28. marts 2013

Lærerforeningens modeller er samme vin på gamle flasker

Fakta er, at alle lærerforeningens syv forslag indeholder nøjagtig samme problem, nemlig at lærerforeningen skal være med til at bestemme, hvad arbejdstiden skal anvendes til, skriver Michael Ziegler i debatindlæg.

Af Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg

Det lyder flot, når Anders Bondo Christensen fremfører, at Danmarks Lærerforening (DLF) har tilbudt en såkaldt ”finsk model” og modeller, der vil give 25 timers undervisning og normale arbejdstider ligesom alle andre.

Men fakta er, at alle lærerforeningens syv forslag indeholder nøjagtig samme problem, nemlig at lærerforeningen skal være med til at bestemme, hvad arbejdstiden skal anvendes til.

Det lyder flot, når DLF siger, at de tilbyder 25 lektioners undervisning. Men det har lærerne ikke dag, og det vil de heller ikke få med nogen af de nye modeller. Kun tre procent af lærerne underviser i dag 25 lektioner om ugen.

Det er oppumpede tal, fordi lærerforeningen udvider det klassiske undervisningsbegreb til også at omfatte elevpauser, skolebibliotek og timer, hvor lærere udøver læse- og matematikvejledning af hinanden.

Alle DLF’s modeller bygger på, at lærerforeningen skal aftale enten antallet af undervisningstimer, eller hvor meget tid der skal bruges til forberedelse.

KL mener ikke, at lærerforeningen fortsat skal have aftaleret i forhold til, hvordan ressourcerne skal anvendes i folkeskolen. Den prioritering skal overlades til ledelsen, som på alle andre arbejdspladser.

Inddelingen af arbejdstiden i kasser af tid til bestemte formål: Undervisning, forberedelse og andre opgaver, er en hindring for, at vi kan udvikle folkeskolen, da fokus bliver på, hvilken kasse arbejdsopgaven hører hjemme i.

Derfor har KL fremsat krav om, at lærerne får de samme arbejdstidsregler som de 500.000 andre medarbejdere i kommunerne, hvor det ikke er fagforeningen, der centralt skal aftale, hvad arbejdstiden skal bruges til.

Det betyder, at lærerne skal have en gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge . Reglerne tager højde for, at der er særlige vilkår for undervisningsområdet. Fx er der en årsnorm og regler for lejrskoler osv. I KL’s forslag er der regler for overarbejde, afspadsering, og der gives tillæg for arbejde på skæve og ubekvemme tidspunkter, afholdelse af ferie etc – nøjagtig som for alle andre.

KL mener desuden, at det er på tide at afskaffe den særlige frihed for lærere over 60 år. Aldersreduktionen betyder, at lærere, fra de fylder 60 år, sammen med seniordage får frihed svarende til 26 hele dage – og 28 dage, fra de er 62. Da den ret blev indført i 1920’erne, var dødeligheden for en mand fx 57 år. I dag er den 76 år.

Også den finske model, som lærerforening pludselig smed på bordet, efter at forhandlingerne var brudt sammen fredag aften, minder om den arbejdstidsmodel, som vi forlod i 1993, hvor der er et fast ugentligt undervisningstimetal, og så råder lærerne ellers selv suverænt over resten af arbejdstiden.

De finske arbejdsgivere har i årevis ønsket at komme af med aftalen, og det er jo slet ikke sådan en model, vi ønsker.

Det ved Anders Bondo Christensen også godt. For han tilkendegav grinende, da han fremlagde forslaget for os, at han da godt vidste, at KL ikke ville have den model. Det var rent spin fra Anders Bondo Christensens side for at vise offentligheden en form for pseudo-forhandling.

KL ønsker ikke at spare på folkeskolen, men at styrke den og sikre mere og bedre undervisning, en skoledag som i højere grad passer til et moderne samfund, hvor børnene kan bevæge sig og komme ud – samtidig med at de får flere timer i de basale fag. Selvfølgelig skal lærerne have tid til at forberede sig, til forældresamarbejde med mere.

I dag bruger lærerne godt en tredjedel af deres arbejdstid på undervisning og to tredjedele på forberedelse med videre. Det betyder, at lærerne i gennemsnit har mere end 1.000 timer om året til forberedelse, møder og andre opgaver.

Undervisningsministeren foreslår, at lærerne bruger to timer mere pr. uge på undervisning. Så vil lærerne fortsat have mere end 920 timer til forberedelse, møder og andre opgaver. Det er det, Danmarks Lærerforening påstår vil blive en ”discountskole”.

Kernen er, at lærernes forening afviser at aftale arbejdstidsregler, som ikke regulerer, hvad lærerne bruger arbejdstiden til. Og det er et enten eller. Ingen andre på det danske arbejdsmarked – hverken offentligt eller privat – har det sådan, at det er deres fagforening, der skal forhandle tid til deres specifikke arbejdsopgaver. Der findes ikke halve løsninger.

****************************************************************************
Indlægger er bragt torsdag i Politiken.

Læs nedenfor på siden fakta om KL’s krav samt KL's bemærkninger til DLF’s modeller.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Fakta om KL's krav og model for nye arbejdstidsregler

  • LINK

    Bemærkninger til DLF's modeller for aftaler