19. marts 2013

Kronik: Digitale løsninger skal sikre bedre velfærd

Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund, lyder det i en fælles kronik af regeringen, Danske Regioner og KL.

Kronik af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, finansminister Bjarne Corydon, formand for Danske Regioner Bent Hansen og KL's formand Erik Nielsen

Danmark befinder sig i en ny virkelighed. En virkelighed hvor økonomien i den offentlige sektor er stram og efterspørgslen på velfærd er stor. Vores fælles udfordring er lige til: Den offentlige sektor skal i de kommende år levere velfærdsydelser på en billigere måde end i dag – men med en lige så god eller bedre kvalitet.

Det kræver modet til at tænke nyt – og modet til at bruge nye løsninger og ny teknologi. Vi tror at danskerne er klar. Men det er nødvendigt med en solid debat om, hvor langt vi kan og skal gå, når det handler om digitale velfærdsløsninger.  

Denne kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund. KL, Danske Regioner og regeringen er i fællesskab i gang med at udarbejde en strategi for digital velfærd på social-, sundheds-, og undervisningsområdet, der vil blive offentliggjort senere på året

Vi har i det arbejde stillet os selv fire principielle spørgsmål: Kan vi levere velfærden fuldt digitalt? Fører mere deling af data til et overvågningssamfund? Kan vi forvente, at borgeren selv stiller den nødvendige teknologi til rådighed? Og hvordan sikrer vi et ansvarligt tempo for udviklingen?

Vi offentliggør i dag et debatoplæg, som netop tager fat på de fire spørgsmål. Vores håb er, at vi kan få input, idéer, holdninger – og ikke mindst en åben debat om de muligheder og udfordringer, der er ved at bruge digitale løsninger i kernevelfærden.

Der er ingen tvivl om potentialet. Vi har allerede en lang række eksempler på, at digitale løsninger sikrer bedre velfærd og tilmed åbner for helt nye muligheder for aktivt at inddrage borgerne og øge den enkeltes livskvalitet.

Eksempelvis afprøver Gribskov Kommune online genoptræning for blandt andre ældre borgere med fx skulderskader. Borgeren genoptræner hjemme via en videoforbindelse til træningscentret og kan samtidig se og tale med både terapeuten og de øvrige personer, der deltager i træningen. Det giver borgeren mulighed for hyppigere og mere målrettet genoptræning på fleksible tidspunkter og sparer det offentlige for udgifter til transport af terapeuterne.

Den offentlige serviceydelse kan dermed leveres både bedre og billigere. Men det kræver en stor omstilling hos både borgerne og de offentlige ansatte at udnytte de digitale muligheder. Eksempelvis skal den ældre borger med skulderskaden lære at bruge udstyret og være villig og motiveret til at deltage aktivt, og medarbejderne skal have styr på teknikken og det faglige indhold.

Digitale velfærdsløsninger forudsætter som regel, at vi som borgere tager et ekstra ansvar – men vi får også noget igen. Vi opnår større frihed til selv at tilrettelægge vores liv og hverdag, som vi ønsker det. Med de digitale muligheder er det borgerne, der skal spare det offentlige for udgifter. Det er det offentlige, der skal gøre det muligt. Det forudsætter et fokus på borgernes behov.

Kan vi levere velfærden fuldt digitalt? I dag er en stor del af den offentlige sektors velfærdsydelser båret af personligt fremmøde og fysisk kontakt. Men den måde, den offentlige service leveres på i dag, er ikke nødvendigvis den samme, som vi kan forvente i morgen.

Det kan være, at nogle af KOL-patientens besøg på hospitalets ambulatorium kan erstattes af, at patienten selv rutinemæssigt måler og overvåger fx iltmætning i blodet, vægt og blodtryk derhjemme – men sundhedspersonalet vil fortsat holde øje med vores helbred og sikre en individuel behandling. Det kan være, at den handicappede borger med eksempelvis en spiserobot kan klare mere selv, men det betyder ikke, at den personlige kontakt med omsorgspersonalet forsvinder. Den vil blot ændre karakter. De digitale og velfærdsteknologiske løsninger kan tilføre den offentlige service helt nye kvaliteter i form af øget tryghed, medbestemmelse, frihed og fleksibilitet for borgerne.

Det er ikke altid, at de digitale løsninger, der afprøves i disse år, egner sig at blive brugt af alle, eller at det i alle tilfælde kan betale sig. Så skal vi være parate til at vælge andre veje. Der skal være hjælp at hente for de af os, der mangler kompetencer til at bruge digitale eller teknologiske løsninger. Nogle vil opleve det som en serviceforringelse. Men rigtig mange vil lægge vægt på, at teknologierne åbner for nye muligheder og giver frihed til selv at tilrettelægge hverdagen. 

Det er en mulighed, at digital velfærd på nogle områder fremover vil være førstevalget for den offentlige sektor.   Det forudsætter, at det offentlige kan gennemføre den nødvendige omstilling og bevare det gode forhold til borgerne, som præger den offentlige sektor i dag.

