05. november 2013

KV13 Kommentaren: Lidt mere valgflæsk – tak

Der var engang, hvor man sine steder kunne høre vælgere beskylde kandidater for i valgkampen at servere valgflæsk og love vælgerne guld og grønne skove i bytte for en stemme på valgdagen.

Af Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet

Kandidaterne var så forhippede på at blive valgt, at de smurte lidt ekstra tykt på, når de skulle beskrive, hvordan kommunen ville komme til at se ud, hvis det blot var dem, som kom til magten. Hvorvidt det i nogle kommuner udartede sig til urealistisk overbudspolitik, eller om vælgerne netop var i stand til selv at trække lidt fra de udsagn, som blev fremsat i en valgkamp, skal være usagt her. Men i den igangværende valgkamp kan man fra tid til anden altså godt savne lidt mere valgflæsk.

Hvis alle partier og kandidater lover, at de vil kæmpe for, ”at deres kommune bliver et godt sted at bo, hvor folk får de velfærdsydelser, de har krav på, og hvor dette vil gælde både for de unge, for børnefamilierne og for de ældre”, så bliver det jo ikke bare en kedelig valgkamp, fordi alle parter så vil det samme, men jo også fordi ingen af parterne så egentlig vil ret meget mere end at køre biksen videre. Eller det vil sige, de tør i hvert fald ikke melde det åbent ud, hvis de også har knap så blodfattige visioner.   

I må ikke være bange for jeres egen skygge

Det er vel her, at kandidaterne skal passe på ikke at blive bange for deres egen skygge. Det er ikke nødvendigvis let at servere valgflæsk i kølvandet på den løftebrudsdiskussion, som Thorning-regeringen blev ramt af efter sin tiltræden. Sporene kan skræmme den kandidat, som gerne vil op i det høje gear og fortælle om, hvad det egentlig er for en kommune vedkommende drømmer om i fremtiden at bo i, og hvad det er for et mål, vedkommende vil arbejde for.

Man kan mene om Thorning-regeringens forskellige forslag, hvad man vil, og det er da rigtigt sundt, at der har været en diskussion om, hvorvidt regeringen er bakket ud af for mange af sine ideer, da den først fik magten. Og man kan diskutere om den nuværende regering overdoserede valgflæsket i 2011.

Men det ville da på mange måder være sørgeligt, hvis kandidaterne til kommunalvalget - for at undgå samme beskyldninger - lander ovre i den modsatte grøft.

Det ville da være ærgerligt, hvis kandidaterne i valgkampen kun tør kæmpe for ting, som de på forhånd ved er gennemførlige, fordi det er noget, stort set alle de andre kandidater også mener.

Det ville da være ærgerligt, hvis vi ikke fik at vide, hvad de enkelte kandidaters hjerter virkelig banker for – om det så kan gennemføres må tiden og det samlede vælgerkorps’ sammensætning af kommunalbestyrelsen jo så afgøre.

Kom med de vilde drømme

Valgflæsk efterspørges – ikke kun fordi overdrivelse fremmer forståelsen og gør det lettere for vælgerne at navigere og få stemt rigtigt. Men også fordi lidt vilde drømme – også selvom de ikke kan gennemføres hurtigt og smertefrit efter valget – jo netop giver nogle sigtemærker for såvel vælgere som politikere.

Det kunne da være befriende, hvis der var nogen, som i valgkampen ville vedgå sig, at de kæmpede for, at deres kommune skulle være CO2-neutral i løbet af den kommende valgperiode, eller at alle kommunale serviceydelser, der lovgivningsmæssigt kan udliciteres, skal produceres på private hænder inden næste valg. Det er langtfra sikkert, at sådanne modige politikere kan komme i mål med deres ideer, men så ved vælgerne da, hvad de vil kæmpe for.

Lad os få lidt mere valgflæsk på bordet – vælgerne kan godt gennemskue, hvis det bliver for meget, og de værste fantaster bliver derfor nok alligevel ikke valgt. Men for valgkampens og for vælgernes skyld kan vi vel godt bede kandidaterne om at skrue lidt op for visionerne.

Vi skal så som vælgere kvittere ved ikke efterfølgende at karakterisere alt, der ikke bliver indfriet, som løftebrud. For det vil da være sørgeligt at bo i en kommune, hvor politikerne ikke engang i en valgkamp tør drømme.