11. november 2013

God kommunikation er afgørende for folkeskolereform

Aftalen om den nye folkeskolereform har skabt en kæmpe kommunikationsopgave for kommunerne. Ved KL’s Kommunikationsdøgn blev der givet gode råd til, hvordan kommunikationen omkring hele reformen skal tilrettelægges

Skrevet af Stine Bjerre Herdel, journalist på Kommunikationen.dk

Den nye folkeskolereform træder i kraft i august 2014. En reform, der betyder store forandringer for såvel eleverne som lærere og forældre. Fx i form af kulturforandringer og ændrede arbejdsvilkår, når en række lovændringer om skoledagens længde og obligatoriske samarbejder med lokalsamfundet træder i kraft.

Som bekendt betyder store forandringer, at der skal kommunikeres. I hvert fald hvis man vil sikre, at forandringerne sker, som man ønsker det, og der kommer de bedst mulige resultater ud af det.

For netop at skabe en vellykket kommunikation omkring folkeskolereformen, har Ministeriet or Børn og Undervisning spurgt folkeskolelærerne, hvordan de ønsker, at der bliver kommunikeret om emnet. Mange af dem har nemlig stadig en smule kommunikative blå mærker oven på lockouten i foråret. Denne gang, skulle skrammerne gerne blive færre. Ved KL’s Kommunikationsdøgn i Kolding i dag præsenterede Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn og Undervisning, de ønsker, som folkeskolelærerne har fremsat til den kommunikation, de kommer til at modtage om folkeskolereformen:

  • Tal direkte til os
  • Vægt jeres ord, så de ikke minder os om lockouten
  • Husk, der var en fortid, der også var god
  • Sæt billeder på, hvordan jeres indsats vil løfte eleverne. De skal være centrum i fortællingen

Realiseres – ikke implementeres

De ønsker blev der knyttet en række kommentarer til fra Hanne Bak Lumholt, der er sekretariatschef i KL’s center for Børn og Uddannelse. Hun opfordrede flere gange deltagerne ved konferencen til at bruge deres rolle som kommunikatører til at ”oversætte” reformen fra bureaukratisnak til konkrete billeder, der kan motivere.
Hun understregede også vigtigheden af det specifikke sprog, der bliver anvendt i kommunikationen omkring reformen.

"Når man taler om forandringer og reformer taler man ofte om 'implementering'. Men folkeskolereformen, den skal vi arbejde med på en anden måde. Den skal realiseres – ikke implementeres. Vi skal bruge et sprog, hvor vi taler om, at vi sammen skal skabe en ny folkeskole til gavn for eleverne – vi skal ikke bare implementere en lov. Det budskab håber jeg, I vil tage med jer hjem til kommunerne," sagde Hanne Bak Lumholt.

Hun opfordrede også til, at kommunikatører i kommunerne sørger for at være i kontakt med deres kollegaer i forvaltningerne og tilbyder at hjælpe dem med at håndtere den kommunikation, der måtte være behov for.

De bløde faktorer skaber succes

KL havde også inviteret Per Rystrøm, der er kommunikationsrådgiver og direktør i kommunikationsbureauet Operate. Baseret på sine erfaringer med forandringskommunikation gav han de kommunale kommunikatører en række gode råd.

"Det, der skaber succes i forandringsprocesser, er de såkaldte ”soft factors”. Det er kommunikation, motivation og inddragelse – ikke økonomiske incitamenter og den slags, som kommer ind meget langt nede på listen," sagde han og henviste til en undersøgelse fra IBM, 'Make change work.'

"Men husk at skille tingene ad og bruge dem rigtigt. Nogle gange er der bare noget vigtig information, der skal ud. Men så lad være med at kalde det for dialog og inddragelse. Ligesom propaganda heller aldrig må kaldes for dialog, hvis det ikke er det," understregede Rystrøm. Han mener i det hele taget, at kommunerne skal sørge for at være meget ærlige og åbne i hele processen.

"Det at være ærlig, det skaber opbakning. Folkeskolereformen er en forandringsproces, der i en periode kommer til at skabe en svær situation for en masse mennesker, når deres arbejdsvilkår ændrer sig. Det skal man anerkende – og så tale om, hvorfor man gør det".

Mere 'hvorfor' end 'hvad'

Per Rystrøms erfaring er i det hele taget, at forandring kommunikeres bedst, hvis man hele tiden kigger frem på det, man er sammen om at skabe. Det er kommunikationen, der skal skabe forståelse og medfølgende accept af folkeskolereformen, og redskaberne her er selvfølgelig at tale om den brændende plastform. Men det er primært kommunikation om mål og visioner, der kan (gen)skabe gejst og motivation hos lærerne og få understøttet budskabet om gevinsterne i reformen. 

"I skal tale mest om HVORFOR, vi skal have en folkeskolereform. Der er selvfølgelig også behov for at tale om HVAD, det går ud på og om de materielle forandringer, hvor man fx skal være på skolen til kl 16. Men fokus skal holdes på vision og målsætninger. Her skal I som kommunikationsfolk hjælpe bureaukraterne med at få det gjort relevant og nærværende for den enkelte."

I den forbindelse lød der også et godt råd om, at det er langt bedre at finde de rigtige ambassadører til at fortælle historierne end at lade embedsmændende gøre det.

Hav styr på interessenterne

Reformer handler i det hele taget om at opbygge goodwill hos forskellige interessenter. Goodwill, man kan tære på i de perioder, hvor tingene måske ikke lige kører så godt. Fx når der kommer negative historier i medierne.

"De historier vil komme, og I kan ikke gøre noget ved det. Problemet opstår, når byrådesmedlemmerne eller skolelederne begynder at løbe fra aftalerne på grund af historierne. Her er det vigtigste kommunikationsgreb, at I har styr på interessenterne og kommunikerer med dem. Hvis det forhold er i orden, så kan en enkelt artikel eller to ikke gøre nogen skade," understregede Per Rystrøm, der afsluttede oplægget med sine 5 gode råd:

  • Skab klare fortællinger om udfordringer
  • Vær ærlige omkring mål og alternativer
  • Skab dialog og inddragelse – men kun hvor det er reelt
  • Få ledelsen om bord – det er 50% af tiden dem, der skal kommunikere
  • Kommuniker massivt

Du kan læse mere om folkeskolereformen på KL.dk/folkeskolereformen

Artiklen er også bragt på Kommunikationen.dk