18. marts 2013

Ledige bliver mere syge, jo længere de er ledige

Jo længere man er ledig, jo oftere er man sygemeldt. Det viser Momentums kortlægning af alle de akutledige. De var betydeligt mere syge sidst i perioden, end de var i den første tid. Eksperter peger på to forklaringer: Det er stressende at være ledig, og nogle spekulerer i, at langvarig sygdom kan udskyde faldet ud af dagpengene.

Langtidsledighed er rigtig skidt for helbredet. Momentums nye analyse af de knap 50.000 akutledige viser en klar tendens til, at de oftere og oftere har været sygemeldt i løbet af deres ledighed. Efter mere end halvandet år som arbejdsløse er de mere end dobbelt så ofte sygemeldte som i det første halve år som ledige.

Momentum har fulgt alle de såkaldt akutledige, som sidst i 2012 havde været på dagpenge i mindst to år og dermed var på nippet til at miste dagpengene, og registreret, hvornår og hvor længe de har været sygemeldt, mens de har været på dagpenge. Analysen viser også, at hver enkelt sygdomsperiode bliver længere, jo længere tid man er ledig. I det første halve års ledighed varer en sygdomsperiode i gennemsnit 2,9 uger, mens den er oppe på 4,6 uger efter mere end et års ledighed og hele 7,5 uger efter mere end to år som ledig.

I Frederikshavn Kommune kan man sagtens genkende tendensen blandt kommunens ledige. Det fortæller Flemming Søborg, leder af kommunens Center for Arbejdsmarked.

»Vi bliver alle syge indimellem, men jeg vil tro, der er en tendens til, at modstandskraften bliver mindre, når man har været ledig i længere tid. Mange ledige får på et tidspunkt en tendens til at lade tingene pege indad og bebrejde sig selv for deres situation, og det kan gøre dem mere udsatte for sygdom,« siger Flemming Søborg.

Overlevelsesstrategi

Derudover mener han, at nogle ledige sandsynligvis tænker i, at sygemeldinger over seks uger betyder, at deres dagpengeforbrug bliver sat på ”pause”. Med andre ord betyder det, at sygemeldte kan udsætte det tidspunkt, hvor de kan miste dagpengene.

»Det kan godt være en overlevelsesstrategi, at man melder sig syg. Det er jo ret markant, hvis man mister dagpengene. Og det er endnu mere dramatisk, hvis man har en ægtefælle, som også mister sit underhold,« siger Flemming Søborg.

Vilhelm Borg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er ikke overrasket over, at de akutledige bliver mere syge, jo længere de har været ledige.

»Der er klar forskningsmæssig dokumentation for, at jo længere tid man går ledig, jo mere bliver man syg. Og når man kommer i arbejde igen, får man et bedre helbred,« siger Vilhelm Borg og uddyber det umiddelbare paradoks, at det groft sagt er sundere at knokle på en arbejdsplads end slappe af derhjemme:

»Der kan selvfølgelig være helbredsskadelige faktorer på en arbejdsplads, men mange fysiske belastninger i arbejdsmiljøet er forsvundet i de senere år. Langt færre udsættes eksempelvis for farlige kemiske stoffer i dag end tidligere. Og samtidig indeholder arbejdsmiljøet også ressourcer, som gavner helbredet.«

Det gælder for eksempel samværet med kollegerne og muligheden for at blive udfordret med spændende opgaver. Omvendt kan det være hårdt at gå arbejdsløs og skrive den ene ansøgning efter den anden, uden at det fører noget med sig. Det rammer selvtilliden og kan give stress og depressioner, som samtidig øger risikoen for fysisk sygdom, påpeger Vilhelm Borg.

Han fremhæver også, at de ledige ikke har den samme motivation for hurtigt at blive raske, som beskæftigede har.

»Når man arbejder, ved mange, at ingen andre har lavet opgaverne, mens de har været væk.  Derfor har man en interesse i at komme tilbage, inden stakken bliver for høj. Derudover har mange et godt arbejde, som de gerne vil tilbage til, når de har været syge. Som ledig kan man tværtimod have en interesse i at være syg, fordi man får en pause fra pligten til at søge job,« siger Vilhelm Borg.

Han mener også, at nogle ledige vil spekulere i sygemeldinger, fordi det ”freder dem” fra at ryge ud af dagpengesystemet, hvis de er syge i mere end seks uger.

»De, der kender reglerne, vil klart have et motiv til at sygemelde sig i mere end seks uger og dermed forlænge dagpengeretten. Og det kan man jo sådan set godt forstå,« siger Vilhelm Borg, som mener, at politikerne må ændre reglerne for udskydelse af dagpengeretten, hvis det skal være anderledes.

Syge skal have stor opmærksomhed

Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer, fortæller, at tallene i Rødovre også viser, at de ledige er mere syge efter længere tids ledighed. Han mener ikke, man skal underkende det pres, som ledige er udsat for. Det gælder ikke mindst, jo tættere man er på at miste dagpengene og dermed truet på sit eksistensgrundlag.

Han tør ikke udtale sig skråsikkert om, hvorvidt der er ledige, som spekulerer i at være sygemeldte i mere end seks uger, og om der er læger, som er for hurtige eller ”flinke” til at udskrive lægeerklæringer.

»Det er da et relevant spørgsmål, og det er nogle tanker, man kan gøre sig. Men vi har ikke belæg for at sige, at det er sådan, og det vil også være meget svært at dokumentere. Så skal vi decideret ind og undersøge de enkelte sygdomssager,« siger Ole Pass.

Verner Sand Kirk, direktør i Arbejdsløshedskassernes Samvirke, finder det forståeligt, at ledige bliver mere syge undervejs i ledighedsperioden.

»Det gavner jo ikke folks selvtillid, at de går ledige i længere tid. Og nogle går ned både fysisk og psykisk på det. Man kunne også godt tro, at der ville være en større gruppe, som meldte sig syge for at undgå at støde ind i dagpengeloftet. Men en tidligere rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tyder ikke på, at det er en udbredt trafik. Og vi har jo lige hældt 10.000 ledige ud af dagpengesystemet, som i hvert fald ikke har meldt sig syge,« siger Verner Sand Kirk.

Han sætter spørgsmålstegn ved, om jobcentre og måske også a-kasser er gode nok til at samle dem op, som bliver syge af at være ledige. Han peger på, at denne gruppe skal have stor opmærksomhed og ikke må have lov at gå passive hen.

Flemming Søborg, leder af Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune, forsikrer, at jobcentret i Frederikshavn har stor fokus på de ledige, der har et skrantende helbred.

»Vi følger løbende op på de sygemeldte ledige og forsøger at gå i dialog med de ledige om, hvornår og hvordan de kan blive raske igen. Vi har et godt samarbejde med a-kasserne og forsøger også at få lægerne til at trække på samme hammel som os. Vi skal jo forsøge at få folk på arbejdsmarkedet i det omfang, de har helbred til det. Det er bedre, at de kan arbejde nogle timer, end at de går sygemeldte i lang tid,« siger Flemming Søborg.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE