28. oktober 2013

Danskerne: Skilsmisseramte må selv finde bolig

Flere og flere dukker op ved kommunen i forventning om, at kommunen kan hjælpe med at finde en bolig, når de bliver skilt. En ny undersøgelse viser dog, at et flertal af danskerne ikke mener, det skal være en offentlig opgave at hjælpe skilsmisseramte med bolig. Både Socialdemokraterne og Liberal Alliance er enige i, at der skal mere til, før kommunen skal træde til.

Mange kommuner har de seneste år oplevet en stigning i antallet af borgere, der i forbindelse med deres skilsmisse eller afbrudte parforhold beder kommunen om hjælp til at finde en bolig. Det viste en undersøgelse i det seneste nummer af Momentum. Men selv om det kan være en barsk omgang at flytte fra kæreste eller ægtefælle, ikke mindst når der er børn indblandet, så er det ifølge et flertal af danskerne ikke begrundelse nok for, at det offentlige skal hjælpe med at finde en bolig.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskere mellem 18 og 74 år. Her svarer 56 procent nej til, at det bør være en offentlig opgave at hjælpe borgere med børn, hvis parforhold går i opløsning, med at finde en ny bolig efter en skilsmisse. Kun 28 procent mener, det bør være en offentlig opgave. Resten har ikke taget stilling. Samtidig siger kun 23 procent, at de ville forvente hjælp fra kommunen, hvis de selv stod i en lignende situation. 67 procent forventer ikke hjælp.

Det glæder Liberal Alliances by- og boligordfører Ole Birk Olesen, at der er opbakning i befolkningen til, at det må være folks eget ansvar at finde en bolig, hvis de går fra hinanden.

»Det er ikke et problem, kommunen skal blande sig i eller bruge ressourcer på. Kommunernes boligsociale forpligtelser er rettet mod folk, der har sociale problemer. Og selv om en skilsmisse opleves og er et problem i familien, så er det ikke et socialt, men et familiært problem, som man kan og bør løse i familien, måske med den større familie, venner og andres hjælp,« siger Ole Birk Olesen.

Også i det socialdemokratiske regeringsparti er der opbakning til, at ikke alle kan forvente at få hjælp af det offentlige på grund af en skilsmisse.

»Selv om kommunerne har råderet over nogle boliger i den almennyttige sektor, så er det jo til borgere i virkelig nød, og man kan ikke sige, at ”bare” fordi man bliver skilt, så er man i nød, selv om det kan være en hård tid. Efter min opfattelse skal de fleste klare tingene selv. Kommunen hverken kan eller skal klare et hvilket som helst problem og slet ikke boligproblemer,« siger Jan Johansen, by- og boligordfører for Socialdemokraterne.

Han tvivler dog på, at kommunerne vil få færre henvendelser i fremtiden og henviser til, at cirka en fjerdedel af danskerne i Momentum-undersøgelsen svarer ja til, at de selv ville forvente bolighjælp af det offentlige, hvis de skulle skilles. Og Jan Johansen finder det naturligt nok, at folk forsøger, selv om de ikke kan få hjælp.

Hjælp kræver mere end en skilsmisse

Som reglerne er i dag, er det langt de færreste skilsmisseramte, der kan få hjælp fra kommunen til at finde en bolig, da kommunerne ifølge lovgivningen kun er forpligtiget til at anvise en bolig til borgere, der står i en socialt meget svær situation og dermed hører ind under den såkaldte ”husvildeparagraf”. Og i vejledningen til paragraffen står der specifikt, at skilsmisse eller samlivsophør »ikke i almindelighed« er nok til at være berettiget til hjælp.

Alligevel forstår Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, godt, at folk forsøger om de kan få hjælp fra kommunen, hvis de skal skilles og er desperate efter at finde en bolig. Kommunerne har jo ret til at anvise til mindst 25 procent  af de almene boliger i kommunen.

»Problemet er bare, at kommunen ikke henviser til bolig efter anciennitet, som man gør i et boligselskab, men tildeler efter behov, og det vil sige til dem, der er værst stillet. Det er typisk folk med sociale eller psykiske problemer eller med børn og meget dårlig økonomi,« siger Ole Pass.

Flere kommuner forsøger ifølge Momentums rundspørge da også at hjælpe i det omfang, det er muligt. Og Ole Pass fortæller, at flere kommuner har etableret en slags herberg eller nødboliger, så man i en periode kan have tag over hovedet, mens man selv gør en indsats for at finde en bolig.

»Men det er et grænseland, for det er jo ikke folk, der skal bo på herberg. Omvendt er det heller ikke folk, der kan flytte i en permanent bolig lige nu. Så for at vinde noget tid og give dem tag over hovedet fra dag ét, så er det noget, man nogle steder er begyndt at arbejde med,« siger Ole Pass.

Mangel på egnede boliger

Socialdirektør Ole Pass mener, at stigningen i henvendelser om hjælp til at finde boliger ikke mindst i storbyområderne handler om, at der er en mangel på egnede boliger til dem, der ikke er i stand til at købe bolig eller betale en meget høj husleje.

»Samtidig er mobiliteten på boligmarkedet også lille i disse år, da folk holder fast i det, de har. Kombineret med at flere og flere bor hver for sig og har delebørn, lægger det også pres på boligområdet. Så der er behov for at se på, hvordan vi skaber flere boliger, som folk med almindelige indkomster kan bo i,« siger Ole Pass.

Ole Birk Olesen, by- og boligordfører i Liberal Alliance, køber dog ikke præmissen om, at det ikke er muligt at finde boliger, men peger på, at det kan være nødvendigt at gå på kompromis med beliggenheden og størrelsen.

»Ofte vil det kun være den ene forælder, der skal ud og bo for sig selv, og de bør selv kunne finde en bolig. Også i Københavns-området. Selvfølgelig er det ikke altid lige til at finde en bolig inde i brokvarterne, med mindre man har råd til at købe en ejerbolig, men det er heller ikke nogen menneskeret at bo dér. Og det er muligt at finde lejeboliger til overkommelige priser ude i omegnskommunerne,« siger Ole Birk Olesen.

For Jan Johansen, by- og boligordfører for Socialdemokraterne, er der ingen tvivl om, at det boligmæssigt kan være en barsk omgang for mange skilsmisseramte. Han peger på, at mange boliger er købt ud fra to indtægter, og det kan være svært at blive boende eller finde noget andet, der er til at betale især i storbyerne. Men det ændrer ikke ved, at det ikke er en kommunal opgave at sørge for bolig i nærheden.

»Mange med børn, der går fra hinanden i dag, vil naturligt nok gerne finde en bolig, der ligger tæt på, især hvis far og mor skal have børnene hver anden uge eller lignende. Men familierne skal jo stadig hænge sammen, så det er et spørgsmål om at prioritere,« siger Jan Johansen.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen mener, at en ligelig deleordning med børnene i mange tilfælde er en god idé. Men han mener ikke, at skilsmisseramte forældre kan forvente, at kommunen skal stå klar med en bolig, der gør det muligt.

»Det er ikke så påtrængende et problem, at kommunen fra dag ét skal stille en passende bolig til rådighed for, at man kan blive i sit kvarter eller kommune. Deleordningen må vente, til man har fundet en passende bolig. Der er ingen, der siger, at det skal være de første måneder, hvor alt er kaos, man nødvendigvis skal have børnene halvdelen af tiden,« siger Ole Birk Olesen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk