14. oktober 2013

Flere og flere fraskilte kræver bolig fra kommunen

Flere og flere går til kommunen med forventning om hjælp til at finde en bolig, når de bliver skilt. Det viser ny Momentum-undersøgelse blandt de ansvarlige for kommunernes boliganvisning. De fleste må dog gå forgæves, da skilsmisse i sig selv ikke giver ret til bolighjælp.

Hele 42 procent af danske ægteskaber ender med en skilsmisse, og bare i 2012 var der 15.702, der fortrød deres ja til hinanden. Det betyder, at mindst den ene part – og i mange tilfælde begge – skal finde et nyt sted at bo. Og det er en stigende tendens, at de fraskilte tropper op ved kommunen for at få hjælp til at finde en bolig.

Det forklarer blandt andre Jan Q. Olesen, afdelingsleder i Borgerservice i Horsens Kommune.

»Folk har en forventning om, at når de står i en svær situation, skal det offentlige hjælpe på en eller anden måde. De tænker, ”Nu har jeg betalt skat i flere år, så når jeg nu har behov for hjælp, bør jeg få noget tilbage.” De kan derfor have svært ved at forstå, hvis vi ikke kan hjælpe,« siger Jan Q. Olesen.

Det er ikke kun i Horsens Kommune, at mange borgere forventer kommunens hjælp med en bolig, når de er blevet skilt. En ny Momentum-undersøgelse blandt kommunernes ansvarlige for boliganvisning viser, at 43 procent af kommunerne har oplevet en stigning i antallet af borgere, der anmoder om kommunens hjælp til at finde en bolig på grund af skilsmisse eller afbrudt parforhold i perioden 2008 til i dag. 41 procent af kommunerne oplever, at niveauet er det samme, mens otte procent oplever et faldende antal henvendelser.

Skyder med spredehagl

I Gladsaxe Kommune oplever man også, at flere og flere skilsmisseramte borgere henvender sig for at få en bolig, fortæller Simon Henriksen, leder af Den Boligsociale Enhed i Gladsaxe Kommune. Han mener, at en del af årsagen skal findes i manglen på boliger i København og omegnskommunerne samt folks frygt for at købe noget på et usikkert boligmarked.

»Folk skyder med spredehagl og skriver sig op flere steder. Derfor forsøger de også ved os i håbet om at komme hurtigere igennem, selv om behovet måske egentlig ikke er så stort. Mange forventer dog, vi kan hjælpe, og vi har i stigende grad brug for at korrigere folks forventninger til, hvornår og hvad vi kan hjælpe med,« siger Simon Henriksen.

Det er langt de færreste skilsmisseramte, der reelt kan få hjælp fra kommunen til at finde en bolig. Ifølge lovgivningen er kommunerne kun forpligtet til at anvise en bolig til borgere, der står i en socialt meget svær situation og dermed hører ind under den såkaldte ”husvilde-paragraf”. Og det står specifikt i vejledningen til paragraffen, at skilsmisse eller samlivsophør ”ikke i almindelighed” er nok til at være berettiget til hjælp.

Momentums undersøgelse viser dog, at man i mange kommuner forsøger at hjælpe de skilsmisseramte alligevel. 38 procent svarer, at de forsøger at hjælpe så mange som muligt. Og 21 procent forsøger at hjælpe de borgere, der har hjemmeboende børn, eller hvis økonomiske situation er meget trængt. Hver fjerde kommune melder dog også tilbage, at man som udgangspunkt slet ikke kan hjælpe.

I Gladsaxe Kommune har man opsat et kriterium om, at bolighjælp kræver en uforudset social omstændighed, og en skilsmisse kan godt udløse det. Der skal dog mere til end selve skilsmissen som eksempelvis sociale eller økonomiske problemer. Kommunen har ikke en særlig lang liste af boliger at henvise til og har aktuelt slet ikke nogen ledige boliger. Hvis kommunen kan anvise en bolig, er det under alle omstændigheder en skrabet hjælp, fortæller Simon Henriksen, leder af Den Boligsociale Enhed i Gladsaxe Kommune.

»Det er jo ikke luksusboliger, vi tilbyder. Hvis du er enlig, kan du få en et- eller toværelses, hvis du lever op til kriterierne. Men det bliver ofte i områder, hvor folk ikke er så begejstrede for at flytte til. Mange har forventninger om eksempelvis rækkehus med have. Folk siger derfor ofte nej, når de får noget tilbudt, fordi det er for dyrt eller ligger det forkerte sted,« siger Simon Henriksen.

Han oplever til gengæld, at mange – efter først at have henvendt sig til kommunen – selv finder en bolig. Enten ved at købe for eksempel en andelslejlighed, hvor huslejen kan være lavere end i en almennyttig bolig eller ved at finde en lejebolig gennem boligselskaber eller private udlejere. De fleste skilsmisseramte er velfungerende med fast job og indtægt.

