18. marts 2013

Nye metoder hjælper hjemløse

Nye metoder, hvor hjemløse starter med at få en bolig sammen med en håndholdt indsats, har vist sig at være en stor succes, da under to procent har mistet boligen i projektperioden. Det viser en foreløbig evaluering. Hjemløseforsker, kommuner og minister vil have metoderne bredt ud.

Selv hjemløse med svære problemer kan med den rette indsats hjælpes til at bo i egen bolig. Det viser foreløbige resultater af 17 kommuners afprøvning af tre nye metoder til at hjælpe hjemløse. Fælles for de tre metoder er, at de bygger på ”housing first”-princippet, der går ud på at finde boliger til de hjemløse fra starten af forløbet og derfra hjælpe med de andre problemer, borgeren måtte have.

Resultaterne fra projektkommunerne viser, at 71-88 procent af alle deltagerne i projektets tre metoder i dag har deres egen bolig, hvor næsten alle var hjemløse fra projektets start. Og under to procent har mistet boligen fra kommunernes første indberetning i april 2010 til den seneste indberetning i februar.

Den nye tilgang står i modsætning til den hidtidige trappetrinstilgang, hvor den hjemløse skulle ”kvalificere sig” til en bolig ud fra motivation, parathed og evne til at bo alene, og hvor egen bolig var sidste trin på trappen.

Afprøvningen af nye bostøttemetoder er en del af hjemløsestrategien fra 2009, hvor der frem til sommeren 2013 blev afsat 500 millioner kroner fra satspuljeordningen til at nedbringe antallet af hjemløse. Og de foreløbige resultater er meget positive og vigtige for den fremtidige indsats på hjemløseområdet, fortæller Lars Benjaminsen, hjemløseforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og medvirkende i evalueringen af hjemløsestrategien.

»De foreløbige resultater viser, at metoderne er meget effektive, og at langt de fleste hjemløse faktisk godt kan komme ud af hjemløshed, hvis de vel at mærke får en målrettet boligløsning og intensiv social støtte. På den baggrund mener jeg, vi i meget høj grad skal satse på den her vej med at få folk i egen bolig med bostøtte,« siger Lars Benjaminsen.

En af de kommuner, der har haft gode resultater med de nye metoder, er Herning. Her har 45 hjemløse fået egen bolig og beholdt den, flere er kommet i aktivering, og otte er blevet selvforsørgende enten som studerende eller ved at komme i arbejde. Og en brugerundersøgelse viser stor tilfredshed med kommunens nye arbejdsmetoder, forklarer Tina Ladefoged Hansen, leder af Hjemløseteamet i Herning Kommune.

»Vi har set en enorm menneskelig gevinst ved at få mennesker med et meget kaotisk misbrug og psykiske og økonomiske problemer i en bolig. Førhen skulle man i trappetrinsmodellen gøre sig fortjent til at få mere hjælp, hvilket mange af de tunge misbrugere havde svært ved at honorere. Men med boligen som base er det nemmere at give den rette hjælp,« siger Tina Ladefoged Hansen og uddyber:

»Boligen kan ikke stå alene, og vi har meget fokus på, at der er mange andre barrierer, hvis det her skal lykkes. Det handler blandt andet om økonomien, hvor vi har været inde og hjælpe praktisk med, at der kommer styr på økonomien. Og vi har også hjulpet borgerne med at møde stabilt op til en behandling.«

Succesen betyder, at Herning Kommune har valgt at gøre hjemløseteamet til en permanent ordning ved projektmidlernes udløb med indgangen til 2013. Og rent økonomisk er der også noget at hente for kommunen ved de nye metoder, forklarer Tina Ladefoged Hansen.'

»Vi har sammenlignet udgifterne, vi har haft, til de borgere, vi har haft kontakt til i projektet, to år før og igen igennem vores indsats, og der ser vi en reduktion i udgifterne. For det er jo også nogle dyre tiltag, der skal til, mens borgerne er hjemløse,« siger Tina Ladefoged Hansen.

Den pointe er også central i KL’s kommende udspil på socialområdet ”Investér før det sker”, hvor man fra kommunernes side i fremtiden vil se sociale indsatser som målrettede sociale investeringer, der med et forebyggende og rehabiliterende perspektiv giver den størst mulige effekt. Og derfor glæder Anny Winther, borgmester i Rebild og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, sig også over succesen med de nye metoder til at hjælpe hjemløse og den omhyggelige dokumentation, der er opbygget i projektet.

»Det er et godt eksempel på, hvordan investeringstankegangen er til gavn for både den enkelte borger og samfundet. Når man tager udgangspunkt i den enkelte borger, indretter støtten i forhold til de behov og ressourcer den enkelte har, og på den baggrund yder en fokuseret, fleksibel og koordineret hjælp i borgerens nærmiljø – så virker det. Pakkeløsninger kan ikke bruges i ret mange sammenhænge, når man har med mennesker at gøre. Og de kan heller ikke bruges her,« siger Anny Winther.

Stadig mange hjemløse

Hos de hjemløses landsorganisation SAND er sekretariatsleder Ask Svejstrup glad for det fokus på området, hjemløsestrategien har givet, men han er ikke så imponeret over selve indsatsen.

»Det er positivt, man forsøger at udvikle området og ser på, om man kan udvikle nye måder at gøre tingene på. Men jeg synes kun, man har gjort tingene halvt. Man har ikke været tro mod housing first-princippet, og kommunerne er stadig for dårlige til at yde den bostøtte, der skal til. Vi oplever, at man generelt sparer på området, selv om satspuljemidlerne skulle være ekstra penge,« siger Ask Svejstrup.

Han synes, at kommunerne i for høj grad arbejder med enkeltproblematikker i stedet for den helhedsforståelse af personen, som housing first-princippet lægger op til. Det gælder dog ikke ACT-modellen, som har vist sit værd i København, og som han derfor gerne så afprøvet andre steder end i København.

»Der er kommet folk i egen bolig, som man aldrig nogensinde havde forestillet sig kunne beholde den og have et godt liv dér. Så hvis man er tro mod de grundlæggende principper i housing first og er indstillet på at bevilge den nødvendige bostøtte, så virker metoden,« siger Ask Svejstrup.

Han ærgrer sig desuden over, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af hjemløse. Det var ellers også et af hjemløsestrategiens mål, men selv om resultaterne viser en klar fremgang i andelen af projektdeltagere, der har en bolig, så er selve antallet af projektdeltagere ikke så stort, at det har kunnet rykke på det overordnede antal af hjemløse. SFI’s optælling af hjemløse viste en stigning fra 4.998 i 2009 til 5.290 i 2011.

Ifølge SFI-forsker Lars Benjaminsen kan man dog ikke konkludere, at strategien på den baggrund ikke har virket.

»Der er desværre mange faktorer, som påvirker hjemløshedens samlede omfang. Eksempelvis et højt antal udsættelser, og at kommunerne især i de store byer har haft svært ved at skaffe boliger i det huslejeniveau, som de hjemløse kan betale,« siger Lars Benjaminsen.

Det kan man nikke genkendende til i Herning Kommune.

»Eksempelvis for de unge kontanthjælpsmodtagere, der er på nedsat ydelse, er det meget svært at finde en egnet bolig, som de kan betale. De kan ikke komme i betragtning til en ungdomsbolig, og så bliver det et værelse, hvor man deler bad og køkken. Men nogle af de her unge mennesker er for psykisk sårbare til, at de kan dele på den måde,« siger Tina Ladefoged Hansen, leder af Hjemløseteamet i Herning.

Hjemløshed er uværdigt

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er glad for hjemløsestrategiens resultater.

»Når slutrapporten ligger klar, skal vi finde ud af, hvordan vi kan sørge for, at metoderne bliver forankret, så de gode resultater kommer alle de udsatte borgere til gavn. Hjemløshed er et problem, der er uværdigt i dagens Danmark, så derfor skal vi finde boliger, som folk kan blive i og have et værdigt liv,« siger Karen Hækkerup.

Hun vil dog afvente den endelige rapport, inden hun tager stilling til, om det er nødvendigt med tiltag, der kan gøre det nemmere at finde billige boliger til de hjemløse.

Mens resultaterne for at fastholde de hjemløse i bolig har været imponerende positive, så er resultaterne meget delte, når det gælder udviklingen i misbrug, fysiske gener, psykiske lidelser, økonomi og socialt netværk.

»Man skal se det sådan, at på trods af, at folk har svære problemer og i mange tilfælde misbrug og psykisk sygdom, så kan de godt alligevel bo i egen bolig, når de vel at mærke får støtte. Og det er utrolig vanskeligt at arbejde med de her ting, hvis folk ikke har en bolig og bor på gaden, et herberg eller på sofaen rundtomkring ved familie og venner,« siger Lars Benjaminsen.

I Herning Kommune oplever man, at der ofte kommer et tilbagefald i den første tid i egen bolig, men at mange borgere med en vedholdende kontakt får reduceret deres misbrug og andre problemer.

»Når de har en base, kan man faktisk begynde at arbejde med de andre ting, der fylder for dem. Vi har rigtig mange, der er kommet i gang med psykiatrisk behandling og medicin, og vi kan arbejde hen mod, at de måske skal afprøves i aktivering,« siger Tina Ladefoged Hansen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE