07. marts 2013

Juraprofessor: Lærerne risikerer at betale for konflikten af egne lommer

Danmarks Lærerforening vil under en lockout udbetale lærernes løn som et lån, der ikke skal beskattes. Men det er ikke nødvendigvis en fordel for medlemmerne, mener juridisk professor.

Danmarks Lærerforening vil gøre brug af en usædvanlig manøvre, hvis det  ender i en lockout, hvor 52.000 lærere bliver afskåret fra at tage på arbejde.

I stedet for at udbetale en  skattepligtig understøttelse til de konfliktramte lærere, som en fagforening normalt gør, så vil Danmarks Lærerforening i stedet yde et lån på 825 kroner om dagen, som der ikke skal betales skat af.

Det skrev Jyllands-Posten onsdag.

Professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Jan Pedersen, har dog svært ved at se, hvordan en sådan manøvre skal komme lærerne til gode.

Ifølge ham er det korrekt, at der ikke skal betales skat af et lån. Til gengæld skal der betales renter, samtidig med at lånet skal tilbagebetales.

”Et lån kendetegnes både ved, at man skal betale det tilbage, at man skal betale en rente, og at långiveren ikke overfører gaver eller fordele til låntagere. Et almindeligt lån er altså et, hvor långiveren har en fordel, fordi vedkommende får en rente til gengæld. Samtidig har långiveren krav på at få pengene tilbage,” siger Jan Pedersen til KL.dk.

Svært at se formålet

Jan Pedersen påpeger, at der kan ydes rentefrie lån, men ved rentefrie lån fra en fagforening til medlemmer i konflikt skal låntageren beskattes af en sparet rente. Derfor er det ikke helt ligetil at slippe for at betale skat.

”Rent juridisk vil SKAT se på, om der er tale om et reelt lån eller en skjult understøttelse. Hvis det er en skjult understøttelse, som hverken skal tilbagebetales eller betales renter af, så vil SKAT formentlig ikke anerkende udbetalingen som et lån".

"Derfor er det bestemt ikke givet, at forslaget fra Danmarks Lærerforening vil gå igennem rent skattemæssigt,” siger han og fortsætter:

”Hvis det på forhånd er aftalt, eller det er sandsynligt, at lånene aldrig skal betales tilbage, er det overvejende sandsynligt, at læreren skal betale skat af de såkaldte 'lån'. Danmarks Lærerforening kan altså ikke slippe for at betale skat ved at kalde udbetalingen for noget andet, end den reelt er".

"Derfor har jeg svært ved at se, hvad lærerne får ud af et lån, som de skal betale tilbage, og til en rente. I så fald kommer lærerne jo selv til at betale for konflikten af egne private lommer.”

Afhænger af en konkret vurdering

Jan Pedersen kender til én lignende sag, hvor Højesteret godtog, at lånet fra en strejkekasse  til konfliktramte var et reelt lån.

”Her var der fem dommere med. Tre af dem anerkendte lånet som et lån, fordi låntagerne skulle betale lånet  tilbage. To af dem sagde derimod, at det ikke var et lån, men en understøttelse, fordi lånevilkårene i øvrigt  var så  fordelagtige, at der ikke var tale om et sædvanligt lån".

"Det viser bare, at det afhænger af en konkret vurdering, hvordan ’lånet’ er skruet sammen. Der findes også andre lignende eksempler, hvor låneaftaler ikke er blevet anerkendt i skattemæssig sammenhæng, og hvor låntagerne er blevet beskattet af lånet, som om det var en skattepligtig indkomst,” siger Jan Pedersen. 

 Læs mere om overenskomstforhandlingerne

 Kan mine børn komme i skole? Få spørgsmål og svar om lockout her

 Læs mere om overenskomstforhandlingerne 2013 og konflikten

 Se, hvorfor KL ønsker at modernisere lærernes arbejdstid på meretidsammen.dk