25. november 2013

Hvidovre tog det største spring i valgdeltagelse

Samtlige kommuner havde en større valgdeltagelse ved kommunalvalget sidste tirsdag end i 2009. I Hvidovre Kommune oplevede man den største stigning på hele 9,8 procentpoint. Spænding om borgmesterposten, lokale og landsdækkende kampagner samt mobile stemmebokse har hjulpet stemmeprocenten op, vurderer kommunerne og forsker.

Hele 9,8 procentpoint flere stemte til kommunalvalget i Hvidovre i tirsdags end i 2009. Dermed er Hvidovre Kommune højdespringeren, når man ser på stigningen i valgdeltagelse fra det seneste kommunalvalg i 2009 til 2013. Lige efter kommer Næstved med en stigning på 9,5 procentpoint. Generelt oplevede alle 98 kommuner en fremgang i stemmeprocenten, og landsgennemsnittet lød på en fremgang på 6,1 procentpoint fra 65,8 til 71,9 procent.

Dermed lykkedes det at vende tendensen med faldende valgdeltagelse, som i 2009 havde givet den laveste valgdeltagelse i 35 år. Der har da også været iværksat mange forskellige initiativer for at hæve stemmeprocenten. Blandt andet gik KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner sammen om kampagnen ”Tænk dig om før du ikke stemmer”, hvor blandt andre sangeren Simon Kvamm i spots på tv, internettet og skærme i busser og tog samt eksempelvis plakater på stationer opfordrede folk til at stemme. Derudover fik de enkelte kommuner stillet materiale til rådighed i deres lokale tiltag for at hæve stemmeprocenten.

I Hvidovre Kommune lå man med en stemmeprocent på 58,7 procent i 2009 hele 7,1 procentpoint under landsgennemsnittet, mens man i tirsdags endte på 68,5 procent og dermed kun 3,4 procentpoint under landsgennemsnittet. Hanne Fjorbak Rasmussen, udviklingschef i Hvidovre Kommune, har sammen med kommunens borgerservice koordineret for at øge stemmeprocent, og hun er glad for, at stemmeprocenten er steget. Hun mener, det kan skyldes flere ting.

»Politikerne har været opmærksomme på, at der skulle gøres noget for at øge valgdeltagelsen, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en aktivitet på et fælles arrangement i Avedøre Stationsby, hvor man lavede en form for byfest. Her delte politikerne alle sammen foldere ud og havde ”stem til kommunalvalget” som tema. Desuden blev der arrangeret mange valgmøder,« siger Hanne Fjorbak Rasmussen.

Kampagner, politik og mobile stemmebokse

Desuden har man fra kommunens side reklameret og informeret om kommunalvalget mange forskellige steder og i lighed med mange andre kommuner hængt et banner op ved rådhuset med teksten ”Herinde tager vi beslutninger der påvirker din hverdag”.

Som noget nyt har man ved dette kommunalvalg kunnet brevstemme ved mobile stemmebokse i en periode op til valget, og det har ifølge Hanne Fjorbak Rasmussen været en succes i Hvidovre.

»Antallet af brevstemmer er fordoblet fra 810 i 2009 til 1.656 i år, og det er blandt andet sket via vores mobile valgsteder. Vi har blandt andet haft det i vores to butikscentre og på gymnasiet, hvor det var en stor succes. For eksempel havde vi 303, der brevstemte en lørdag i Frihedens butikscenter. Og man endte med at holde åbent tre kvarter længere end forventet, da der var kø ved stemmeboksen,« siger Hanne Fjorbak Rasmussen.

Hun påpeger, at den politiske situation, hvor der var spænding om udfaldet og heftig debat i den lokale avis i ugerne op til valget, også har øget interessen. Hvidovre endte også med at blive en af de sidste kommuner, hvor man fandt frem til en borgmester.

Også i Næstved Kommune som oplevede den næststørste stigning i stemmeprocent, var der lagt op til spænding, da kommunens borgmester Carsten Rasmussen (S), der havde overtaget borgermesterposten midt i perioden efter den mangeårige borgmester Henning Jensen, stod over for de fra landspolitik kendte Helge Adam Møller (K) og Karsten Nonbo (V). Carsten Rasmussen endte med at blive siddende som borgmester.

Tvivlen om borgmesterposten har helt sikkert givet en større mediedækning af og interesse for valget, forklarer projektleder i Næstved Kommune Mette Jung Christensen, som trods en masse initiativer ikke havde turdet håbe på en så stor stigning, som de 9,5 procentpoint, man endte med.