Folk kan ofte selv

Heller ikke i Horsens Kommune er skilsmisse i sig selv grund nok til at få anvist en bolig af kommunen. Jan Q. Olesen, afdelingsleder i Borgerservice, vurderer, at kun fem-otte af de typisk cirka 70 boliger, kommunen anviser på et år, går til skilsmisseramte. Til gengæld har kommunen mulighed for at hjælpe folk videre på det private boligmarked, hvor der er gode muligheder for at få en bolig i Horsens.

»Nogle gange tænker man, at den familie da godt selv kunne have fundet en bolig, men folk er jo tit oppe at køre på grund af skilsmissen og er bange for, hvad der skal ske med dem selv og børnene. Oftest falder de til ro under vores snak, og med de mange ledige boliger på det private boligmarked kan vi hjælpe dem med at finde hjemmesider og adresser, hvor de kan søge boliger, og så kan de sagtens ved egen hjælp få flere gode boligmuligheder,« siger Jan Q. Olesen.

Hos Forælder Fonden, der er en privat hjælpeorganisation, der giver enlige forældre rådgivning i forhold til økonomi, uddannelse og ikke mindst hjælp til at finde en bolig, har man de seneste år oplevet en voldsom stigning i antallet af henvendelser. Det fortæller Kristine Sørensen, leder af Forælder Fonden. Hun mener, den pressede boligsituation i Københavnsområdet er en væsentlig del af forklaringen sammen med stigende skilsmisserater.

Kristine Sørensen forklarer, at et vigtigt element i den gode skilsmisse er, at begge parter har et sted at bo i nærheden af børnenes hidtidige hverdag. Derfor kan en boliganvisning være det rigtige i de tilfælde, hvor skilsmissen for eksempel betyder, at børnene må bo sammen med forældre, der følelsesmæssigt er flyttet fra hinanden, men rent praktisk må blive boende sammen, fordi de ikke kan finde andre boliger.

»Det kan medføre store konflikter og give et utrolig usundt miljø for børnene at være i. Spørgsmålet er så, om det er et luksusproblem. Det mener jeg ikke, fordi det kan være voldsomt for børn at blive udsat for voksenkonflikter, og det kan forfølge dem resten af livet,« siger Kristine Sørensen.

Hun ærgrer sig derfor over, at der er så forskellige muligheder for hjælp fra kommune til kommune, ligesom hun opfordrer kommunerne til at tage sig god tid til at undersøge sagen, før de giver et afslag.

»Skilsmisse i sig selv er ikke grund nok, men det er vigtigt, at kommunerne ikke bare vender folk i døren, når de siger skilsmisse. Skilsmissen kan eksempelvis handle om, at børnene har haft det dårligt de sidste tre år, fordi forældrene har haft store konflikter, økonomien er faldet fra hinanden, og den ene part har fået en depression. Det handler derfor om at finde ud af, hvad skilsmissen har ført med sig,« siger Kristine Sørensen.

Delebørn giver større krav til bolig

39 procent af kommunerne i undersøgelsen siger, at de prioriterer højest at hjælpe den af forældrene, der skal have børnene mest efter skilsmissen. Men ifølge Mai Heide Ottosen, seniorforsker med fokus på blandt andet skilsmissebørns samvær ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er der i de seneste år sket en klar udvikling mod, at børnene bor skiftevis ved begge forældre efter en skilsmisse.

Kun fire procent af de 11-årige skilsmissebørn i 1994 levede i en deleordning, hvor barnet boede lige meget eller næsten lige meget i begge hjem, mens det i 2009 var steget til 17 procent. Det topper i den mellemste del af barndommen, men generelt oplever hver femte skilsmissebarn på et tidspunkt at være i en deleordning, forklarer Mai Heide Ottosen.

»Fra at være et marginalt fænomen, som kun omfattede ganske få, er deleordninger i dag blevet et mere udbredt og naturligt fænomen. Samtidig ved vi fra undersøgelser om skilsmissebørn, at børnene får mere og mere samvær med begge forældre, selv om de ikke har en egentlig deleordning,« siger Mai Heide Ottosen.

Den stigende brug af deleordninger oplever man også i Gladsaxe Kommune, da det naturligt nok får forældrene til at stille større krav til boligen, jo mere de skal have deres børn, fortæller Simon Henriksen, leder af Den Boligsociale Enhed i Gladsaxe Kommune.

»Vi oplever en del, som kommer i klemme, fordi de i forbindelse med skilsmissen i første omgang er flyttet ind på et værelse. Men efter der er kommet ro på og styr på samværet med børn, vil de gerne have en større bolig og forventer, at vi kan hjælpe. Men det kan vi ikke, medmindre de har helt særlige problemer,« siger Simon Henriksen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE