14. oktober 2013

Leder: Bedre bredbånd er en forudsætning for balanceret udvikling

Kristian Wendelboe, KL's administrerende direktør, opfordrer til, at det bliver et fælles nationalt ansvar, og ikke blot op til at de private virksomheder at skabe det hurtige bredbåndsdækning over hele landet, der er nødvendigt, hvis potentialet for, at flere flytter til et landdistrikt, skal indfries.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

De seneste år har trafikken nærmest været ensrettet. Danskerne er i stort tal flyttet fra land- og ø-kommuner til kommuner i og omkring de største byer. Det er en udvikling med mange aspekter i sig, og de er ikke alle negative. Vi er jo eksempelvis glade for, at mange unge mennesker flytter til de store byer for at uddanne sig på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Og nogle landdistrikter er måske heller ikke værd at holde liv i, hvis socialt og økonomisk forfald har vundet over dynamik og livskraft.

Men det er en positiv nyhed, når en ny Momentum-undersøgelse i dag viser, at der er et betydeligt potentiale for at skabe mere liv i landdistrikterne. 14 procent af danskerne siger rent faktisk, at de gerne vil bo på landet, hvilket er langt flere, end der bor på landet i dag.

For nogle af dem er det sikkert bare en urealistisk drøm, men det bør være en samfundsopgave at fjerne nogle af de barrierer, som i dag gør det vanskeligt at flytte bopæl eller virksomhed til et landdistrikt.

I den forbindelse er det et afgørende parameter, at vi i alle kroge af landet har en bredbåndsforbindelse med en kvalitet og hastighed, som gør det muligt at arbejde og drive virksomhed. Bredbånd skaber ikke vækst i sig selv, men det er en forudsætning for vækst. Og i dag er det desværre en kendsgerning, at mobil- og internetdækningen hurtigt halter, når man kommer lidt væk fra de større byer. Og selv i byerne er forbindelsen ikke altid god nok.

Regeringen er tilsyneladende enig i målsætningen og fremlagde i foråret et bud på, hvordan vi får bedre bredbåndsdækning. Målet er også ambitiøst, idet alle husstande og virksomheder ifølge regeringen i 2020 skal have adgang til en hurtig forbindelse. Desværre fæstner udspillet alt for stor lid til, at markedet selv kan løfte opgaven, og det er ganske enkelt ikke realistisk.

Hvis de private virksomheder selv får lov at styre, hvor bredbåndsnettet udbygges og gøres tilgængeligt for kunderne, vil de naturligvis vurdere, hvor investeringen kan betale sig i forhold til de kunder, de kan forventes at komme i kontakt med. Og det realistiske scenarie er derfor, at de tyndt befolkede områder ikke vil få bredbånd af tilstrækkelig høj kvalitet.

Det kan vi som samfund ikke leve med. Og derfor bør bredbåndsdækningen ikke være overladt til de lokale muligheder, men være et fælles nationalt ansvar. Så de ambitiøse planer for digitaliseringen af den offentlige sektor kan blive til virkelighed, og så mulighederne for en balanceret udvikling i Danmark er til stede.