»Det er selvfølgelig ikke vores lokale kampagne, der har gjort hele forskellen. Det har været en kombination af den massive mediedækning og de mange kampagner på både nationalt og regionalt niveau, som sammen med vores lokale kampagne, mulighederne for at brevstemme på stationen, gymnasiet og Bilka samt den politisk spændende situation i kommunen, der har gjort det muligt. Det hele har understøttet hinanden flot,« siger Mette Jung Christensen.

Mange kreative indslag

Hun forklarer, at kommunen ud over have brugt de landsdækkende kampagner har lavet en række lokale tiltag med blandt andet radiospots i lokalradioen ud fra landsbudskabet  ”tænk dig om før du ikke stemmer”. Andre tiltag har været mere målrettet de unge og socialt udsatte. Eksempelvis har kommunen afholdt tre oplysningsmøder i samarbejde med aktiveringsvirksomhederne, hvor 170 kursister har hørt om, hvorfor det er vigtigt at stemme. Næsten alle ungdomsuddannelser har haft vælgermøder, speakers corner og demokratispil, ligesom der har været afholdt en ungeevent med 700 elever og 30 lokalpolitikere.

»Desuden har ungdomsskolen lavet late night live blogging nede på havnen, hvor politikere har siddet og blogget live om ungdomsspørgsmål, hvilket så er blevet projekteret op på siloen, så folk har kunnet læse det,« siger Mette Jung Christensen.

Hun fortæller, at de unges kreativitet i det hele taget har været stor i forhold til at sætte fokus på valget.

»Der er blevet lavet store krydser i træ på torvet, hvor der har været et stort blåt og et stort rødt kryds samt en masse neutrale hvide krydser, der så har fungeret som en slags meningsmålings-brætspil. Man har også lavet fysiske talebobler med citater fra unge om, hvad de ville gøre eller sætte fokus på, hvis de var borgmester for en dag, og så er de blevet hængt op rundt om i byen,« siger Mette Jung Christensen.

Yosef Bhatti, valgforsker og adjunkt på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er imponeret over, at det er lykkedes samtlige landets kommuner at hæve stemmeprocenten.

»Stigningen har jo også på nær nogle få steder været rigtig pæn. Og for nogle af dem med en mindre stigning som Ærø og Læsø vil det jo nærmest være umuligt at stige så meget, fordi de havde en høj stemmeprocent i 2009. Andre kommuner har haft et lavere udgangspunkt og dermed lettere ved at rykke meget, men det er jo rigtig positivt, at de har klaret sig så meget bedre,« siger Yosef Bhatti.

Han påpeger, at det i 2009 især var de unge og indvandrerne, som det var vanskeligt at få til stemmeurnerne, og man kunne håbe, at stigningen blandt andet skyldes, at flere fra disse grupper har stemt denne gang. Yosef Bhatti er med i et forskningsprojekt, der på et tidspunkt kan gøre os klogere på, om det rent faktisk var tilfældet, og hvilke tiltag der havde størst effekt i forhold til at hæve valgdeltagelsen.

Stærkere kommunal identitet

Momentums oversigt viser også, at hele 69 kommuner – over to tredjedele – havde en valgdeltagelse, der var mindst fem procentpoint højere end i 2009. Yosef Bhatti mener, at der kan være tre overordnede forklaringer på, det lykkedes at hæve stemmeprocenten så markant i så mange kommuner og på landsplan med hele 6,1 procentpoint.

»Den mest oplagte forklaring er, at der har været rigtig meget fokus på kommunalvalget, og der har været mange kampagner rettet mod at få folk til at stemme. Det har formentlig været med til at gøre folk mere opmærksomme på, at det er vigtigt at værne om det kommunale demokrati og bruge sin demokratiske ret,« siger Yosef Bhatti.

Derudover kan en mere konsolideret kommunal identitet efter kommunalreformen og et vælgeropgør også være en del af årsagen, vurderer Yosef Bhatti.

»Folk er ved at få kommunalreformen lidt på afstand og har måske fået lidt bedre styr på, hvem politikerne er. Men det er næppe hele forklaringen, da forskellen mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner ikke er så stor. Det kan også have spillet ind, at det er lang tid siden, der har været valg, og nogle vælgere har haft noget, de skulle ud med, eksempelvis i forhold til SF,« siger Yosef Bhatti.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Stigning i valgdeltagelsen - kommunefordelt

  • Oversigt over stemmeprocenten i de enkelte kommuner

  • Rangering af stigning i kommunale stemmeprocenter fordelt på regioner

  • Stemmeprocent i 2009 vs. 2013 - kommunefordelt