25. november 2013

Kort uddannelse hjælper svage unge på rette vej

60 procent af de unge, som begynder på den toårige erhvervsgrunduddannelse (EGU), er i arbejde eller uddannelse tre år efter, viser ny Momentum-undersøgelse. Erhvervsliv, kommuner og undervisere kalder det en succes i betragtning af, at EGU er målrettet de svageste unge, som ikke kan gennemføre en ordinær uddannelse. Flere kilder mener derfor, at regeringens bebudede fleksuddannelse er overflødig.

De hader skolen, mangler selvtillid og er måske ordblinde eller har en psykiatrisk diagnose. Det er med andre ord nogle af de svageste unge, som begynder på en erhvervsgrunduddannelse (EGU), og de har ikke evnerne og/eller motivationen til at starte på en ordinær erhvervs- eller ungdomsuddannelse.

Men den ”håndholdte” indsats med meget virksomhedspraktik på EGU har rent faktisk positiv effekt for mange af de unge. En ny Momentum-undersøgelse på baggrund af DREAM-databasen viser, at 60 procent af de unge, der begyndte på den toårige EGU i 2010, var selvforsørgende eller i uddannelse tre år senere. Og det er rigtig flot i betragtning af den svære målgruppe, mener en stribe kilder. Blandt andre Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

»EGU’en er fornuftig og tilfredsstillende som et tilbud til unge, der ikke har kompetencer eller motivation til at tage en ordinær uddannelse. 60 procent er flot, når alternativet var helt at blive tabt af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet,« siger Simon Neergaard-Holm.

Han glæder sig også over, at andelen i selvforsørgelse er steget, siden Rambøll i 2010 lavede en tilsvarende undersøgelse af de elever, der begyndte på en EGU i 2007. Her var den samlede andel i enten selvforsørgelse eller uddannelse 59 procent – og altså kun en lavere end i dag – men kun 43 procent var selvforsørgende mod 48 procent i den nye undersøgelse. Tallene skal oven i købet ses i lyset af, at næsten dobbelt så mange begyndte på en EGU i 2010 som i 2007.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, hvis medlemmer blandt andet underviser på EGU, mener også, at uddannelsen lever op til sit formål og mere til.

»Det er en målgruppe, som har haft det ret svært i grundskolen. Derfor synes jeg, det er meget positivt, at 60 procent er kommet godt i vej. Det er endnu mere imponerende i lyset af, at EGU har visse problemer med at skaffe praktikpladser,« siger Hanne Pontoppidan.

Frafald kan være fint

Momentums undersøgelse fokuserer på alle dem, der påbegyndte en EGU i 2010, uanset om de fik afsluttet den eller faldt fra undervejs. I forhold til andre uddannelser har EGU et meget højt frafald på cirka 60 procent, men det er ikke nødvendigvis negativt, fordi en hel del stopper på EGU, fordi de finder motivationen til at gå i gang med en ordinær erhvervsuddannelse eller finder et arbejde. En tidligere Rambøll-analyse af EGU-uddannelsen viste, at de, der faldt fra undervejs, klarede sig næsten lige så godt efterfølgende som de, der fuldførte.

Og Hanne Pontoppidan mener heller ikke, at EGU er en uddannelse, hvor det nødvendigvis er målet, at eleverne fuldfører. Det vigtigste er, at de unge kommer på rette vej og får motivation og kompetencer til at finde et job eller begynde på en anden uddannelse.

»Vi kan godt lide sådan et frafald, hvor folk kommer i gang med noget andet,« siger Hanne Pontoppidan.

Mogens Schjødt er leder af EGU-uddannelsen i Horsens og Hedensted kommuner og kan helt genkende billedet af en uddannelse, som lykkes med at få mange af de svage unge på ret kurs. Faktisk ser resultaterne i Horsens-Hedensted endnu bedre ud end på landsplan. Kun 25-30 procent af de unge, som begynder på en EGU i området, ender ifølge Mogens Schjødt ikke med et job eller en kompetencegivende uddannelse. Lidt over halvdelen fortsætter på en uddannelse – langt de fleste på en teknisk eller merkantil erhvervsuddannelse – mens resten typisk får job som det, Mogens Schjødt kalder en ”kompetent specialarbejder”.

Han mener derfor, at EGU er en klar succes målt på, hvilke unge mennesker der begynder på uddannelsen.

»Vi har en stor gruppe, som kommer direkte eller kort tid efter grundskolen. De har negative erfaringer fra skolen og er usikre på dem selv og fremtiden. Og flere har specifikke vanskeligheder og diagnoser, som nogle gange kræver behandling. Derudover har vi en stor gruppe, som har flakset rundt mellem forskellige uddannelser i flere år, inden de kommer på EGU,« siger Mogens Schjødt.

Han mener, at hemmeligheden bag EGU’s succes primært er to ting, nemlig den individuelle tilgang til hver enkelt elevs situation og det klare fokus på virksomhedspraktik frem for skolebænk.

»Vi laver nogle gange holdundervisning i starten for at skabe netværk mellem eleverne. Men ellers gælder det hurtigst muligt om at komme ud i praktik. Og mange ender faktisk derefter med at glæde sig til at komme tilbage på skolebænken, selv om de aldrig ville have troet det. Men nu kan de pludselig se en mening med undervisningen, fordi de for eksempel har brug for at kunne skrive en arbejdsseddel, når de er i praktik,« siger Mogens Schjødt.

Alle får individuel plan

Alle EGU-elever er fast tilknyttet en vejleder, som i samarbejde med eleven skræddersyr uddannelsesforløbet, finder praktikpladser og koordinerer med arbejdsgiverne.

»Mange af de unge har nogle ting at slås med, men på EGU kan vi lave en individuel plan for dem, hvor de for eksempel kan få behandling for en psykisk lidelse, samtidig med at de tager uddannelsen. Og vi lægger vel at mærke en plan, som arbejdsgiveren også er med på. Og i nogle tilfælde afbryder vi også EGU’en midlertidigt, mens de er i behandling, hvis det er nødvendigt,« siger Mogens Schjødt.

Det er kommunerne, som både generelt er ansvarlige for indsatsen for unge uden job og uddannelse og specifikt er ansvarlige for EGU-uddannelsen, der ofte tilrettelægges i samarbejde med de selvejende produktionsskoler. Og i kommunernes forening KL er næstformand Erik Fabrin meget tilfreds med EGU’s succesrate blandt svage unge, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Han er derfor skeptisk over for regeringens planer om en ny fleksuddannelse, der også skal henvende sig til de unge, som ikke er i stand til at begynde på en ungdomsuddannelse eller en ordinær erhvervsuddannelse. Forslaget er en del af regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelsessystemet, som i øjeblikket forhandles mellem de politiske partier på Christiansborg. Erik Fabrin advarer mod at opfinde den dybe tallerken to gange.

»Vi skal arbejde for, at flest muligt får en ordinær uddannelse. Så er der nogle, som har brug for et ekstra skub og en håndholdt indsats, og her fungerer EGU rigtig godt. Men vi er oprigtigt bekymrede for, hvis man laver endnu en særlig uddannelse for næsten den samme målgruppe. Det vil være langt bedre at bygge oven på den eksisterende EGU, så vi bliver endnu bedre til at hjælpe disse unge på rette vej,« siger Erik Fabrin.

Fleksuddannelse er et misfoster

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, er endnu skarpere i sin kritik af regeringens forslag.

»Forslaget om fleksuddannelse er et misfoster. EGU’en er god, og man kunne forbedre den ved at udvide muligheden for at lave hold og løse problemet med at skaffe praktikpladser. Fleksuddannelsen ligner en barberet EGU, som er skole- i stedet for virksomhedsbaseret, så man løser sit eget problem med praktikpladser. Og så giver fleksuddannelsen heller ikke dagpengeret, hvilket er et signal om, at det ikke er en rigtig uddannelse,« siger Hanne Pontoppidan.

Fleksuddannelse har heller ikke stået på Dansk Arbejdsgiverforenings ønskeliste til reformen, og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm har svært ved at se det akutte behov. Han slår i hvert fald fast, at fleksuddannelse på ingen måde må udfordre den velfungerende EGU.

»Al ære og respekt for regeringens mål om at give et bedre tilbud til de svageste unge. Men vi mener, at løsningen i stedet er at gøre bedre brug af de eksisterende tilbud som EGU, produktionsskoler og en forbedret 10. klasse. Og vi er meget betænkelige ved, om der vil være beskæftigelse til folk med en fleksuddannelse. Vi risikerer at komme til at snyde nogle unge,« siger Simon Neergaard-Holm.

Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraternes ordfører på erhvervsuddannelsesområdet, kalder det også positivt, at 60 procent af EGU-eleverne får job eller kommer i uddannelse. Men hun fastholder, at det giver mening at etablere en ny fleksuddannelse.

»Det er ikke en stor gruppe, som fleksuddannelsen skal imødekomme. Men der er en mindre gruppe, som har brug for mere holdundervisning, end der er mulighed for i den meget individuelt tilrettelagte EGU. Vi vil gerne gøre mere for den svage gruppe af unge, og her er EGU en del af svaret, og fleksuddannelsen er en anden del,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Sune Gerts Larsen, KL’s Analyseenhed