tidligere undersøgt folks forhold til at flytte på landet, og hvordan det så rent faktisk opleves af dem, der reelt flytter. Direktør Thorkild Ærø fortæller, at mange – helt i tråd med Momentum-undersøgelsens resultater – er fristet af drømmen om det afstressende liv ude på landet, der i deres opfattelse står som kontrasten til den stressende storby.

Han er dog lidt overrasket over, at byernes stigende tiltrækningskraft og den megen omtale af problemer og forfald på landet i de seneste år ikke smitter mere af på folks holdninger. Men alligevel kan forfaldne huse og skæmmende omgivelser i landdistrikter sagtens være det, der afholder nogle fra at flytte på landet, når det kommer til stykket.

»Forfaldet i nogle yderområder skræmmer nogle potentielle tilflyttere væk, og der skal rives nogle flere gamle huse ned. Og det bør planlægges bedre, end det nogle steder bliver i dag. Kommunerne bør overveje, hvilke områder der rummer størst kvalitet og lave en prioriteret indsats for at få kvaliteten frem,« siger Thorkild Ærø.

Han gør opmærksom på, at tilflytterne skal føle sig sikre på deres investering, hvis de tager den store beslutning at flytte på landet. Det gælder både, hvad angår at området ikke er i forfald, og hvad de kan forvente af kommunale tilbud, ikke mindst på daginstitutions- og skoleområdet fremover.

Thorkild Ærø opdeler tilflytterne i tre grupper. Den nemmeste gruppe at integrere er dem, som kun har været væk for at uddanne sig, og som hele tiden har villet tilbage, hvis de kunne finde et job.

»En anden gruppe har beholdt deres job og netværk i byen og er nærmest flyttet på landet for at bruge det som en form for fritidshus, uden at de nødvendigvis forventer at få så mange sociale relationer. Men den sidste gruppe har revet deres tilværelse op med rode for at flytte på landet, og den gruppe skal man nogle gange tage lidt bedre imod, end man gør i dag,« siger Thorkild Ærø.

Lolland-Falsters ambassadechef Marianne Sørensen møder også tit en bekymring for, om der sker nok på Lolland-Falster kulturelt og socialt i forhold til i København.

»Jeg prøver så at fortælle dem, at der sker meget, men selvfølgelig sker der ikke lige så meget som i hovedstaden. Det er ikke København, og de skal ville tage aktivt del i et andet fællesskab, hvis de flytter til Lolland-Falster,« siger Marianne Sørensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Til og fraflytning mellem danske kommuner i 2012