18. marts 2013

Mange dygtige elever tager 10. klasse på efterskole

Mere end en fjerdedel af de dygtige elever med et karaktergennemsnit over 8 tager 10. klasse, selv om den primært er tænkt til dem, der har brug for et fagligt løft. De stærke elever klumper sig på efterskolerne. Luksus i krisetider, siger eksperter, kommuner og erhvervsliv.

10. klasse er primært for elever, der har brug for faglig opkvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Det har siden 2008 stået sort på hvidt i folkeskoleloven, men virkelighedens 10. klasse ser helt anderledes ud. En ny analyse fra tænketanken DEA, som Momentum i dag kan offentliggøre, viser, at mere end en femtedel af eleverne i 10. klasse i dag havde et karaktergennemsnit på over 8, da de afsluttede 9. klasse.

Analysen viser samtidig, at langt de fleste af de stærke elever vælger efterskolen i 10. klasse. Hele 36 procent af 10. klasseeleverne på efterskolerne har et gennemsnit over 8, mens kun 12 procent har et gennemsnit under 4. Til sammenligning har 10. klassecentrene i folkeskolen kun 6 procent elever med et gennemsnit over 8 og hele 35 procent med et gennemsnit under 4.

Skolerådet, som rådgiver regeringen i skolespørgsmål, har flere gange talt for, at 10. klasse burde afskaffes eller som minimum stærkt begrænses. Og Niels Egelund, medlem af Skolerådet og professor ved Aarhus Universitet, mener, at de nye tal sætter en tyk streg under, at 10. klasses værdi for samfundet er meget tvivlsom.

»10. klasse er en hyggelig parkeringsplads for mange. Og det er en luksus af næsten helt ufattelig karakter, at stærke unge, der sagtens kunne gå direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, får et spændende år på efterskole og oven i købet får det delvist finansieret af samfundet. Men er det helt rimeligt, og hvorfor kan de unge ikke gå på efterskole i 9. klasse i stedet,« spørger Niels Egelund.

Efterskolerne skal tage større samfundsansvar

Også erhvervslivet ser med skepsis på, at så mange fagligt stærke elever tager et år på efterskole i 10. klasse. Det siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i erhvervsorganisationen DI.

»10. klassecentrene i folkeskolen løfter faktisk opgaven fremragende med at løfte eleverne fagligt. Men i efterskolernes 10. klasser går i høj grad de fagligt stærke elever, som allerede er afklarede med, hvad de vil efterfølgende. Det gør næsten ondt at tænke på, hvor mange penge samfundet bruger på, at ressourcestærke, afklarede unge tager 10. klasse. Det er i kategorien, som vi kun kan tillade os, hvis vi vælter os i penge,« siger Charlotte Rønhof.

Hun er ikke i tvivl om, at både elever og forældre er meget glade for efterskolerne. Men hun sammenligner det med et højskoleophold, som er udviklende for den enkelte, men ikke tjener noget decideret uddannelsesformål for samfundet. Derfor er Charlotte Rønhof på linje med professor Niels Egelund i forhold til, at flere elever i stedet kunne tage 9. klasse på efterskole.

»Man kunne også bruge efterskolerne til målrettede linjer rettet mod erhvervsuddannelserne. Vi spørger grundlæggende bare, om vi ikke kan bruge efterskoleformen på en anden måde, hvor efterskolerne i højere grad kan løfte en samfundsopgave,« siger Charlotte Rønhof.

Sophus Bang Nielsen, sekretariatschef i Efterskoleforeningen, mener, det er alt for ensidigt at kigge på karaktergennemsnittet for de elever, der vælger 10. klasse på en efterskole.

»Der er jo mange andre sider af livet end det faglige niveau. Fordi man er fagligt stærk, kan man jo sagtens have brug for et ekstra år til at udvikle sin modenhed og parathed til at tage en ungdomsuddannelse. Mange unge kommer også på en efterskole i 10. klasse for at udvikle nogle af de talenter, som de ikke har haft så stor mulighed for i folkeskolen. Det gælder blandt andet det musisk/kreative og det innovative,« siger Sophus Bang Nielsen.

Han peger også på, at den såkaldte klassekammerateffekt, hvor fagligt stærke elever løfter deres svagere kolleger, vil gå fløjten, hvis de stærke elever ikke længere går i 10. klasse. Sophus Bang Nielsen vil dog gerne diskutere, hvordan man kan få flere til at tage på efterskole i 9. i stedet for 10. klasse.

»Men det kræver, at Folketinget giver mere frihed til at tilrettelægge undervisningen i 9. klasse. I al sin visdom har Folketinget indført flere og flere obligatoriske prøver, som har øget fagforbistringen i 9. klasse. Og det giver ikke meget rum til den særlige pædagogik, som er en del af successen for efterskolerne i 10. klasse,« siger Sophus Bang Nielsen.

KL vil begrænse 10. klasse

Om få dage – på det årlige Kommunalpolitisk Topmøde – offentliggør KL et nyt udspil til en mere sammenhængende politik på uddannelsesområdet. Og her lægger KL blandt andet op til, at tilgangen til 10. klasse bør begrænses, forklarer Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

»Unge, som fagligt, socialt og personligt er parate, bør begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Og fremtidens folkeskole bør sikre, at endnu flere er klar efter 9. klasse. Men vi skal stadig have 10. klasse som et tilbud til den gruppe, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse,« siger Jane Findahl.

Hun glæder sig over, at de kommunale 10. klasser primært tiltrækker de fagligt svage elever, som 10. klasse er tiltænkt. Men hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at så mange fagligt stærke elever tager 10. klasse på efterskole.

»Selv om forældrene betaler en del af gildet, gives der mange offentlige kroner i tilskud. Og måske kunne man se på, om de penge var bedre givet ud på børn og unge, som har behov for faglig opkvalificering. Det er ikke det samme, som at 10. klasse på efterskoler skal fjernes som valgmulighed. Men det kan betyde, at efterskolerne må skrue ned for serviceniveauet, eller forældrene må betale mere,« siger Jane Findahl.

Professor Niels Egelund mener i princippet, at 10. klasse helt burde afskaffes og peger på, at ingen af vores nabolande har 10. klasse.

»Jeg nægter at tro, at de danske unge skulle være mere umodne. For højst 20 procent har 10. klasse dog formentlig en positiv effekt. Men når de danske unge ikke er mere parate, handler det også om, at de ikke er blevet presset til at tage stilling. Og så er det nemmere bare at tage 10. klasse,« siger Niels Egelund.

Selv om store reformer i den grad er på den landspolitiske dagsorden i disse år, og der i øjeblikket drøftes reform af folkeskolen, er 10. klasse ikke umiddelbart i spil. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har meldt klart ud, at hun ikke har aktuelle planer om at begrænse adgangen til 10. klasse. Og Venstre vil heller ikke stille forslag om det, selv om folkeskoleordfører Karen Ellemann mener, det er en diskussion værd.

»Har vi som samfund råd til den luksus, det er at sende unge på efterskole i 10. klasse, som i mange tilfælde er fagligt stærke nok til at gå direkte på en ungdomsuddannelse fra 9. klasse? Hvis regeringen bringer på banen, at den vil begrænse adgangen til 10. klasse, vil vi møde konstruktivt op til den diskussion,« siger Karen Ellemann.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk