11. november 2013

Psykisk syge savner sammenhæng i kommuner og regioners tilbud

Bedre sammenhæng mellem kommuner og regioners tilbud til psykisk syge står højest på ønskelisten til de nye politikere, der bliver valgt ved kommunal- og regionsvalget. Det viser en ny panel-undersøgelse blandt folk, der har eller har haft en psykisk sygdom. Både kommunal- og regionalpolitikere erkender problemerne og vil give arbejdet med sammenhæng i indsatserne større prioritet.

Opfordringen fra sindslidende til de kommende kommunal- og regionspolitikere er klar: De skal skabe langt bedre sammenhæng mellem de kommunale og regionale tilbud. Det viser en ny panel-undersøgelse gennemført af Landskampagnen EN AF OS i samarbejde med Momentum blandt folk, der har eller har haft en psykisk sygdom. Her erklærer 57 procent sig enige i, at der mangler sammenhæng mellem regionens tilbud (hospital eller ambulant psykiatri) og socialpsykiatrien i kommunen. Kun fem procent er uenige, mens 38 procent er i tvivl eller ikke har taget stilling.

Samtidig mener de sindslidende i undersøgelsen, at bedre sammenhæng mellem den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri er det emne, de nye kommunalpolitikere skal prioritere allerhøjest i indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. 53 procent prioriterer bedre sammenhæng mellem tilbuddene højest. Inklusion i lokalsamfundet kommer lige efter med 51 procent, mens job og uddannelse er nummer tre med 34 procent.

En af dem, der har oplevet den manglende sammenhæng i den kommunale og regionale indsats, er Kim Bach, som blev indlagt med diagnosen bipolar affektiv lidelse, også kaldet maniodepression, første gang i 2005.

»Man mærker det for eksempel ved, at distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien har to forskellige tilgange til behandlingen, og det kan give uenighed om, hvor man skal ligge humørmæssigt. Og de blandede signaler gør jo, at man kan blive i tvivl om, hvad der er bedst for en at gøre og usikker på, om det er den rigtige behandling, man får. Så det ville være godt, hvis de nærmede sig hinanden og justerede metoderne efter hinanden,« siger Kim Bach.

Problem for helbredelsen

Han er i øjeblikket tilknyttet flere forskellige steder, socialpsykiatri, distriktspsykiatri og jobcenter og kunne i den forbindelse kunne godt tænke sig, at de forskellige myndigheder bliver bedre til at tale sammen.

»Jeg ved godt, de ikke bare må udveksle informationer, men det vil være rart, hvis der var en eller anden form for informationsudveksling. Det kan være frustrerende at skulle starte forfra eller fortælle sin historie flere gange, når der er så mange mennesker, man skal tale med, og de nogle gange sætter gang i en udredning eller indsats, som er i gang eller allerede gjort,« siger Kim Bach.

Han nævner et eksempel, fra da han blev tilkendt kontanthjælp, hvor han skulle forklare sig igen på jobcentret, selv om han allerede var i et forløb ved distriktspsykiatrien.

Johanne Bratbo er projektleder for Landskampagnen EN AF OS, der har til formål at fremme tolerancen og åbenheden over for mennesker med psykisk sygdom. Og hun er ikke i tvivl om, at den usikkerhed, som den manglende sammenhæng i indsatsen kan skabe hos den psykisk syge, er problematisk for både behandlingen og helbredelsen.

»Når man får en psykisk sygdom, kommer det bl.a. til udtryk i forhold til ens relationer til andre, og den måde man opfatter sig selv og andre på. Man har måske oplevet, at man har tabt kontrollen over sit liv, som følge af en psykose, eller en ændret identitetsopfattelse og er usikker på, hvordan det at være ramt af en psykisk sygdom vil påvirke ens muligheder i tilværelsen fremover. Og det er oplevelser, som sætter sig og betyder, at man er mere usikker og sårbar over for de tilbagemeldinger, man får fra andre,« siger Johanne Bratbo.

Hun forklarer, at det derfor er vigtigt at kunne overskue, hvad der skal ske i behandlingen og hvilken støtte, man kan få. Hvis personen derfor oplever, at ikke at kunne finde ud af, hvad der foregår, kan det fremme reaktioner som for eksempel fortvivlelse, opgivenhed eller vrede.

»På den måde skader det dybest set mulighederne for at hjælpe patienter og brugere, fordi man ender med at tilsidesætte deres egne kompetencer i behandlings- og sagsforløbet. Desværre kan det på grund af eksempelvis genindlæggelser være oplevelser, som en person kommer til at mærke flere gange efter hinanden, og den mistro eller usikkerhed, der opstår omkring det, kan være meget ødelæggende for personens helingsproces,« siger Johanne Bratbo.

Politisk velvilje

At der skal være bedre sammenhæng i indsatsen for personer med psykiske lidelser bliver også set som en af de væsentligste udfordringer i den nyligt udgivne rapport fra regeringens psykiatriudvalg. Udvalgets opgave var at komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Udvalget fastslår i rapporten, at de eksisterende rammer og koordinationsredskaber skal udnyttes bedre og mere effektivt, samt at nye samarbejdsmodeller skal understøtte en fælles indsats i regioner, kommuner og hos praktiserende læger.

Og det er Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmesterkandidat og nuværende rådmand i forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, også helt med på.

»Der har været en hel del sager, hvor man tænker: ”Hvad er det lige, der er sket dér”. Så selv om vi har haft fokus på det, mener jeg helt bestemt, vi skal opprioritere arbejdet med at skabe sammenhæng for de sindslidende i fremtiden. Det er vigtigt, vi får et sundhedsvæsen, hvor vi siger ”vi” i stedet for ”os” og ”dem”,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Det er Jens Stenbæk (V), kandidat til posten som regionsrådsformand i Region Sjælland, enig i.

»Det er en af kerneproblemstillingerne, men jeg oplever også, at vi fra politisk hold har sendt klare signaler om, at det ikke må ende i kassetænkning, men er noget, vi i fællesskab skal løse bedre. Der er også sket nogle forbedringer blandt andet via Lean-projekter, sundhedsaftaler og forløbsprogrammer, hvor vi forpligter hinanden til at få skabt den her sammenhæng, og det skal vi have endnu mere af,« siger Jens Stenbæk.

Flere steder rundt om i landet afprøver man allerede nye samarbejdsmodeller som eksempelvis i Odense, hvor man har startet partnerskabsprojektet Integrated Care mellem Odense Kommune, de praktiserende læger og psykiatrien i Region Syddanmark. Projektet fokuserer på de lettere psykiske lidelser som stress, angst og depression.

I projektet arbejder man med en decentral samarbejdsmodel med tværsektorielle teams med praktiserende læger og personale fra både kommunen og sygehuse. Teamet står sammen til ansvar for at skabe en koordineret og sammenhængende indsats for borgerne. Samtidig har projektet via et frikommuneforsøg fået lov til at samkøre data om borgeren mellem instanserne, så borgerne ikke ligesom Kim Bach skal fortælle deres historie igen og igen til nye folk.

Derudover skal en række kommuner nu i gang med at afprøve metoden Åben dialog, som netop er en netværksskabende og samarbejdsorienteret støtte- og behandlingsmetode, der inddrager samtlige relevante  behandlere og borgerens personlige netværk. Det er en metode, der har fokus på borgerens samlede forløb, og som bør inddrage både regionale og kommunale behandlere.

Sundhedsaftaler er afgørende

Ud over at arbejde med nye modeller for at skabe bedre samarbejde i hverdagen, mener Thomas Kastrup-Larsen, det især er igennem sundhedsaftalerne mellem regionerne og de enkelte kommuner, man skal få styr på samarbejdet.

»Vi skal bruge sundhedsaftalerne som et aktivt redskab til at få luget nogle af de her fejl af vejen. Og så synes jeg, vi skal bruge mange flere ressourcer på sundhedsfremmende forebyggelse i forhold til folk med psykiske lidelser, for det vil også flytte en masse for dem,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Tidlig forebyggelse er også et væsentligt element i det socialudspil ”Investér før det sker”, som kommuneforeningen KL fremlagde i maj.

En stærkere forebyggelsesindsats kan Jens Stenbæk også være med på, men han mener samtidig, der er behov for mere ledelse, hvis det skal lykkes at skabe mere sammenhæng mellem kommuner og regioners tilbud til psykisk syge.

»Vi kan sagtens lave fine målsætninger og handleplaner om, hvad der skal til, men det kræver mere og tættere opfølgning for at få ført det ud i livet. Og det kræver mere ledelse på sygehuse, i kommuner og i almen praksis. Hvis vi skal indfri borgernes forventninger til en bedre sammenhæng, så er vi nødt til at styrke ledelsen i den her trekant,« siger Jens Stenbæk.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE