11. marts 2013

En bedre folkeskole for elevernes skyld

I dag går næsten hver sjette elev ud af 9. klasse uden basale færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse. Det kan og skal vi gøre langt bedre, skriver Michael Ziegler i debatindlæg.

Af Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg

Forrige torsdag valgte KL’s bestyrelse at tage det meget alvorlige skridt at varsle lockout på alle danske folkeskoler. Lockoutet iværksættes, hvis ikke KL og Lærernes Centralorganisation inden den 1. april bliver enige om en ny overenskomst.

Lockoutet kan komme til at omfatte mere end 50.000 lærere. Og det er klart, at en konflikt kan give både elever og forældre praktiske udfordringer i hverdagen. 

Det vil være meget beklageligt. Og jeg håber bestemt ikke, at vi ender i en situation med lockout.
Jeg forstår, hvis mange forældre lige nu er bekymrede. Og jeg kan også godt forstå, hvis I tænker, at jeres børns lærere jo udfører et flot stykke arbejde hver eneste dag, og om KL så ikke bare kan lade lærerne være i fred.

Lad mig slå en ting fast: Vi har nogle rigtig dygtige lærere i den danske folkeskole, og det er på ingen måde lærerne, vi er ude efter. Det handler alene om, at vi gerne vil ændre de arbejdstidsregler, som lærerne arbejder efter. Det vil vi, fordi lærernes nuværende arbejdstidsregler står i vejen for, at vi kan udvikle folkeskolen.

I dag går næsten hver sjette elev ud af 9. klasse uden basale færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse. Det kan og skal vi gøre langt bedre.  Derfor skal eleverne have mere tid sammen med lærerne, have flere timer i dansk og matematik og have en mere varieret skoledag, hvor alle elever bliver udfordret.

Den skoledag, som vi ønsker at give eleverne, kan ikke gives inden for rammerne af den arbejdstidsaftale, som lærerne har i dag.

Som den eneste medarbejdergruppe på arbejdsmarkedet har lærerne en meget vidtgående arbejdstidsaftale, hvor det er reguleret, hvor meget tid lærerne kan bruge til bestemte arbejdsopgaver. Lærernes fagforening aftaler med kommunerne, hvor meget tid lærerne kan bruge til at undervise, forberede sig, holde pauser, bruge tid på forældresamarbejde osv. Det betyder, at lærernes arbejdstid er låst fast i kasser af tid, som kun kan bruges til bestemte formål.

Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde. Og det bør ikke være op til en fagforening at bestemme, hvad en medarbejdergruppe skal bruge deres arbejdstid på.

Det synes vi skal være et anliggende mellem læreren og lederen på den enkelte skole – nøjagtig som det foregår på alle andre arbejdspladser.

Selvfølgelig skal lærerne stadig have arbejdstidsregler. Vi beder heller ikke lærerne om at arbejde mere, end de gør i dag. Men arbejdstidsreglerne skal sætte den ydre ramme om arbejdstiden, så lærerene fx er sikret, at de i gennemsnit arbejder 37 timer om ugen, og at eventuel overarbejde kompenseres. Nøjagtig svarende til det, der gælder for andre medarbejdere.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har brugt de seneste dage på at tegne et billede af, at KL nærmest har forhandlet om arbejdstiden med blanke papirer. Det er simpelthen ikke rigtigt. Vi har forhandlet med lærerne i snart tre måneder, kommet med et klart udkast til nye arbejdstidsregler og svaret på alle de spørgsmål, som lærernes forhandlere har haft.

Faktum er, at lærernes forhandlere er blevet ved med at komme med udspil, hvor arbejdstidsaftalen stadig regulerer, hvad lærerne bruger arbejdstiden til. Dermed kom vi ikke nogen vegne i forhandlingerne.

Hvis ikke KL varsler lockout, vil den hidtidige overenskomst og tilhørende arbejdstidsregler fortsætte. Derfor har KL følt sig nødsaget til at benytte sig af dette kampskridt, der er indbygget i den danske model. Vi ville ikke gøre dette, hvis det ikke var fordi, at en fornyelse af lærernes arbejdstidsregler er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan give danske skoleelever en ny og bedre skoledag.

***************************************************************
Indlægget har været bragt i en række regionale dagblade.