Det betyder blandt andet, at borgerne skal være trygge ved udviklingen, hvilket leder hen til det andet spørgsmål, vi har stillet os selv. Fører øget deling af data til et overvågningssamfund? Når forskellige offentlige instanser deler visse informationer om borgerne, som de enkelte myndigheder i forvejen har registreret, kan det skabe større sammenhæng på tværs – til gavn for den enkelte.

For eksempel kan lægens adgang til opdaterede oplysninger om vores aktuelle medicinering og behandling være afgørende, hvis vi indlægges akut på sygehuset. I sager om de såkaldte ’nomadefamilier’ er en rettidig indsats blevet nemmere, fordi socialforvaltningen i tilflytterkommunen lettere kan få adgang til viden fra tidligere bopælskommuner. På undervisningsområdet kan oplysninger om f.eks. karakterer, deltagelse i 10. klasse, valgfag mv. i højere grad bruges til at målrette vejledningen af den enkelte elev.

Samtidig giver deling af oplysninger en mere omkostningseffektiv offentlig sektor. Bl.a. kan myndighederne spare mange udgifter ved at undgå dobbeltregistreringer af oplysninger i forskellige it-systemer.

Vi vil i det fremadrettede arbejde med deling af informationer om borgerne nøje afveje hensynet til privatlivsforhold over for ønsket om bedre behandlingsforløb, bedre forebyggelse, en styrket socialindsats og bedre kvalitet i undervisningen. Det er en balancegang, og vi skal sikre os, at vi ikke ender i et ”overvågningssamfund.”

Danmark er et af de førende lande, når det kommer til digitalisering af den offentlige sektor, og borgerne hører til blandt de mest it-parate. Stort set alle har adgang til internettet og egen computer, og rigtig mange har smartphones.

Hvis velfærden fremover i højere grad skal leveres ved hjælp af teknologi er det relevant at spørge, om vi kan forvente, at den offentlige sektor skal bruge borgernes egen teknologi? I dag stiller de borgere, der modtager praktisk hjælp i hjemmet, deres egne teknologier som støvsuger, vaskemaskine mv. til rådighed. Redskaber, der nu er så almindelige, at vi knap nok anser dem som ’teknologier’. Flere og flere digitale teknologier som trådløs internetadgang, tablets, smartphones, bærbare computere med kamera og højtalere er blevet almindelige forbrugsgoder, som mange har råd til at anskaffe sig – eller allerede har i deres hjem.

På nogle områder, hvor kravene til udstyret er meget specialiserede, vil den offentlige sektor fortsat have en forpligtelse til at yde støtte. Det kan f.eks. være specielt sundhedsudstyr eller specialudviklede handicaphjælpemidler.

Men i takt med, at teknologier bliver udbredte i befolkningen som almindelige forbrugsgoder, vil det da ikke være rimeligt, at det offentlige i højere grad tilpasser sin service, så den baserer sig på borgernes teknologi frem for specialudviklede løsninger? Det vil være én af måderne at sikre, at der også fremover vil være råd til at fastholde velfærden. Samtidig giver det øget tryghed og nye muligheder for borgerne, når den offentlige service til dels leveres via de standardteknologier, de allerede er fortrolige med.

De digitale og velfærdsteknologiske muligheder åbner op for store forandringer, der på sigt kan ændre fundamentalt på en række serviceydelser og føre til nye relationer mellem borgerne og det offentlige. Det er en stor opgave, og vi stillede derfor os selv spørgsmålet: hvordan sikrer vi et ansvarligt tempo for udviklingen?

Frontløbere blandt kommuner og regioner har allerede gjort vigtige erfaringer med digital velfærd. De er med til at vise vejen for andre. Men kun få af de nye digitale løsninger er afprøvet i stor skala, og de er ikke evalueret på en måde, der gør det let at træffe beslutning om at indføre dem bredt.

Den offentlige sektor har brug for mere viden om, hvilken effekt de nye løsninger vil have på kvalitet og økonomi, for at det er forsvarligt at træffe beslutninger om at anvende dem. Det gælder både for de beslutninger, der skal træffes lokalt, og for de beslutninger, der skal træffes i fællesskab – i kommunen, regionen eller på tværs af niveauer. 

Den enkelte borger kan derfor trygt regne med, at udviklingen ikke går stærkere, end at alle kan følge med. Det gælder både de faglige, tekniske og menneskelige konsekvenser ved at ændre på serviceydelsernes karakter.

Men retningen er klar. Vi vil udnytte mulighederne ved digitale og velfærdsteknologiske løsninger til at levere billigere velfærdsydelser af samme høje kvalitet som i dag. Det kræver, at borgerne bliver inddraget i udviklingen, og blandt andet derfor offentliggør vi et debatoplæg om en række af de centrale spørgsmål. Vi ser frem til en god, mangfoldig og åben debat.

***

Kronikken er bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 19. marts 2013

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs pressemeddelelsen: Hvordan sikrer vi tryg velfærd?

  • LINK

    Jacob Bundsgaard om digital velfærd - se video