24. oktober 2013

Historisk mange og store skattelettelser - er der brug for sanktioner?

Budgetterne for 2014 er i hus og det med det største antal skattelettelser siden kommunalreformen. Kommunerne har samlet set sat skatten ned. Resultatet viser, at synlighed og positive incitamenter i sig selv kan bidrage væsentligt til at holde skatterne i ro.

Hele 26 kommuner har med budgettet for 2014 sænket en eller flere af kommunens skattesatser. Kun fem kommuner har hævet skatten. Stigninger indregnet bliver skatterne samlet sat ned med 150 millioner kroner. Det betyder, at indkomstskatten falder i 10 kommuner, grundskyldspromillen i syv, og dækningsafgiften for erhvervsejendomme i 19 kommuner. Det giver skattelettelser for cirka 350 millioner kroner i alt. Hvorfor sker det så nu? Det er der flere grunde til. Her kommer nogle stykker.

Tilskudspuljen

Der er ingen tvivl om, at muligheden for at få op til 75 procent af provenutabet ved en skattenedsættelse dækket i 2014 har været en gulerod for at sænke skatten i flere kommuner.

Modsat sidste år har tilskudspuljen for 2014 ikke været begrænset til bestemte kommuner. Mens det kun var kommuner med et beskatningsniveau over landsgennemsnittet, der kunne få tilskud til at sænke skatten i 2013, har alle kommuner haft lige adgang til tilskuddet med budget 2014.

Og der har ikke været nogen ansøgningsprocedure. Økonomi- og Indenrigsministeriet melder først efter budgetvedtagelserne fordelingen af tilskuddet på 187,5 millioner kroner ud. Det sidste har KL kritiseret, fordi det er urimeligt at efterlade kommunerne i usikkerhed om en så central budgetforudsætning. Usikkerheden kan potentielt være afgørende for kommunens beslutning om at sænke eller ikke at sænke skatten.

Effektiviseringer giver råderum

Effektiviseringer og mindreforbrug har sammen med en likviditetsmæssig saltvandsindsprøjtning i 2013 og 2014 styrket likviditeten i mange kommuner. Kommuner, der har effektiviseret stramt de senere år, og som måske har benyttet krisen til at indføre en fast effektiviseringsstrategi for budgetprocessen, har skabt sig et råderum til at kunne prioritere mellem skattelettelser og mere service. Idet den samlede kommunale serviceramme samtidig er reduceret, bliver skattelettelser for borgerne en mere oplagt prioritering.

Debat om grundskylden

Desuden har spørgsmålet om stigende grundskyld – som følge af SKATs ejendomsvurderinger og reguleringsprocenten – fyldt i den politiske debat både lokalt og nationalt. Nogle borgere har fået en fejlagtig opfattelse af, at det er kommunen, der skovler indtægter ind, når de afgiftspligtige grundværdier stiger.

Det er det ikke. Når grundværdierne stiger, falder kommunernes bloktilskud svarende til merindtægten. Men nogle kommunalbestyrelser har alligevel ønsket at kompensere borgerne for de ekstra udgifter.

Periode præget af ansvarlighed

I den seneste valgperiode har alle kommunalbestyrelser været igennem en hård omgang med store reduktioner og omfattende effektiviseringer. Nu står vi over for en ny valgperiode. Mange steder har der været et politisk ønske om at bringe kommunen ind i en ny valgperiode med det samme skatteniveau, som kommunen havde i 2010. Eller måske endda et lavere skatteniveau. Skatten har således været til debat i rigtig mange kommuner.

En større lokalpolitisk skattedebat øger synligheden af kommunens skattefastsættelse. KREVI udgav i 2011 en rapport om skattefastsættelsen i kommunerne med titlen "Den hemmelige skat". Af rapporten fremgår det, at kun én procent af borgerne kender kommunens udskrivningsprocent – og kun hver fjerde kender denne inden for en margin på plus/minus 5 procentpoint.

Når skatten er ”hemmelig”, mens serviceniveauet optager debatten, er det ikke overraskende, at der ikke har været meget fokus på at reducere skatten.

Et vendepunkt?

Er der så tale om et vendepunkt for den kommunale skatteudvikling? Måske.

Skatteresultatet for 2014 indikerer i hvert fald, at man kan øge kommunernes incitamenter til at justere i skatteudskrivningen. Positive incitamenter til skattenedsættelser i form af tilskud eller lignende koblet med større synlighed om kommunens fastsættelse af skatten kan give regering og Folketing den ønskede stabilitet på kommuneskatten.

Evaluering af sanktionssystem

Der er for nylig sat gang i en evaluering af skattesanktionssystemet. Det fine resultat med budgetterne for 2014 giver anledning til at overveje, om systemet er det rigtige.

Skattesanktionerne begrænser fleksibiliteten i skatteudskrivningen mellem kommuner. Dette ved at skabe en udpræget træghed i ændringer. Tilsvarende begrænser sanktionerne fleksibiliteten over tid. Systemet tager for eksempel ikke højde for udviklingen med budget 2014, hvor kommuneskatterne samlet set er sat ned. Skulle kommunerne dermed ikke have en positiv sanktion i form af en samlet belønning for denne udvikling? Eller i hvert fald et nationalt ”frit lejde” til skattestigninger for 150 millioner kroner i 2015?

Stor fælleskommunal udfordring

Årets budgetlægning er samtidig et eksempel på, hvor vigtigt det er, at kommunerne står sammen om at løse de givne udfordringer.

Både anlægs- og serviceudgifter har været udfordret af rammerne i økonomiaftalen med regeringen. Og kommunerne har leveret en kæmpe indsats for at bringe anlægsudgifterne ned fra det høje niveau, som det tydede på for blot få uger siden.

På kommuneskatten har kommunerne mere end leveret i forhold til aftalen om uændret skat for kommunerne under ét. Det er helt afgørende for fremtidige forhandlinger – og i debatten om sanktioner.

Behov for albuerum

Regeringen har et naturligt behov for at kunne styre den offentlige økonomi og herunder også det samlede skattetryk. Det er således forståeligt, at en regering i et vist omfang sætter rammer og retningslinjer for den kommunale økonomi.

Men det er afgørende for kommunestyrets fremtid, at kommunerne efterlades tilstrækkeligt albuerum til, at nogen fortsat interesserer sig for lokalpolitik. Det forudsætter, at en ny kommunalbestyrelse kan omsætte sit demokratiske mandat i en – eventuelt ny – kurs for kommunen, hvor skatter, service, organisering og prioritering adskiller sig både fra nabokommunen og fra tidligere tiders valg.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Kort over kommunernes beskatningsniveau

  • Skema med sammenligning af udskrivningsprocent og grundskyldspromille i 2013 og 2014